Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Foto: Koloreret foto. Originalfoto: Miriam Dalsgaard
Politik

Studerende: Uddannelsesloftet er stadig makværk

Ny aftale er stadig enormt problematisk, mener Danske Studerendes Fællesråd.

Politik

Det er positivt, at politikerne har indset »håbløsheden« i den aftale om at begrænse dobbeltuddannelse, som regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet indgik i november sidste år.

Men den nye aftale, som uddannelsesminister Søren Pind (V) tirsdag har præsenteret, er fortsat »enormt problematisk«.

Det mener Danske Studerendes Fællesråd.

»Det er rigtig ærgerligt, at man fremstiller det her som en løsning. Det er ny politisk dårligdom, og det vidner om, at man har lavet noget makværk«, siger formand Sana Mahin Doost.

Konkret åbner aftalepartierne nu for, at man igen kan begynde på en uddannelse på samme eller lavere niveau, selv om man i forvejen har færdiggjort en videregående uddannelse.

Det sker efter voldsom kritik af beslutningen om at begrænse muligheden for at tage mere end én uddannelse.

I stedet lyder begrænsningen, at man først kan starte seks år efter, at man har færdiggjort første uddannelse.

»Det er enormt problematisk, at man indfører en karantæne og tvinger folk til at vente. Det kan betyde, at studerende ender i arbejdsløshed eller kommer ud til et arbejdsmarked, som de slet ikke brænder for«, siger Sana Mahin Doost.

Det er enormt problematisk, at man indfører en karantæne og tvinger folk til at vente

Politikerne argumenterer med, at de gerne vil have de studerende til at tænke sig godt om, inden de vælger uddannelse i første omgang.

Men den køber formanden ikke.

»De studerende er i forvejen enormt reflekterede og bruger lang tid på at sætte sig ind i sagerne, inden de vælger uddannelse. Men det er mennesker. Når man allerede som 16-17-årig skal træffe en beslutning, som binder en, er der risiko for, at man vælger forkert. Det kan man ikke undgå, uanset om man laver et uddannelsesloft eller en karantæne«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce