Asger Aamund sammenligner Liberal Alliance med SF. 
Foto: JACOB EHRBAHN
Foto: Jacob Ehrbahn

Asger Aamund sammenligner Liberal Alliance med SF. Foto: JACOB EHRBAHN

Politik

Asger Aamund advarer: Liberal Alliance risikerer at blive »fuldstændig smadret« ligesom SF

Der er for få liberale aftryk i ny taxilov, mener Asger Aamund. Han forudser, at Liberal Alliance kan blive udvisket som regeringsparti.

Politik

En af det borgerlige Danmarks markante stemmer, Asger Aamund, er langt fra imponeret over den taxi-lov, som partiets transportminister Ole Birk Olesen torsdag kaldte »til gavn for borgerne og erhvervet«.

Tværtimod mener han, aftalen udstiller, hvor klemt Liberal Alliance er i regeringen.

»Liberal Alliance har fået sådan en SF-lignende rolle. De har ikke få noget igennem andet end småting«, lyder det fra Asger Aamund, der tidligere har været en del af partiets såkaldte støttegruppe.

Han havde gerne set »en fuldstændig liberalisering, så vi kunne få Uber ind på dagsordenen med fuld musik«.

»Det var en sørgelig dag for fornyelsen og for en liberal samfundsøkonomi«, mener Asger Aamund, der fortsætter:

»SF gik jo ind i regering med Socialdemokratiet (i 2011, red.) i håbet om, at de også skulle få nogle mærkesager igennem. Men de blev fuldstændig smadret, og det lider partiet også under i dag. Det kan også blive resultatet for Liberal Alliance, fordi der ikke er nogen tvivl om, at både Venstre og Liberal Alliance gerne vil prøve at få mærkesager igennem, men Løkke er jo realpolitiker, og han fører stålsat den politik, der vil give ham 90 mandater«.

LA har fået for lidt ud af regeringsplads

Asger Aamund var en af dem, der bifaldt det, da Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, så sent som i efteråret gjorde topskattelettelser til et ultimativt krav for ikke at vælte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Siden droppede Samuelsen som bekendt sit krav mod til gengæld at få en plads i regering. Det var nemlig langt mere vigtigt og ville sikre markant indflydelse, lød argumentet fra Anders Samuelsen og de øvrige fortalere for at påtage sig et regeringsansvar.

Det rykker jo ikke noget. Det er jo lige som at male en ekstra rød streg på Bismarck-klumpen

Adspurgt, om partiet burde have undladt at gå i regering, lyder svaret fra Aamund dog i dag:

»Jeg mener, at de indtil videre har fået for lidt ud af det. Det kan være, at der kommer et gennembrud senere, nu skal jeg jo heller ikke være totalt sortseer. Men der er ikke nogen resultater i øjeblikket, der imponerer mig. Og jeg vil sige, at hvis det her bliver ved, så vil partiet blive mere eller mindre udvisket, for så ryger hele profilen. Det vil jo være trist for dem, og så ville det have været bedre at stå uden for og have en meget klarere liberal profil«.

Når transportminister Ole Birk Olesen torsdag talte positivt om aftalen, var det med henvisning til, at den ophæver kommunegrænsen og antalsbegrænsningen på taxitilladelser.

Taxiselskaber kan dermed fremover operere på tværs af kommuner over hele landet, og alle, der opfylder kravene til at køre taxi, kan få en tilladelse. Det bliver også tilladt at drive taxi i selskabsform, så det at køre hyrevogn i højere grad sidestilles med andre erhverv.

Som at male ekstra stribe på Bismarck-klumpen

Kritikerne har dog peget på, at krav, der fastholdes i loven, reelt kan blive dødsstødet for Uber i Danmark.

»I regeringen ville vi gerne været gået længere ved at åbne for nye former for taxikørsel og øget brug af ny teknologi. Men det kunne vi desværre ikke skaffe flertal for«, forklarede Ole Birk Olesen torsdag.

Asger Aamund giver dog ikke meget for de forbedringer, der set med liberale øjne er tale om, og som måske ikke var blevet til noget uden en LA-minister på området.

»Det rykker jo ikke noget. Det er jo lige som at male en ekstra rød streg på Bismarck-klumpen. Samfundet skriger efter at få nogle dybtgående reformer, som vi ikke får. Det er svært for Liberal Alliance  at levere det, hvor gerne de end ville«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Liberal Alliances transportordfører, Villum Christensen, kalder loven »samlet set en god lov« på grund af de begrænsninger, som den ophæver.

Med aftalen vil det nu kun være apotekervirksomheder, der er planreguleret, påpeger han.

»Der går jo meget Uber i sådan en diskussion her«, tilføjer han og beklager lige som andre LA'ere, at DF og S ikke var med på at lempe reglerne for Uber.

Villum Christensen afviser også sammenligningen med SF.

»SF ændrede alle deres centrale løfter i et meget højredrejet regeringsgrundlag, som  videreførte den borgerlige "Vestager'ske" økonomiske politik. Vi har omvendt fået et mere liberalt regeringsgrundlag end Venstres - derfor holder sammenligningen slet ikke, og der er masser af liberalisme i den nye taxilov, når der for første gang er reel fri næring i branchen«, mener han.

Præcisering: I en tidligere version af artiklen stod der, at kritikere mener, at loven indfører nye krav, der kan blive dødsstødet for Uber. Men der er tale om, at kravene om sædefølere, videoovervågning og taxameter fastholdes.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce