Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hedelyskolen i Greve optimerer skolens bygninger, hvor den uønskede miljøgift PCB blandt andet fjernes.
Foto: Miriam Dalsgaard/Miriam Dalsgaard

Hedelyskolen i Greve optimerer skolens bygninger, hvor den uønskede miljøgift PCB blandt andet fjernes.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kristian Jensen vil bremse renoveringer af skoler og nye veje

Finansministeren vil have kommunerne til at bygge og renovere mindre, end de har gjort de seneste år.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Selv om kommunalvalget venter lige om hjørnet, og de fleste politikere på Christiansborg nødigt vil lægge sig ud med borgmestre rundt omkring i landet, så vil der inden længe blive indledt et slag om kommunernes økonomi.

Det bliver næppe et sværdslag som sidste år, da en stigende strøm af flygtninge nær pressede kommunernes økonomi ned under gulvbrædderne til skade for den borgernære service.

Men forud for dette års forhandlinger sætter finansminister Kristian Jensen (V) alligevel sin finger på et af de ømmeste punkter for landets 98 kommuner, nemlig de såkaldte anlægsinvesteringer, der sikrer nye veje, renoverede skoler, daginstitutioner og plejehjem.

Står det til landets kassemester, så skal den slags investeringer begrænses.

»Vi havde i kriseårene et behov for at øge anlægsrammen i den offentlige sektor for at holde hånden under en lang række virksomheder og en lang række jobs. Men nu er vi på vej ind i den modsatte situation med højkonjunktur«, siger Kristian Jensen og fremhæver risikoen for mangel på hænder:

»Der er flaskehalse på arbejdsmarkedet – primært inden for bygge og anlæg. Der er derfor et behov for, at man justerer anlægsrammen for den offentlige sektor«.

Problemet er ifølge finansministeren, at kommunerne de seneste år har begået et mindre, men væsentligt aftalebrud.

For at holde styr på den samlede samfundsøkonomi indgår regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) hvert år en aftale om, hvor meget landets kommuner må bruge på henholdsvis serviceudgifter og anlægsudgifter.

Hvor kommunerne de seneste år har formået at holde sig et godt stykke under det aftalte loft for serviceudgifter, så gør det modsatte sig gældende for anlægsudgifter.

Med andre ord har kommunerne overordnet set holdt sig inden for rammerne i de årlige økonomiaftaler. Men balancen er tippet. Og det vækker bekymring i centraladministrationen, hvor Kristian Jensen både frygter for den samlede samfundsøkonomi og selve aftaledisciplinen mellem stat og kommuner.

»Hvis vi skal undgå overophedning, hvis vi skal undgå flaskehalse, så er vi nødt til at kigge på rammen for de offentlige anlæg og nedjustere det, så det ryger ned på normalen«, siger han.

Hvad betyder det for forhandlingerne?

»Mit udgangspunkt er, at det faktiske anlæg i kommunerne bliver nødt til at blive sat ned. Det andet er, at hvis vi kan have tillid til de aftaler, som vi laver med hinanden, så skal vi have tillid til, at de bliver overholdt. Ikke bare på overordnede termer, men også på de enkelte dele i aftalen. Et aftalesystem – som det, vi har i Danmark, hvor vi forhandler om, hvor meget kommunerne skal have fra staten – det bygger på, at man kan stole på, at indholdet af aftalen overholdes. Når det så viser sig, at kommunerne kan selvbetjene sig til et andet anlægsloft, så er det et lille angreb på den måde, vi laver aftaler på«.

Udfordrer kommunale projekter

Greve Kommune er et af de steder, der kan blive ramt af et lavere anlægsloft. Det skyldes ikke mindst, at kommunen oplever en stigende befolkningsvækst.

På nuværende tidspunkt er der godt 49.500 indbyggere, hvilket frem mod 2025 ventes at stige til over 51.000. Med flere indbyggere følger et behov for anlægsopgaver, siger borgmester Pernille Beckmann (V).

»Jeg kan jo godt forstå, at finansministeren har den holdning. Men det udfordrer nogle af kommunerne og de projekter, som de laver på vegne af deres borgere. Vi har jo en massiv tilflytning til Greve. Vi skal bruge nye veje, nye børnehaver osv. Det ligger jo ud over den ordinære vedligeholdelse«, siger hun.

De lokale bekymringer ændrer dog ikke på behovet for, at stat, regioner og kommuner i fællesskab sørger for at holde hånd i hanke med det samlede offentlige forbrug, siger Kristian Jensen.

Hedelyskolen i Greve optimerer skolens bygninger, hvor den uønskede miljøgift PCB blandt andet fjernes.
Foto: Miriam Dalsgaard

Hedelyskolen i Greve optimerer skolens bygninger, hvor den uønskede miljøgift PCB blandt andet fjernes.

Han har flere gange sagt, at han vil undgå en gentagelse af situationen under VK-regeringen i 00’erne, hvor aftalerne med kommunerne sjældent holdt vand.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis man går ud i kommunerne, så er virkeligheden derude, at man har skoler, plejehjem og daginstitutioner, som man gerne vil renovere. Jo længere man venter, jo dyrere bliver det. Kan du forklare borgerne, hvorfor de ikke må renovere den lokale skole, hvis byrådet nu synes, at det er en god idé?

»Det er sådan, dansk økonomi hænger sammen, og hver kommune er ikke en ø for sig. Dansk økonomi er i en situation, hvor ledige hænder bliver færre og færre. Og det er sådan set positivt. Men det giver den ulempe, at der bliver mangel på arbejdskraft. Det har vi set tidligere i 2005, 2006 og 2007, og det gav et lønpres i Danmark, som har skadet vores konkurrenceevne i mange, mange år. Jeg siger bare: Vi skal ikke i den situation igen. Derfor er alle nødt til at yde deres bidrag. Alle bliver ramt af krisen«.

Hvis du vil gøre noget ved konkurrenceevnen, så skal du vel skrue på de store tandhjul og ikke blokere for, at Kirsebærhavens Skole i Valby kan få renoveret deres toiletter?

»Husk lige på, at 15 milliarder kroner i anlæg i kommunerne er i et historisk perspektiv et stort niveau. Det betyder ikke, at alting skal sættes i stå. Det betyder ikke, at folkeskoler ikke kan få nye toiletter. Det betyder ikke, at plejecenteret ikke kan få en ny afdeling. Man kan i min verden få rigtig meget for 15 milliarder kroner. Og når det er det, vi har aftalt, så er det også det, jeg forventer, bliver overholdt«, siger Kristian Jensen, der minder om, at »det tog 10 års løntilbageholdenhed for fagbevægelsen at gøre noget ved den konkurrenceevne, som blev skadet af et stigende lønpres i 00’erne«.

Åbning for flerårige budgetter

Hos Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Kora, fremhæver kommunalforsker Kurt Houlberg, at det ikke er alle kommunerne, der har problemer med flaskehalse.

»Der er forskel i den økonomiske aktivitet i forskellige dele af landet. Derfor vil der være meget stor forskel på flaskehalsproblemer. Det kan være en problematik i nogle kommuner. Men næppe i alle«, siger han.

Siden budgetloven blev vedtaget i 2012, har kommunerne kun kunnet lave planlægge et år frem, fordi de år for år har skullet overholde det aftalte loft for at undgå en økonomisk straf. Det har gjort, at mange kommuner har været tilbageholdende med at bruge penge på anlæg. Det gælder for eksempel i Middelfart Kommune.

»De fleste kommuner går med livrem og seler, hvilket går ud over borgerne, fordi vi holder tilbage og ikke bruger alle de penge, vi har«, siger borgmester Steen Dahlstrøm (S) og uddyber:

»Det er jo paradoksalt, men det er simpelthen, fordi vi er så bange for at overskride budgettet, fordi vi så får en bøde. Hvis vi kan lave flerårige budgetter, ville vi kunne komme tættere på grænsen af budgetterne hvert år«.

Selv om Kommunernes Landsforening har presset på, så har skiftende finansministre afvist at lempe på den ordning. I dag er Kristian Jensen dog ikke lige så afvisende over for, at kommunerne kan arbejde med flerårige budgetter.

»Jeg har lige nu ingen afklaret holdning til, om det skal være et etårigt budget, som man arbejder med, eller om det skal være over flere år. Det vil kræve, at kommunerne accepterer, at når man lægger budgetter, så følges de. På den ene side giver de etårige budgetter en sikkerhed på begge sider af bordet. På den anden side giver det en mindre fleksibilitet«, siger Kristian Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Er det ikke tid til at løsne lidt op?

»Det afhænger af, om det er noget, som kommunerne kommer med som krav til os. Det er ikke et behov, jeg har: at lave flerårige budgetter«.

Forhandlingerne om kommunernes økonomi begynder i næste måned. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra KL-formand Martin Damm (V).

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden