Foto: Thomas Emil Sørensen

Muligvis ikke den mest kompetente udenrigsminister nogensinde

Efter snart 100 dage som udenrigsminister bliver Anders Samuelsen kritiseret fra flere sider for at være uden indsigt og analytisk kraft på udenrigsområdet. Og dybt afhængig af sine embedsmænd og notater. Få kan genkende selvbilledet hos Liberal Alliances leder: at Anders Samuelsen skulle være den mest fagligt kompetente tiltrædende udenrigsminister nogensinde.

Anders Samuelsen lod en bemærkning af de mere selvbevidste falde, da han før jul havde fået læst sig så meget ind på stoffet i Udenrigsministeriet, at han meldte sig klar til at give sine første tiltrædelsesinterviews.

Noget løsrevet citat var der ikke tale om. Budskabet fra Liberal Alliances leder var nogenlunde identisk i to forskellige medier. Til Danmarks Radio redegjorde han for, at han i kraft af sine bøger og sin fortid som EU-parlamentariker havde en så velpolstret portefølje af kontakter og erfaring at byde ind med, at han overgik den efterhånden velvoksne flok af forhenværende udenrigsministre.

»Der var faktisk én, der gjorde mig opmærksom på, at det er svært at finde nogen, som i det sekund, vedkommende satte sig i stolen, har været mere kvalificeret til jobbet som udenrigsminister. Man tænker altid på Uffe Ellemann, og da han gik af. Men hvad havde han af viden, da han trådte ind i ministeriet? Eller Martin Lidegaard, Holger K. Nielsen, Mogens Lykketoft og så videre«, spurgte Anders Samuelsen.

I Berlingske gik han skridtet videre ved at inddrage samtlige udenrigsministre i historien. Formanden for partiet, som i 2011 koketterede med slet ikke at have en udenrigspolitik, mere end legede med tanken om, at han er mere kompetent end nogen af sine forgængere i historien.

Jeg synes selv, at jeg sætter mig som den måske fagligt mest kompetente i udenrigsministerstolen – jeg ved ikke, om man kan sige nogensinde. Ingen har beskæftiget sig så meget med udenrigspolitik, inden de fik posten

»Jeg synes selv, at jeg sætter mig som den måske fagligt mest kompetente i udenrigsministerstolen – jeg ved ikke, om man kan sige nogensinde. Ingen har beskæftiget sig så meget med udenrigspolitik, inden de fik posten«, sagde han.

Allerede dengang skabte bemærkningen overskrifter. Meningen var utvivlsomt at gøre opmærksom på, at Anders Samuelsen i sit tidligere politiske liv havde beskæftiget sig med andet og mere end de topskattelettelser, som han fik det politiske Danmark til at handle om i det meste af 2016.

Som radikal politiker i 00’erne var Anders Samuelsen en meget skrivende politiker og lagde navn til flere bøger om europæiske og internationale forhold. ’Breve til et bedre Europa’, ’Breve fra Europa’ og ’Europas stemmer’ hedder de blandt andet.

I december kunne ingen vide, om Anders Samuelsen talte sandt og rent faktisk overgår folk som Uffe Ellemann-Jensen (V), Jens Otto Krag (S), Niels Helveg Petersen (R), H.C. Hansen (S), Henning Christophersen (V) og hvem der ellers har beklædt udenrigsministerposten gennem tiderne.

På dagen flød netaviserne over af ironiske kommentarer til tiltrædelsesbemærkningen. Nok fordi den skiller sig ud fra de fleste forgængeres mere ydmyge lingo om, at det sandelig må være op til andre at bedømme indsatsen en dag, når ministertiden er forbi.

På tirsdag er det 100 dage siden, Anders Samuelsen og V-LA-K-regeringens tiltrædende ministre afsluttede en uges Marienborg-forhandlinger med en tur til dronningen på Amalienborg. Denne første periode går for at være en slags fredningsperiode, hvor oppositionen af hensyn til de nye ministre holder igen med den politiske kalkunjagt.

Sådan har Samuelsens partikolleger, ældreminister Thyra Frank (LA) og transportminister Ole Birk Olesen (LA), næppe oplevet disse dage. Men ordførerne på det udenrigspolitiske område har gennemgående holdt sig i skindet i forhold til den nye mand på Asiatisk Plads.

Afhængig af sine papirer

Sådan er det ikke længere. Ordførere fra en stribe partier siger lige ud, at de ikke kan genkende Anders Samuelsens påstand om egne evner.

I krogene er der gennem nogen tid blevet hvisket om en mere end usikker optræden i Udenrigspolitisk Nævn og de øvrige fora, hvor udenrigs- og sikkerhedspolitikken bliver fastlagt i fortrolighed.

Medlemmer har i kulissen fortalt om, at de sjældent har oplevet noget lignende. At selv de mest basale spørgsmål først bliver besvaret, når embedsfolk har assisteret udenrigsministeren med små papirlapper eller korte bemærkninger, før han svarer.

Der er blevet talt om en yderst sparsom indsats med at invitere politikere over til uformelle drøftelser i Udenrigsministeriet, hvor de øvrige partiers synspunkter bliver taget ad notam og lyttet til. Og det har skabt forundring, at selv i situationer, hvor nævnsmedlemmer er blevet orienteret uformelt om kommende udmeldinger på næste nævnsmøde, har udenrigsministeren haft en praksis med at læse op fra sine notater i stedet for at forklare sig med egne ord og argumenter.

Kritikken, som hidtil er blevet holdt for lukkede døre, har kort sagt kredset om, at den nye udenrigsminister virker som et copypaste af systemets og embedsmændenes synspunkter. Uden egen refleksion.

Af samme grund mener de ikke, at Anders Samuelsen gennem sine første 100 dage i embedet har leveret et førstehåndsindtryk, der svarer til hans eget selvbillede. I oppositionen er Samuelsens tidligere partifælle, forhenværende udenrigsminister Martin Lidegaard (R), måske den mest nådige. Han ønsker ikke at rangordne Samuelsens indsats direkte, men siger dog:

»I lyset af Anders Samuelsens skyhøje tanker om sig selv og egne kompetencer er det selvfølgelig fristende at kommentere på hans nuværende profil eller mangel på samme. Men jeg er måske knap så optaget af at uddele karakterer til andre«.

I Dansk Folkeparti svarer gruppeformand Peter Skaarup blankt nej til, at Samuelsen skulle være så kompetent, som han selv har signaleret.

»Hverken dengang eller nu er det mit indtryk, at han havde ret i det«, siger han.

Kritikken handler ikke om, at Samuelsen er kommet i klemme i en bestemt sag, og han er ikke truet af et folketingsflertal.

Det handler snarere om, at få kan få øje på, hvor han ønsker at placere Danmark i en verden præget af historiske politiske forskydninger hos nøgleaktører i dansk udenrigspolitik som Rusland, USA, EU og Storbritannien.

Bemærkning med bagslag

Formanden for Udenrigspolitisk Nævn, Søren Espersen (DF), mener, at det var en fejl af Anders Samuelsen at hævde sig på andres bekostning.

»Det var en bemærkning, han ikke skulle være fremkommet med. Det sætter alle de andre udenrigsministre før ham i et dårligt lys. Det er korrekt, at man savner holdningstilkendegivelser fra udenrigsministeren i forbindelse med diverse møder«, siger Søren Espersen.

Han peger på, at Udenrigspolitisk Nævn har en anderledes profil end andre folketingsudvalg. Udgangspunktet er, at regeringen i et fortroligt rum skal vende spørgsmål af større udenrigs- og sikkerhedspolitisk rækkevidde med nævnets medlemmer.

»Udenrigspolitisk Nævn er et holdningsorgan, der som det eneste udvalg er nævnt i grundloven med det formål, at vi skal rådgive regeringen og dermed debattere på holdninger. Det er ikke en spørgetime, der kun handler om spørgsmål og svar. Det er helt lukket, så man kan tale uformelt. Der har vi brug for holdninger, og han har brug for vores holdninger. Det handler ikke om, at han bare skal svare rigtigt eller forkert. Vi bliver ikke fornærmede, hvis han kommer til at sige et forkert tal«, siger Søren Espersen.

Nævnsmedlemmer fortæller om, at Anders Samuelsens stil er hakkende og usikker.

»Det var en rimelig kæk bemærkning, han kom med ved sin tiltrædelse. Det afspejler sig ikke i hans hidtidige indsats, at han er den mest kompetente, vi har set indtil nu. Han virker meget usikker og er meget afhængig af embedsmændenes notater. Det er svært at få en reel diskussion med ham, fordi han tydeligvis har et ret overfladisk kendskab til, hvad han beskæftiger sig med«, siger tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen (SF).

Hvad sker der, når I stiller spørgsmål?

»Så læser han op, hvad de har forberedt ham på. Det er ikke usædvanligt. Det sker for alle ministre. Men det er ikke godt, hvis det kun er sådan. Det er meget sjældent, at han selv giver udtryk for en holdning, en mening eller en analyse af noget. Det er svært at få en diskussion med ham, fordi han ikke rigtig siger noget«.

Tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) er på samme linje:

»Han holder sig fuldstændig tæt til de papirer, han får udleveret af sit embedsværk, når han er i samråd. Det er ikke sådan, at han improviserer eller tilkendegiver nogle personlige holdninger. Det er måske klogt, men det er ikke nogen bekræftelse på, at han skulle være ekstremt velforberedt på vores spørgsmål«.

Han holder sig fuldstændig tæt til de papirer, han får udleveret af sit embedsværk, når han er i samråd

Det kom bag på de fleste, herunder Venstres ledelse, at Anders Samuelsen sent i regeringsforhandlingerne lagde billet ind på udenrigsministerposten. Under regeringsforhandlingerne bejlede såvel Konservative som Liberal Alliance til justitsministerposten, som ligger naturligt for de konservative.

Med udenrigsministerposten var målet at brede Liberal Alliances politiske palet ud og samtidig sikre en post til Samuelsen, der hæver ham over Christiansborg-spillets dagligdags trakasserier. Modsat et indenrigspolitisk ministerområde ville han ikke fra dag ét fremstå som yndlingsoffer for politiske benspænd fra en opposition, der synes enige om at være uenig i de fleste af Liberal Alliances reformtanker.

Udenrigspolitikken er traditionelt konsensuspræget med mulighed for at lægge en linje med bred politisk opbakning. Posten er på den ene side ceremoniel og giver ofte en del medietid om substantielt vigtige sager, som samtidig ikke er sprængfarlige i indenrigspolitisk forstand. Omvendt kan et fejltrin eller en uoverlagt bemærkning sende Danmark ud i en diplomatisk krise – og ud af det blå skabe store problemer. Eksempelvis da tidligere udenrigsminister Lene Espersen (K) meldte fra til et møde i Arctic Five-kredsen.

Gennem årtier gik porteføljen på Asiatisk Plads for at være en sikker vej til en høj placering i de løbende popularitetsmålinger. Det gjaldt for folk som Uffe Ellemann-Jensen (V), Niels Helveg Petersen (R), Mogens Lykketoft (S) og Per Stig Møller (K).

I dette årti er dette billede dog ændret. Udenrigsministeriet har udviklet sig til lidt af en svingdørspost, og Anders Samuelsen er den syvende udenrigsminister siden 2010. For partiledere som Villy Søvndal (SF) og Lene Espersen (K) viste tiden i Udenrigsministeriet sig at blive begyndelsen til enden på karriererne i toppolitik. Omvendt vendte både Martin Lidegaard og Kristian Jensen tilbage fra Udenrigsministeriet i en styrket position hos henholdsvis Radikale Venstre og Venstre.

Også selv om Jensen et par gange kom galt afsted i et par småsager i sit første halve år som udenrigsminister. Kort efter sin tiltræden overraskede han ved at erklære Krim-halvøen for at være tabt. En udtalelse, der bestemt ikke var comme il faut blandt vestlige udenrigsministre. Med en ironisk tweet om en svensk debat om farver på plastre fik han skabte furore i nabolandet. Efter bølger af kritik endte han med at trække en tweet tilbage om terrorangrebet i Paris i november 2015.

Anders Samuelsen markerede sig tidligt med kritik af USA’s indrejseforbud, og høstede ros for meldingen. I sin første periode har han sjældent været i konkrete problemsager. Det vakte en del forundring, da Radio 24syv afslørede, at han genbrugte over halvdelen af en tale, som Martin Lidegaard (LA) holdt som udenrigsminister i maj 2015 om det armenske folkedrab. Dengang klandrede Samuelsens søster, nuværende kulturminister Mette Bock (LA), talen for at være udtryk for »fejhed« og »manglende politisk mod«. Men Samuelsen valgte i rollen som udenrigsminister at kopiere store dele af den. Måske fordi Danmarks linje i spørgsmålet om Armenien følges med stor opmærksomhed i Tyrkiet.

Svaret, der gik galt i byen

End ikke verdens mest kompetente udenrigsminister er i stand til at freestyle om alle samfundsforhold i hele verden. Men i denne uges spørgetid i folketingssalen tog det lang tid for Samuelsen at finde ud af, at han var kommet til at svare på noget helt andet, end han blev spurgt om. Før spørgetiden havde socialdemokraten Lars Aslan Rasmussen bedt ministeren love, at regeringen vil afstå fra at stemme lande ind i FN-organer, der systematisk krænker grundlæggende menneskerettigheder.

I et klip fra Folketingets tv-service kan man se, hvordan Samuelsen læser tekst op i 50 sekunder, før det går op for ham, at han slet ikke udtaler sig om det stillede spørgsmål – men om en tyrkisk oppositionspolitiker, der var blevet frataget sit medlemskab af det tyrkiske parlament.

Da det endelig går op for Samuelsen, at hans svar handler om noget helt andet, beder han om at få stillet spørgsmålet igen. Hvilket folketingsformand Pia Kjærsgaard (DF) afviser kategorisk.

»Man tager ikke spørgsmålet igen. Vil ministeren være venlig at svare«, siger hun.

»Jeg skal lige have fat i det rigtige spørgsmål, jeg er lidt i tvivl«, svarer udenrigsministeren.

Han roder i sine papirer og begiver sig mod sin ministersekretær i embedsmandslogen, mens Pia Kjærsgaard med streng mine bemærker, at »det er lidt uden for forretningsordenen« og at »det ikke skal gentage sig«.

»Det skal det bestemt ikke«, siger Samuelsen, der endelig har fået det rigtige papir at læse op fra.

»Jeg er bevidst om, at jeg stod og svarede på noget helt andet end det, jeg var blevet spurgt om, og det kommer der trods alt ikke meget godt ud af. I hvert fald ikke en særlig åben debat«, siger Samuelsen.

Ifølge Lars Aslan Rasmussen, der sidder i Europaudvalget, er seancen sigende.

»Han er fuldstændig afhængig af sine papirer. Det svar er måske et ekstremt eksempel. Det var vildt, da han sagde, at han var den mest kompetente, men det er som nat og dag med den nuværende og den tidligere udenrigsminister i forhold til både substans og at være forberedt«, siger han.

På ministerholdet nævner kolleger, at Anders Samuelsen virker udpræget godt tilfreds med ministerrollen og bidrager til diskussionerne i regeringens indre gemakker. Men at det er økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll, der har hånden på rattet i indenrigspolitikken. Sådan har både Samuelsen og Ammitzbøll defineret arbejdsdelingen siden regeringens start.

Tegning: Roald Als

Tegning: Roald Als

I regeringsudvalgene er det dog også blevet bemærket, at Samuelsen er meget afhængig af sine papirer, når han skal fremlægge sager.

Andre regeringsmedlemmer nævner, at udenrigsministeren ofte bruger mindre tid på at fortælle om politisk indhold fra sine rejser end på at berette om det ofte betydelige sikkerhedsopbud, der omgiver ham rundt om i verden. Han beretter ofte og gerne om sin hverdag med skudsikre veste, seje fly, fede biler og lynhurtig kortegekørsel.

Den tidligere partifælle i Liberal Alliance, udenrigsordfører Naser Khader (K), har »ingen kommentarer« til udenrigsministerens kompetenceniveau i de første 100 dage. Omvendt udtrykker Venstre tilfredshed med samarbejdet. Anders Samuelsen sagde i et nytårsinterview, at den nye V-LA-K-regering ville føre »en anden europapolitik, end vi har set tidligere«. En udmelding, som EU-ordfører Jan E. Jørgensen (V) efter nytår gik i rette med.

I dag priser Jørgensen samarbejdet, om end han ikke vil skrive under på, at Samuelsen er den bedst forberedte nogensinde.

Mit udgangspunkt er, at det er bedre at få andre til at rose sig end selv at gøre det. Vi lever i Jantelovsdanmark, derfor skal man passe på med at rose sig selv

»Mit udgangspunkt er, at det er bedre at få andre til at rose sig end selv at gøre det. Vi lever i Jantelovsdanmark, derfor skal man passe på med at rose sig selv. Jeg meldte mig ind i Venstre, da Uffe Ellemann-Jensen var udenrigsminister. Han vil formentlig ikke blive overgået i de næste 2.000 år. Det ufortalt har vi en god udenrigsminister. I Europaudvalget har jeg oplevet ham som klædt på til opgaven og inde i tingene«, siger Jan E. Jørgensen.

Udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen (V) vil ikke rangordne Samuelsen i forhold til andre, men nævner, at han tydeligt kan mærke, at Samuelsen »har en stor interesse for det udenrigspolitiske område«.

»Vi har et rigtig godt og fornuftigt samarbejde«, siger han.

Anders Samuelsen har gennem sine første måneder i stolen haft held til at skabe international interesse for den digitale ambassadør, som endnu ikke er udpeget. Arbejdet har været under forberedelse i Udenrigsministeriet i længere tid, men der er tale om en dagsorden om globalisering, robotisering og digitalisering, som Samuelsen har grebet.

Hans første USA-rejse i embedet gik ikke til Donald Trumps nye magthavere i Washington, men til Silicon Valleys teknologi-giganter, der politisk har markeret sig i opposition til Trump og co. I modsætning til den norske udenrigsminister, Børge Brende, er det indtil videre ikke lykkedes for Samuelsen at opnå et møde med sin nye amerikanske kollega, Rex Tillerson.

Efter sommerferien ventes en større udenrigspolitisk strategi at blive fremlagt, men den socialdemokratiske udenrigsordfører, Nick Hækkerup, savner klarere bud på Danmarks placering noget før, i en tid hvor Trump, Putin, Brexit og flygtningekrisen vender op og ned på det udenrigspolitiske verdenskort.

Det er svært at se en linje eller en analyse, som ikke er den, som systemet har givet ham i hånden. Men 100 dage er ikke alverdens tid, og det er et stort og komplekst område

»Det er svært at se en linje eller en analyse, som ikke er den, som systemet har givet ham i hånden. Men 100 dage er ikke alverdens tid, og det er et stort og komplekst område«, siger Nick Hækkerup.

Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) bemærker, at »i betragtning af, at Anders Samuelsen er den bedst kvalificerede af os alle sammen, burde han nok kunne klare det uden notater«. Han tilføjer, at alle ministre gør brug af notater og briefinger fra embedsmænd.

»Men ikke når det gælder generelle vurderinger og strategier. Her må man bruge sin egen kompetence. Går man ind i det job, er det, fordi man har en forestilling om, hvordan verdens tilstand er og kan blive. Det kan du ikke få udleveret fra embedsmænd«, siger Per Stig Møller.

Masser af attitude

Anders Samuelsen nævner, at han gennem de første 100 dage har bestræbt sig på at svare Folketinget så præcist som muligt, men tilføjer, at det må give »anledning til en national helligdag, den dag Mogens Lykketoft roser andre end sig selv«.

»Det er en del af verdensordenen i Folketinget, at alle andre end Lykketoft får skældud af Lykketoft for ikke at være kompetente«, siger Anders Samuelsen.

Han påpeger, at der gælder andre regler for ministre end for menige medlemmer af Folketinget som følge af ministeransvarlighedsloven.

Det er jo ikke kun Lykketoft, der kritiserer?

»Jo, men Skaarup har jeg ikke set til et eneste udvalgsmøde«.

Du har vel set Søren Espersen, Holger K. Nielsen og andre?

»Jo, og det står dem frit for at synes, at jeg kunne gøre det bedre. Man skal være arrogant, hvis man påstår, at man ikke kan gøre tingene bedre. Selv om man får et 10- eller et 12-tal til en eksamen, vil man sikkert efterfølgende synes, at der er nogle ting, man kunne have gjort bedre. Det kan jeg helt sikkert også«, siger Anders Samuelsen.

Han nævner, at han finder sit område »sindssygt spændende« og mener, at han har skabt resultater med bl.a. tech-ambassadøren, lanceringen af Danmarks kandidatur til EU’s lægemiddelagentur og i sit arbejde med at få sat Ukraine højt på EU’s dagsorden.

»Jeg har arbejdet med aktiv alliancedannelse i EU og Nato. Der er flere rejser på vej. Jeg er på vej til Rusland, på vej til Kina og for øvrigt også til Indien. I al jysk beskedenhed arbejder jeg efter bedste evne og må tage eventuel kritik med og forsøge uden illusioner at arbejde videre på en dag at få venlige, positive anmærkninger fra de herrer, som har udtalt sig nu«.

Men var den bemærkning, du kom med, lige lovlig kæk, hvis du ser på det i dag?

»Ja, ja, i en dansk sammenhæng. I jantelovsdanmark skal man selvfølgelig ikke sige den slags ting. Det er klart nok. Det var en reaktion på, at nogen havde fået den misopfattelse, at det eneste, jeg havde beskæftiget mig med i hele mit politiske virke, var fem procent på topskatten. Det er trods alt et lidt for unuanceret syn jævnfør de bøger, jeg har skrevet«, siger Anders Samuelsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce