Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

25-årige Kamilla Mayord står foran arbejdsformidlingen i Charlotte Amalie. Hun drømmer om at komme væk fra øen og finde et job på fastlandet i USA.
Foto: Gregers Tycho

25-årige Kamilla Mayord står foran arbejdsformidlingen i Charlotte Amalie. Hun drømmer om at komme væk fra øen og finde et job på fastlandet i USA.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Radikale til Løkke: Sig undskyld til Dansk Vestindien

Radikale opfordrer nu – ligesom SF, Alternativet og Enhedslisten – Lars Løkke Rasmussen til at undskylde for slaveriet, når statsministeren i næste uge besøger Jomfruøerne. V, S og DF afviser at give en dansk undskyldning.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har opbakning fra et skrumpende flertal i Folketinget til at videreføre danske regeringers afvisning af at undskylde officielt for Danmarks medvirken til slaveri og slavehandel frem til 1848.

Regeringen har opbakning fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet til at afstå fra en officiel undskyldning, men både venstrefløjen og – som noget nyt – de radikale opfordrer statsministeren til at levere en officiel undskyldning, når han fredag og lørdag i næste uge taler som gæst ved officielle arrangementer i St. Thomas og St. Croix ved markeringen af 100-årsdagen for salget af tre vestindiske øer til USA.

Den radikale leder, Morten Østergaard, opfordrer Løkke til at gøre som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der i 2005 brugte en mindebegivenhed til at undskylde officielt på vegne af den danske stat for danske myndigheders »aktive medvirken« til »at udvise folk til lidelse og død i koncentrationslejrene« under nazismen:

»Fogh udviste statsmandskab, da han undskyldte i forbindelse med 60-året for befrielsen. Jeg ville ønske, at Løkke på samme måde på nationens vegne træder i karakter ved 100-året for salget af De Vestindiske Øer. Det bliver lidt kunstigt, hvis man vil sige alle andre gloser end lige nøjagtig en undskyldning. Det kommer til at virke, som om man så alligevel ikke vil tage et fuldt skridt«.

Det vil ikke være sådan, at skeletterne pludselig vil vælte ud af skabet, hvis man leverer en undskyldning

Argumentet imod har været risiko for præcedens for andre undskyldninger, for erstatningssager, samt at det er meningsløst af undskylde på vegne af folk, som er døde, til andre, som er døde. Hvorfor gå længere?

»Det provokerer mig lidt. Hvad er forskellen på at »beklage« og være »skamfuld« og så give en undskyldning? Det er åbenlyst, at man ikke som stat skal sige undskyld to gange om ugen. Jeg er glad for, at vi heldigvis ikke har så mange eksempler, der tåler sammenligning med slaveriet og udleveringen af fanger til Nazityskland. Det vil ikke være sådan, at skeletterne pludselig vil vælte ud af skabet, hvis man leverer en undskyldning. Der er her tale om helt særlige historiske begivenheder med en helt særlig plads i verdenshistorien«.

I sin nytårstale betegnede Løkke netop slaveriepoken som noget »skamfuldt« og et »grusomt kapitel« i danmarkshistorien. Men han afstod fra at give en officiel undskyldning. Alternativets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist, mener, at Løkke »tydeligt på nationens vegne skal udtrykke en dybfølt undskyldning«, mens SF’s gruppeformand, Jacob Mark, fraråder Løkke at have »uld i mund« i forhold til en undskyldning:

»En undskyldning vil betyde meget for befolkningen på Jomfruøerne. Det er en del af deres historie, det kan vi godt, og det bør statsministeren gøre«.

Udenrigsordfører Nikolaj Villumsen (EL) er på linje med Løkke Rasmussen inviteret til Jomfruøerne som officiel taler i næste weekend. Partiet efterlyser en undskyldning for både slaveriet og salget af øerne, som i sin tid kom i stand efter afholdelse af en dansk folkeafstemning. Jomfruøernes befolkning blev ikke spurgt. Villumsen har samtidig præsenteret et katalog med fem forslag til, hvordan den danske stat kan følge en undskyldning op med konkret handling. Forslagene indebærer blandt andet etablering af et slaveri- eller kolonimuseum, udvekslingspladser for studerende fra Jomfruøerne og diplomatiske initiativer til politiske rettigheder for øens befolkning, der ikke har stemmeret ved amerikanske præsidentvalg.

Vi har den principielle holdning, at undskyldninger er noget, man giver til levende mennesker

»En undskyldning er afgørende for at kunne forsone sig og komme videre, men det er afgørende at følge den op med konkrete initiativer«, siger Villumsen.

Folketinget havde i denne uge besøg af Shelley Moorhead, der er særlig rådgiver for guvernør Kenneth E. Mapp fra US Virgin Islands. Moorhead efterlyser en undskyldning og henviser til en amerikansk kongresbeslutning om en officiel undskyldning fra 2009.

»I betragtning af at det amerikanske Senat og Repræsentanternes Hus har vedtaget formelle undskyldninger til afroamerikanere for slaveriet i USA, vil det efter min mening være mest passende, hvis statsminister Lars Løkke Rasmussen tog en ærefuld plads i historien ved at gøre det samme«, siger Shelley Moorhead.

Venstre nåede i denne uge frem til en anden konklusion på et gruppemøde, der bakker Løkke Rasmussens linje op om at balancere mellem massiv afstandtagen til slaveriet, men uden en formel undskyldning.

»Det er en vanskelig diskussion, men jeg har vanskeligt ved at se, hvordan nogen, der ikke har gjort noget, skal sige undskyld til nogen, der ikke er blevet gjort imod«, siger politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen (V).

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Du føler dig ikke personligt skyldig i danske forfædres ugerninger?

»Nej, så vidt jeg har læst, er arvesynden afskaffet. Vi skal huske på den her del af historien, men vi skal lægge energien i at bekæmpe den måde at se mennesker på«.

Tidligere minister Bertel Haarder (V) har for nylig i et indlæg i Altinget argumenteret for, at han personligt er tilhænger af en undskyldning.

»Jeg kan kun beundre det nye demokratiske Tysklands utallige undskyldninger til ofrene under nazismen, selv om næsten alle de skyldige og deres ofre er døde«, skrev Haarder.

Partiformand Mette Frederiksen (S) overraskede i fjor ved at ændre partiets kurs i forhold til under Thorning-regeringen ved at foreslå en officiel dansk undskyldning til personer, der har været misrøgtet på statens sociale institutioner.

Men skønt partiet ifølge udenrigsordfører Nick Hækkerup (S) mener, at der er grund til »på alle mulige måder at tage afstand fra den umenneskelige og nedværdigende behandling, som vi som land foretog« under slaveriperioden, afviser partiet en officiel undskyldning.

»Vi har den principielle holdning, at undskyldninger er noget, man giver til levende mennesker«, siger Nick Hækkerup.

Hvorfor ikke en undskyldning, når I gerne vil undskylde over for danskere, som er blevet misrøgtet på statens institutioner?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Fordi undskyldninger er noget, man skal give til levende mennesker, som kan tage imod den og på den måde kan føle et gran af oprejsning. Det kan man ikke i forhold til slaverne, al den stund at det ligger så langt tilbage, og de er døde«, siger Nick Hækkerup.

Dansk Folkeparti opfordrede i 1998 den daværende SR-regering til at udtrykke »beklagelse over den afskyelige slavehandel«.

I dag afviser partiet en officiel undskyldning. »Jeg har ladet mig overbevise om, at en undskyldning ikke er det rigtige ord at bruge«, siger gruppeformand Peter Skaarup (DF).

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden