Soldater forbereder sig på aftenen for præsidentvalget i Somalias hovedstad Mogadishu.
Foto: Farah Abdi Warsameh/AP

Soldater forbereder sig på aftenen for præsidentvalget i Somalias hovedstad Mogadishu.

Politik

Fortrolig afgørelse sår tvivl om styrelses udvisninger til Somalia

Hidtil skjulte sagsakter fra Udlændingestyrelsen får eksperter til at skærpe kritikken og advare om udvisning af somaliere.

Politik

Nye oplysninger fra fortrolige sagsakter fra Udlændingestyrelsen får nu flere eksperter til at skærpe kritikken af styrelsens udvisning af herboende somaliere.

Når Udlændingestyrelsen efter loven vil inddrage opholdstilladelser og sende somaliere hjem til den borgerkrigsramte hovedstad Mogadishu, skal styrelsen bevise to ting: dels at sikkerheden er forbedret i byen, dels at forbedringen ikke er af »helt midlertidig karakter«.

Hidtil har det været uvist, hvordan styrelsen er nået frem til, at de mulige forbedringer ikke er ’helt midlertidige’, og at man derfor kan sende flygtninge hjem. Styrelsen begrunder det med, at de fredsbevarende styrkers kontrol med hovedstaden ikke har ændret sig i 3 år, efter at bevægelsen al-Shabaab blev smidt ud af byen.

»Vi vurderer også, at forbedringerne i Mogadishu ikke er af helt midlertidig karakter under henvisning til, at Amisoms (fredsbevarende styrker, red.) de facto kontrol i Mogadishu ikke har ændret sig siden 2013«, står der i en af afgørelserne.

Men det kan man slet ikke konkludere, hvis man tager højde for den nuværende situation i landet, lyder det blandt andet fra statens uafhængige rådgiver, Peter Albrecht fra Dansk Institut for Internationale Studier.

»Den ’midlertidighed’, man taler om, holder simpelthen ikke. Specielt ikke, fordi Amisom ikke er en permanent styrke, men har en udløbsdato. Der er en tonedøvhed i afgørelsens formulering, der lægger vægt på Amisom i uhyggelig grad uden at tage stilling til, hvordan Amisom har udviklet sig«, siger Peter Albrecht.

Han henviser til, at de fredsbevarende styrker er blevet svækket de seneste år, mens al-Shabaab er styrket og angriber voldsommere i selve Mogadishu.

Siden 2015 er situationen forværret i så betydelig grad, at man ikke kan bruge den dom

Styrelsen har tidligere henvist til, at en lov fra 2015 giver mulighed for udvisninger, men det er præcis den lov, man ikke overholder, medmindre man kan dokumentere, at fremgangen i Somalia er permanent.

Sagen om udvisning af somaliere er et omstridt emne i dansk politik, efter at det kom frem, at 4 ud af 800 somaliere har fået brev om udvisning trods markant kritik fra FN. Siden er det kommet frem, at en del af grundlaget for udvisningerne, styrelsens factfinding-rapport, indeholder mere end 20 advarsler mod forholdene i Somalia og blev lavet på baggrund af et 24-timers ophold i Mogadishus lufthavn og 9 dage i nabolandet Kenya.

Sverige: Forholdene er forværret

Ud over rapporten bruger Udlændingestyrelsen en dom fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol til at begrunde, at forholdene i landet er forbedret. Dommen fra 2015 konkluderede, at forholdene i Mogadishu var farlige, men at det generelt ikke ville være i strid med menneskerettighederne at sende borgere hjem. Brugen af dommen møder kritik fra eksperter, fordi den bygger på 2 år gamle oplysninger.

»Siden 2015 er situationen forværret i så betydelig grad, at man ikke kan bruge den dom. Ligesom man ikke kan bruge 2015-rapporten«, siger professor emeritus fra Københavns Universitet, Holger Bernt Hansen, der følger Somalia tæt og har forsket i den politiske udvikling i Østafrika.

Peter Albrecht er enig: »Der er sket så meget siden. Det er en mærkelig form for bevisførelse«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Eksperternes vurdering bakkes op af FN, og i en mail til Politiken skriver de svenske myndigheder, at situationen i Mogadishu ifølge deres vurdering er forværret siden 2015: Al-Shabaab har øget »frekvensen og intensiteten af angreb og er begyndt at gå målrettet efter civile«, skriver Migrationsverket i Sverige.

Udlændingestyrelsen afslutter lige nu en rapport om sikkerheden i Somalia, men hvilket billede den tegner, vil man ikke ud med endnu. Jurist og seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, Peter Vedel Kessing, understreger, at styrelsen er »forpligtet til at bruge relevante og opdaterede informationer«.

»Det er helt afgørende for, at man kan træffe en korrekt afgørelse. Hvis situationen i Somalia er så flydende og alvorlig, at det er svært at få informationer, må man vente (med at afgøre sagerne, red.), til der er en mere stabil situation«, siger han.

Udlændingestyrelsen vil ikke stille op til interview, men vicedirektør Anders Dorph skriver i en mail, at de »slet ikke er uenige i, at situationen er alvorlig«. Når uroen ikke længere i sig selv medfører beskyttelse (for somalierne, der kan hjemsendes, red.), skyldes det en lovændring fra 2015.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) vil ikke stille op til interview, men fastholder sin tillid til Udlændingestyrelsens vurdering.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce