Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Jens Dresling
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Martin Henriksen om forældre til udviste piger: »Nu må de lige mande sig op«

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De fjerner stort set alt.

Klitoris og de indre kønslæber. Derefter syes de ydre kønslæber sammen, så der kun er et lille hul tilbage.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, reagerer med et »absolut modbydeligt«. Alligevel rokker han sig ikke en millimeter.

Som Politiken i dag kan fortælle, inddrager Danmark opholdstilladelser fra somaliske børnefamilier, selv om en udvisning risikerer at føre til lemlæstende omskæring af pigerne i familien.

Jeg går ud fra, at det er sådan i hele verden, at forældre vil gå langt for deres børn. Nu må de lige mande sig op og få lidt rygrad.

Men den risiko er ikke tilstrækkelig til, at Danmark bør stoppe udsendelserne af familier med piger til Somalia, lyder det fra ordføreren:

»Vi åbner sluserne på vid gab, hvis det skulle være et argument for at få opholdstilladelse i Danmark, det kan vi ikke«.

»De må tage sig sammen«

Ifølge WHO har 98 procent af alle piger og kvinder i  Somalia i alderen 15 til 49 år været udsat for lemlæstende omskæring.

En familie med fire døtre i alderen 1-11 år fik i februar inddraget opholdstilladelsen, i efteråret var det en familie med døtre på 9 og 16.

»De må da tage sig sammen« siger Martin Henriksen og peger på forældrene:

»Jeg vil opfordre familierne til at være opmærksomme på det, så der ikke sker børnene noget ondt. Det er familiernes ansvar at passe på børnene«.

Sig nej

Helt konkret opfordrer han forældrene til at sige nej til at lade døtrene omskære.

Hvad hvis det ikke virker at sige nej? 98 procent af piger og kvinder i landet er omskåret.

»Jeg går ud fra, at det er sådan i hele verden, at forældre vil gå langt for deres børn. Nu må de lige mande sig op og få lidt rygrad«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden