Der sker ofte uforudsigelige angreb i Somalia hovedstad, Mogadishu. Her gik det ud over et hotel i januar. (AP Photo/Farah Abdi Warsameh)

Der sker ofte uforudsigelige angreb i Somalia hovedstad, Mogadishu. Her gik det ud over et hotel i januar. (AP Photo/Farah Abdi Warsameh)

Politik

Forstå Somalia-sagen på to minutter

Inddragelse af somaliske opholdstilladelser har den seneste tid skabt debat. Få et overblik her.

Politik

Politiken har over de seneste uger sat fokus på udlændingemyndighedernes arbejde med at inddrage opholdstilladelser til somaliere, hvilket har ført til heftig kritik fra eksperter og politikere.

Få her et overblik over sagen.

Lov sender somaliere på pinebænk

En lov, der blev lavet i 2015 under den daværende SR-regering, gør det nemlig nemmere at inddrage opholdstilladelser for flygtninge med såkaldt beskyttelsesstatus eller midlertidig beskyttelsesstatus.

Loven betyder, at der for at inddrage deres opholdstilladelse ikke længere »stilles krav om, at der er sket fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet«.

Mindre forbedringer kan med andre ord være nok for at inddrage opholdstilladelserne. Læs mere om loven her.

En håndfuld sager blev til 800

Med den ændring i hånden besluttede Udlændingestyrelsen i efteråret at nægte at forlænge opholdstilladelserne til en håndfuld somaliske flygtninge, der altså tidligere havde fået opholdstilladelse.

Ankeinstansen Flygtningenævnet stadfæstede de afgørelserne, og derfor meldte Udlændingestyrelsen sidste efterår ud, at man nu ville genbehandle ikke færre end 1.200 somaliske opholdstilladelser, som var i samme kategori, og som i sin tid - nogle helt tilbage i 2002 - havde fået opholdstilladelse på baggrund af de generelle forhold i hjemlandet.

Siden viste det sig godt nok, at det kun var de 800 af dem, der havde fået opholdstilladelse på baggrund af de generelle forhold.

De første sager afgjort trods FN-kritik

Som Politiken beskrev for et par uger siden, har styrelsen allerede afgjort de første af de 800 sager og meddelt i hvert fald fire, at deres opholdstilladelse inddrages. De har nu klaget til Flygtningenævnet.

Blandt andre FN's flygtningeorganisation, UNHCR, har kraftigt kritiseret Danmarks beslutning om hjemsendelse.

Udlændingemyndighederne lægger i afgørelserne vægt på, at forholdene i Somalia er forbedret. Myndighederne henviser blandt andet til en såkaldt fact finding rapport om Somalia, som embedsmænd i Udlændingestyrelsen lavede i 2015.

Rapport: Èn dag i somalisk lufthavn og

Politiken kunne dog i denne uge fortælle, at de udsendte embedsmænd - af sikkerhedshensyn - kun opholdt sig i Somalias hovedstad Mogadishu en enkelt dag, og det i lufthavnsområdet.

Desuden indeholder rapporten en lang række advarsler om forholdene, som Udlændingestyrelsens kilder er kommet med. Læs mere her.

Udsendelse i praksis

Én ting er dog inddragelse af opholdstilladelser, noget andet er, hvordan man tvangsudsender de udviste somaliere. Noget, der har vist sig ganske kompliceret og ikke mindst hemmeligt.

Berlingske beretter dog fredag, at det rent faktisk i september 2016 lykkedes at tvangshjemsende to somaliske asylansøgere.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce