Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Konservativ forsvarsordfører Rasmus Jarlov havde tilsyneladende misforstået, hvorfor hans parti gik ind i Irakkrigen.
Foto: Jacob Ehrbahn

Konservativ forsvarsordfører Rasmus Jarlov havde tilsyneladende misforstået, hvorfor hans parti gik ind i Irakkrigen.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jarlov roder rundt i krigsgrundlag

Ifølge tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) lider den konservative forsvarsordfører, Rasmus Jarlov (K), af en erindringsforskydning, når han tror, at kemiske våben var krigsbegrundelsen i 2003.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvorfor var det nu, at den daværende VK-regering i 2003 gik i krig med Irak?

Det spørgsmål har lige siden været stærkt omdiskuteret, for mens de andre lande i koalitionen begrundede det med masseødelæggelsesvåben hos Saddam Hussein, fastholdt den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K), at det var Saddam Husseins manglende efterlevelse af FN’s sikkerhedsråds resolutioner. En forklaring, som venstrefløjen igen og igen har beskyldt Fogh Rasmussen og Stig Møller for at have konstrueret til lejligheden, fordi der ikke blev fundet de påståede masseødelæggelsesvåben.

Det andet er en erindringsforskydning fra Rasmus’ side

Men selv for både venstrefolk og konservative kan den officielle begrundelse tilsyneladende være svær at huske. Kort efter valget i 2015 kom den nyudnævnte forsvarsminister Carl Holst (V) for skade at sige, at »vi gik i krig, fordi der var masseødelæggelsesvåben«. Efterfølgende måtte Holst skynde sig på banen med en ny krigsforklaring, der var i tråd med den officielle; nemlig Saddam Husseins krænkelser af FN-resolutioner.

Jarlov: Vi væltede Saddam på grund af kemiske våben

Men forleden var den så gal igen.

Nemlig da den konservative forsvarsordfører, Rasmus Jarlov, deltog i Debatten på DR2.

»Det er rigtigt at lære af de krige, vi har været igennem. Det betyder ikke, at man ikke en anden gang skal handle, hvis der begås folkemord, hvis der er en skruppelløs diktator, som bruger kemiske våben, som jo var begrundelsen for at vælte Saddam Hussein«, forklarede Jarlov, uden at det dog blev bemærket af de andre paneldeltagere.

Efter at have fået sætningen op, fastslår Jarlovs partifælle, Per Stig Møller, dog, at Jarlov »husker forkert«, men »han var jo heller ikke med dengang«.

Per Stig: Erindringsforskydning fra Jarlov

»Det er jo røget ind i ham i kraft af den måde, det ofte diskuteres på. Vores begrundelse var jo den, der står i beslutningsforslaget, nemlig de årevis, hvor Saddam Hussein ikke havde respekteret sikkerhedsrådets resolutioner«, fastholder Per Stig Møller og understreger, at »det var ikke masseødelæggelsesvåben«, der var begrundelsen.

»Det andet er en erindringsforskydning fra Rasmus’ side«, vurderer den tidligere udenrigsminister.

Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup, gengiver også den officielle begrundelse og afviser Jarlovs:

»Beslutningsforslaget var meget klart. Og det er, at Iraks daværende diktator ikke fulgte FN’s sikkerhedsråds beslutninger«, siger han.

Så det var ikke fordi, han havde brugt kemiske våben?

»Nej, det var det ikke«, fastslår Aastrup.

S: Løgne kan være svære at huske

Fra oppositionen er der til gengæld en vis tilfredshed og hvad-sagde-vi-stemning at spore hos udenrigsordførerne Holger K. Nielsen (SF), Martin Lidegaard (R) og Nick Hækkerup (S) over Jarlovs udtalelser.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det, Jarlov siger, og det, som Carl Holst som forsvarsminister også sagde, det er det, som alle i virkeligheden godt vidste. Det handlede om de kemiske våben. Men da der så ikke var nogen kemiske våben, så fandt man på den forklaring, at det handlede om noget andet«, mener Nick Hækkerup og tilføjer:

Jeg udlægger jo blot, hvordan jeg har forstået tingene

»Min afdøde farfar sagde, at grunden til, at man skal lade være med at lyve, er, at så skal man blive ved med at gå og huske, hvad man har løjet om, så man ikke falder i. Men jeg tror, vi nu nærmer os sandheden, og det er klart, at det er urart for Per Stig og Anders Fogh, men det er nok meget godt for historieskrivningen«.

Martin Lidegaard mener ligefrem, at Jarlov er kommet til at lave et »freudian slip, og at Jarlov bare giver udtryk for det, som alle jo godt ved«.

»Det er i hvert fald i direkte modstrid med de meldinger, Fogh-regeringen gav, og som den her regering jo også har bedyret var den egentlige baggrund«, siger han

Jarlov retter ind

Direkte adspurgt, om han fastholder, at kemiske våben var grunden til at Danmark i krig med Saddam Hussein, svarer Jarlov nu:

»Dem, der har retten til at udlægge det, må være dem, der traf beslutningen dengang. Så hvis Per Stig Møller for eksempel siger noget andet, så er det ham, der har ret, for han var en af dem, der var med til at træffe beslutningen. Der vil jeg ikke gøre mig klogere end de mennesker, der traf beslutningen. Jeg udlægger jo blot, hvordan jeg har forstået tingene«.

Den nuværende regering stoppede som en af dens første gerninger, Irak- og Afghanistankommissionen, som den tidligere SRSF-regering havde nedsat for blandt andet at belyse krigsgrundlaget i Irak. Hver en en sten var alligevel vendt, lød et at argumenterne fra regeringen.

Adspurgt, om forvirringen nu taler for eller imod, at befolkningen fik den rette version i 2003, svarer Rasmus Jarlov:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det ved jeg ikke – det vil jeg lade andre vurdere. Jeg synes ikke der er stor forskel på det, jeg sagde, og det, som du så hører blandt andet Per Stig Møller sige«.

Han tilføjer:

»Én ting er den sådan meget klare juridiske begrundelse, som en regering vil bruge i forhold til folkeret. En anden ting er, hvad der var baggrunden for, at der var den politiske vilje til at skride ind. Og der vil jeg holde fast i, at jeg tror ikke på, at der havde været politisk vilje til at skride ind over for Saddam Hussein, hvis han havde været et af Guds bedste børn og ikke havde lavet de overtrædelser, som jeg nævner i Debatten. Havde han ikke invaderet Kuwait; havde han ikke brugt giftgas mod sin egen befolkning tidligere, så tror jeg ikke på, vi havde haft opbakning til at starte en krig imod ham«.

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden