Foto: Jens Dresling//ritzau/
Politik

Ukraine lægger pres på Løkke om ny omstridt gasledning: »Meget vigtigt«, at DK siger nej til Putins gasdrøm

Danmark skal vise sin »solidaritet« over for Ukraine og sige nej til russisk gasledning, lyder det fra Ukraines præsident efter statsmøde med Lars Løkke Rasmussen.

Politik

Ukraines præsident lægger fornyet pres på Danmark i sagen om den omstridte Nord Stream 2-gasledning fra Rusland.

Efter et møde mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen og Ukraines præsident, Petro Poroshenko, onsdag betonede den ukrainske statsleder behovet for, at Danmark siger fra over for Ruslands planer om en ny gasledning.

»Vi forventer, at Danmark vil handle ud fra solidaritet (med Ukraine, red.) vedrørende the North Stream 2. (...) Det er virkelig vigtigt«, sagde Petro Poroshenko til pressen efter mødet, hvor han samtidig takkede for dansk indsats og sanktioner mod Rusland.

Poroshenko var onsdag på officielt statsbesøg i Danmark, hvor han udover at besøge statsministeren også besøgte dronningen og Dansk Industri.

Under mødet i Statsministeriet blev konflikten mellem Rusland og Ukraine drøftet, ligesom det efter de to regeringslederes møde var tydeligt, at også den russiske gasledning havde fyldt en del, ikke mindst for Poroshenko.

Nord Stream 2 er en udvidelse af den nuværende russiske gasledning, Nord Stream 1, og skal efter russisk ønske gå fra Rusland til Tyskland via dansk territorialt farvand og forsyne europæere med gas.

Ukraine er dog langt fra interesseret i Nord Stream 2, og også landets udenrigsminister har tidligere bønfaldet Danmark om at sige nej til den nye gasledning.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen nævnte ikke noget om gasledningen under pressemødet torsdag, men han lagde vægt på, at Danmark står bag Ukraine i kampen mod Rusland, og at der fortsat skal lægges internationalt pres på russerne:

»Ukraine er ikke alene«, sagde Løkke under pressemødet.

Nej til sorteper i russisk drøm

Udvidelsen af den russiske gasledning, som skal føres uden om Ukraine, er et storpolitisk betændt emne i både Danmark, Rusland og Ukraine.

»Ukraine mener, at man vil blive sorteper i de russiske drømme om gaseksport til Europa, fordi Rusland så vil gøre sig endnu mere uafhængig af Ukraine som et mellemled i gaseksporten til Europa«, siger Mette Skak, ekspert i russisk udenrigspolitik og lektor på Aarhus Universitet.

Mette Skak mener, at det kan få økonomisk betydning for Ukraine, fordi landet er afhængig af de indtægter, den ukrainske statskasse i dag får ved at lægge territorium til gaseksporten fra Rusland til Vesteuropa. Men også sikkerhedspolitisk kan gasledningen få betydning.

»Ukraine er bange for at blive offer for storpolitisk glemsel. Altså, at europæerne glemmer den sikkerhedspolitik, de fører som reaktion på Ruslands indgriben i Ukraine«, siger Mette Skak og uddyber, at et ja til gasledningen samtidig kan få russerne til at opfatte det, som om europæerne nu er mindre strikse over for russisk indgriben i Ukraine:

»Det kan blive overfortolket i Kreml til, at nu har man frie hænder til at skærpe det militære pres på Ukraine«.

Seniorforsker fra Diis Hans Mouritzen mener, at en udvidelse af Nord Stream kan have økonomisk betydning for Ukraine, men han mener ikke, at det kan få den store sikkerhedspolitiske indflydelse.

»Det er rigtig nok, at det er muligt, at den kan få Rusland til at lægge lidt mere pres på Ukraine, end man gør i forvejen. Men der findes jo så mange gasledninger i denne verden, så det skulle jo være mærkeligt, hvis én gasledning ud af 25 skulle kunne gøre den store forskel«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Danmark fanget i konflikten

Midt i den russiske-ukrainske konflikt og spillet om gassen står Danmark, som bliver presset fra flere sider.

På den ene side er flere østeuropæiske lande og Italien modstander af gasledningen, mens Tyskland ser økonomiske fordele. Samtidig ønsker Danmark at styrke Ukraine og fortsat lægge pres på Rusland.

EU-kommissionen er nu gået ind i sagen efter et dansk og svensk opråb om at finde en fælles europæisk holdning til en udvidelse af gasledningen.

Indtil videre er meldingen fra kommissionen, at der ikke er noget juridisk grundlag for direkte at forbyde den nye gasledning. Men »politisk kan vi ikke lide Nord Stream 2«, sagde talskvinde Anna-Kaisa Itkonen fra EU-Kommissionen fredag.

I sidste ende er det Danmark selv, der skal afgøre, om gasledningen må gå gennem dansk søterritorium eller ej.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce