Lotte Kolind blev sat på integrationsydelse, da hun kom hjem efter 17 år i England. Nu ser kommunen på hendes sag igen.

Lotte Kolind blev sat på integrationsydelse, da hun kom hjem efter 17 år i England. Nu ser kommunen på hendes sag igen.

Politik

Lotte vender hjem efter 17 år i England: »Jeg føler ikke, jeg er blevet anerkendt som dansker«

Viborg Kommune har sat Lotte Kolind på integrationsydelse, men ifølge jurist bør hun få kontanthjælp. Nu kalder kommunen det en »fifty-fifty«-sag.

Politik

17 år. Så lang tid er der gået, siden Lotte Kolind i en alder af 21 år drog fra sin fødeby Klejtrup uden for Viborg til den engelske by Ascot vest for London. Hun ville se, hvordan tingene bliver gjort andre steder, drage sine egne erfaringer, måske gøre karriere. Først og fremmest skulle hun starte på en toårig business-uddannelse.

I oktober sidste år kom hun hjem og parkerede sig selv og sine ejendele i forældrenes hus uden for Viborg. Her sidder hun nu med en følelse af, at Danmark ikke har budt hende særlig varmt velkommen hjem.

For ifølge Viborg Kommune hører hun under reglerne for integrationsydelse og blev derfor stillet en månedlig indtægt på rundt regnet 6.000 kroner i udsigt.

»Jeg blev ked af det«, siger Lotte Kolind om kommunens afgørelse.

»Man rejser ud, fordi man har muligheden for at få en masse erfaring. Det gode ved EU er jo, at vi kan rejse rundt og lære af hinanden. Og det kan jeg så tage med tilbage til Danmark. Men her bor jeg så, hjemme hos mine forældre, og har stort set ingen støtte fået fra staten, siden jeg kom tilbage. Det føles småligt, og det er ikke det, man har brug for, når man vender hjem«, siger hun.

Tilknytning til Danmark

Selv mener Lotte Kolind, at hun er berettiget til den markant højere kontanthjælp, og hun klagede derfor i december til sin kommune.

I alle de år, jeg har været derovre, har jeg været uofficiel ambassadør for Danmark, men nu føler jeg, at jeg har solgt en løgn.

I sager som Lotte Kolinds, hvor danske statsborgere har boet i andre EU-lande, er det blevet op til kommunen at vurdere, om borgeren har »tilstrækkelig tilknytning til Danmark«, som det lyder i udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) orienteringsbrev fra november.

På kommunekontoret i Viborg skal sagsbehandleren tage højde for, hvor mange år Lotte Kolind har været væk fra Danmark alt i alt, om hun har gået i skole her, haft job her, har familie og venner her, kan sproget og har økonomiske bånd til Danmark så som fast ejendom her.

Viborg Kommunes dom lyder, at hun ikke har tilstrækkelig tilknytning til Danmark, fordi hun har boet i et andet EU-land i størstedelen af sit voksne liv. Sådan fremgår det af kommunens svar på Lotte Kolinds klage fra 4. januar. Men spørger man hovedpersonen selv, er Danmark hendes hjem og tilknytningen til landet stor.

»Jeg er født og opvokset her. Jeg har gået i skole her. Jeg har stadig venner i Danmark, hele min familie er her, jeg har rejst til Danmark 3-4-5 gange om året i alle de år, jeg har været væk. I England fejrede jeg danske traditioner. Man er jo altid dansker, selv om man har brugt EU’s ret til at rejse frit«, siger Lotte Kolind, der på ny har klaget til kommunen og denne gang også til Ankestyrelsen over afgørelsen.

Det vil være en af dem, hvor vurderingen kan gå begge veje

Dermed havner hendes sag blandt 189 andre klager over integrationsydelse, som klagemyndigheden har modtaget siden juli. Styrelsen har siden oktober ændret 15 sager om integrationsydelse ud af de 94, den har behandlet siden sommer.

»Fifty-fifty«-sag

I Viborg Kommune vil man samtidig tage Lotte Kolind sag op igen, oplyser leder af ydelseskontoret i kommunen, Thomas Worm. Han kalder - efter at have set sagen igennem - den for en »fifty-fifty«-sag.

»Det vil være en af dem, hvor vurderingen kan gå begge veje«, siger han og forklarer, at Lotte Kolind på nogle af de parametre, kommunen skal vurdere ud fra, har tilstrækkelig tilknytning til Danmark, mens hun på andre ikke har. Hun har for eksempel været væk fra Danmark længe, begrunder han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Så den er tippet over til at sige, at hun skal have integrationsydelse«, siger han.

Men spørger man jurist og lektor ved Syddansk Universitet Peter Starup burde Lotte Kolind være blevet tilkendt kontanthjælp, hvis man vurderer hendes sag ud fra de kriterier, udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har bedt kommunerne tage højde for.

Et år forsvinder hurtigt

Lotte Kolind havde ikke planlagt at forlade Danmark for altid, da hun som ung flyttede til England, hvor hun også tidligere havde været au pair i et år . Men hun havde heller ikke planlagt, hvornår hun skulle hjem igen.

»Jeg vidste jo hele tiden, at der kommer en dag, hvor man vil tilbage til alt det, man kender. Jeg havde ikke troet, der ville gå 17 år. Men så får man venner og job og en kæreste og et nyt job med mere ansvar, og så går tiden jo«, siger hun.

Før hun så sig om, var hun blevet 39 år, havde et stort netværk i England og en karriere som miljøchef for en ingeniørviksomhed. Og i oktober sagde hun mere pludseligt end forventet sit job op og flyttede tilbage på grund af sygdom i familien.

Handler ikke om penge

For Lotte Kolind er sagen om hendes integrationsydelse ikke længere et spørgsmål om den økonomiske afstand på 3.500 kroner, der er mellem kontanthjælp og integrationsydelsen inklusive et dansktillæg. For hun startede på sit nye job i denne uge. Det er et spørgsmål om at føle sig velkommen her.

»Jeg føler ikke, jeg er blevet anerkendt som dansker. Man har brug for at føle, man er kommet hjem, og det eneste, jeg føler, er, at der er et ’os’, som er udlændingene, og et ’dem’, som er danskerne«.

Hvad ville det betyde for dig, hvis din sag bliver omgjort?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Så ville jeg føle mig accepteret som dansker. Føle, at jeg var velkommen hjem«.

Lotte Kolind mener, at danskere som hende burde have samme rettigheder som andre. Med egne ord har hun været med til at »sælge Danmark ude i verden«.

»I alle de år, jeg har været derovre, har jeg været uofficiel ambassadør for Danmark, men nu føler jeg, at jeg har solgt en løgn. Jeg har brugt 17 år på at fortælle om, hvor godt det danske system er, og så er det bare slet ikke sådan længere«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce