Morten Østergaard foreslår et klagenævn, som skal kunne træffe en afgørelse, der »kan tælles i dage«, og retter den pågældende myndighed ikke ind, kan nævnet kunne pålægge tvangsbøder.
Foto: Jens Dresling

Morten Østergaard foreslår et klagenævn, som skal kunne træffe en afgørelse, der »kan tælles i dage«, og retter den pågældende myndighed ikke ind, kan nævnet kunne pålægge tvangsbøder.

Politik

Radikale foreslår klagenævn for offentlighedsloven

Et nyt klagenævn skal sikre mere ensartet behandling af aktindsigter mellem ministerierne. Justitsministeren mødes tirsdag med alle forligspartierne.

Politik

Der er alt for stor forskel på, hvad de forskellige ministerier vil give aktindsigt i, mener Radikale Venstre. Derfor foreslår partiet nu op til de kommende forhandlinger om offentlighedsloven, at der etableres et nyt klagenævn, som kan behandle alle klager vedrørende aktindsigt.

»Jeg mener, det er ret åbenbart, at der har været en uensartet praksis, hvor nogle ministerier har været mere restriktive end andre. Der vil et klagenævn kunne bidrage til, at der ikke er nogen, der holder kortene tættere på kroppen end andre«, siger Radikale Venstres politiske leder, Morten Østergaard, der vil lade nævnets afgørelser danne præcedens.

»Det, at der kommer åbenhed omkring afgørelserne, gør, at vi får skabt en praksis på tværs af ministerierne«, siger han.

Et klagenævn vil kunne bidrage til, at der ikke er nogen, der holder kortene tættere på kroppen end andre

Det nye klagenævn, der blandt andet er inspireret af flere andre lande, skal sammensættes af tre medlemmer og tre suppleanter, som udpeges af Folketingets Ombudsmand, Advokatrådet og et af landets juridiske fakulteter. Nævnet skal ifølge Morten Østergaard kunne træffe en afgørelse, der »kan tælles i dage«, og retter den pågældende myndighed ikke ind, kan nævnet pålægge tvangsbøder.

Radikale Venstre var i 2012 som del af S-R-SF-regeringen selv med til at vedtage den nye offentlighedslov sammen med resten af regeringen samt Venstre og Konservative. Men siden har partiet sammen med SF og Konservative åbent kritiseret den nye lov for at have skabt mindre åbenhed. De har derfor lagt op til en ændring af loven, og det er i den forbindelse, at Radikale Venstre nu foreslår et nyt klagenævn.

Ekspert: Bydende nødvendigt

I dag er kontrollen med afslag på aktindsigt spredt på en lang række organer som ministerier og forskellige nævn. Det betyder, at der er stor forskel på, hvad der kommer ud af at klage, og i mange tilfælde bliver sagen ikke afgjort, men derimod igen henvist til den første instans, hvorfor den blot kører i ring, påpeger Oluf Jørgensen. Han er forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt forfatter til flere bøger om offentlighedsloven og har selv tidligere foreslået en instans, der kan tage sig af klager om aktindsigt.

Han er derfor glad for, at Radikale Venstre nu har ladet sig inspirere af ideen: »For at sikre en effektiv administration af offentlighedsreglerne er det bydende nødvendigt at få et effektivt klagesystem. Det har vi ikke i dag. Det er et meget spredt og diffust klagesystem«, siger han.

I dag kan man klage til Ombudsmanden, hvis man ikke er tilfreds med en myndigheds afgørelse om aktindsigt. Men Ombudsmanden er ikke en egentlig klageinstans og tager sig ikke af alle sager, påpeger Oluf Jørgensen.

Det er især de nye undtagelser om aktindsigt, der blev indført med den nye offentlighedslov i 2013, som ifølge Radikale Venstre og Oluf Jørgensen bør begrænses. Ikke mindst den nye regel om ministerbetjening, som betyder, at der ikke længere er aktindsigt i sager, der kan tænkes at danne baggrund for embedsværkets rådgivning eller bistand af ministeren.

»Den måde, offentlighedsloven blev ændret på, har i min opfattelse ubetvivleligt ført til, at der er blevet mindre offentlighed omkring især de dokumenter, der relaterer sig til ministerbetjening«, siger Morten Østergaard.

Pape klar til at drøfte forslaget

Forligspartierne bag offentlighedsloven mødes tirsdag med justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i forbindelse med den redegørelse af loven, som Justitsministeriet forventer færdig i slutningen af maj. Efter redegørelsen skal der forhandles om en ændring af offentlighedsloven.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Søren Pape Poulsen vil ikke forholde sig til de radikale forslag før forhandlingerne, men skriver i et mailsvar til Politiken:

»Jeg går ud fra, at Radikale Venstre tager forslaget om et fælles klagenævn med til forhandlingerne, hvor jeg naturligvis er villig til at drøfte alle de forslag, som partierne har«.

Heller ikke Venstre vil »forhandle i Politikens spalter«, som offentlighedsordfører Jan E. Jørgensen siger.

»Men det er i hvert fald ikke noget, hvor jeg på forhånd må sige, at jeg er fuldstændig afvisende«, siger han.

Det er ikke første gang, at ideen om en klageinstans til afgørelser om aktindsigt kommer op. Offentlighedskommissionen, som i 2009 kom med sine anbefalinger til en ny offentlighedslov, overvejede dengang et særligt klageorgan, som kommissionen dog endte med ikke at anbefale. Det skete blandt andet med henvisning til, at klagepraksissen ikke nødvendigvis vil blive mere effektiv, når den alligevel vil skulle tage fat i de enkelte ministerier, inden en afgørelse træffes.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden