Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fotograferet i Statsministeriet.
Foto: Peter Hove Olesen

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fotograferet i Statsministeriet.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Løkke bekræfter: Ejere af dyre boliger skal slippe billigere

Danskerne med de dyreste boliger skal ikke længere betale ekstra i skat. Det foreslår regeringen.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Statsminister Lars Løkke Rasmussen siger, at regeringen tirsdag vil indlede forhandlinger om boligskat. Udspillet er en flad skat for alle - altså ikke længere en progressiv skat på boligerne.

»Vi ønsker en forenkling af boligskattesystemet med en skattesats. Der er ikke grund til at have en ekstra særlig høj skat for de dyreste boliger, siger Lars Løkke Rasmussen.

I det nuværende system bliver boliger med en værdi over tre millioner kroner beskattet hårdere. Dermed er boligskatten progressiv ligesom personskatten. Her betaler danskere med de højeste indkomster topskat.

Men det vil regeringen nu gøre op med, når det gælder boliger. Fremover skal alle betale det samme i skat. Uanset om man bor i Ringsted eller Rungsted.

»Vi skal ikke straffe folk, fordi de har købt en bolig. Skatten skal være til at betale«, siger Lars Løkke Rasmussen.

Flertal i Folketinget er imod forslaget

Forslaget spås dog ikke mange chancer i Folketinget. Der er ganske enkelt ikke flertal for det. Både Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale ønsker at fastholde en progressiv boligskat.

Partierne ventes at kræve en højere boligskat for boligejere, der har boliger til en værdi over fem millioner kroner. Eller måske lavere.

Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær siger:

»Vores udgangspunkt til de kommende forhandlinger om boligskatten er, at man skal beholde 'knækket', så ejerne af de dyreste boliger fortsat betaler en højere skat end alle andre«.

Lars Løkke Rasmussen fastslår desuden, at VLAK-regeringen ønsker at fastlåse grundskylden frem til 2021, hvor det nye skattesystem træder i kraft. Det skal give ro om boligskatterne, indtil det nye system er klar.

Samtidig vil regeringen give en skatterabat til de nuværende boligejere. Og til de boligejere, som køber bolig inden 2021.

»Hvis ikke man giver den skatterabat, så vil en række boligejere opleve store stigninger som følge af de nye vurderinger«, siger Lars Løkke Rasmussen.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden