Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Et nyt udvalg skal give kvaliteten af landets universitetsuddannelser et eftersyn.
Foto: Peter Hove Olesen

Et nyt udvalg skal give kvaliteten af landets universitetsuddannelser et eftersyn.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Næsten hver 8. studerende føler sig dårligt rustet til job

Et nyt udvalg skal give kvaliteten på universiteterne et eftersyn, varsler uddannelsesminister Søren Pind.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvor godt føler du dig forberedt til arbejdsmarkedet?

Det spørgsmål er kandidatstuderende på tværs af Europa blevet stillet, og for de danske studerendes vedkommende er svarene ikke gode nok, mener uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V).

12 procent af de danske studerende svarer, at de føler sig dårligt eller meget dårligt forberedt til arbejdsmarkedet. 26 procent svarer nogenlunde, mens 59 procent mener, at de er godt eller meget godt stillet. I alt har 2.866 danske studerende deltaget i undersøgelsen, der er foretaget i 2016.

»59 procent er for lavt et tal«, siger ministeren.

Undersøgelsen er en del af analyseprojektet Eurostudent, som er delvist finansieres af EU, og som gør det muligt at sammenligne studerendes oplevelser og vilkår på tværs af landene.

De internationale data er først klar i 2018, men da samme undersøgelse senest blev foretaget i 2013, scorede Danmark dårligere end eksempelvis Norge og Sverige. Her var det henholdsvis 81 og 70 procent, der følte sig godt rustet til arbejdsmarkedet, mens det var 56 procent i Danmark, og den forskel hæfter ministeren sig ved:

»Min ambition er jo, at de danske studerende skal være helt i toppen og blandt de dygtigste i verden«.

Hvor mange, hvor godt, hvordan

Søren Pind nedsætter nu et udvalg, der - som varslet i regeringsgrundlaget - får til opgave at styrke universitetsuddannelserne. Et ud af fire fokuspunkter for arbejdet er, at de studerende i højere grad skal kunne bruge deres uddannelser på arbejdsmarkedet. Derudover håber Søren Pind, at udvalget finder en måde at måle kvalitet i uddannelserne på. Et værktøj, han også tidligere har kritiseret manglen på.

»Jeg ønsker, at man finder ordentlige instrumenter for, hvordan vi afklarer faglighed. Min store interesse er, hvad der kommer ud af det«, siger Pind.

Ifølge Charlotte Rønhof, der er underdirektør i Dansk Industri og medlem af det nye udvalg, er det et velkendt problem, at der mangler en kobling mellem studie og arbejdsmarked for en række uddannelsers vedkommende.

»Der er rigtig mange uddannelser, hvor der ikke er nogen forbindelse mellem arbejdsmarkedet og det, de studerende lærer på studiet. Det er et problem og har været det i mange år«, siger Rønhof, der efterlyser snak om kvalitet på alle parametre.

»Det handler både om hvor mange, hvor godt og hvordan vi uddanner«, siger hun.

Flere skal ansættes privat

I udvalget sidder også embedsmænd fra både finansministeriet og Pinds eget ministerium. Fra sektoren har blandt andre Per Michael Johansen, rektor på Aalborg Universitet, fået en plads. Han erkender også, at den danske del af Eurostudent-undersøgelsen ikke er tilfredsstillende.

»Knap 60 procent er ikke noget dårligt tal. Men det er klart, at vi skulle jo gerne kunne sikre, at vi ikke har 12 procent, der føler sig dårligt forberedt til arbejdsmarkedet«, siger han.

Han peger på, at udvalget også skal adressere den udfordring, at en langt større del af dimittender i fremtiden skal finde arbejde i den private sektor, og at der i dag er stor forskel på ledighedsstatistikkerne de forskellige kandidatgrupper i mellem.

Det nye universitetsudvalg skal aflevere sine anbefalinger ved årsskiftet.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden