Foto: Boll Ivan Riordan
Politik

Finansminister lover ro om udviklingsbistand

Tiltaget får ros fra flere sider. Et enkelt punkt vækker dog undren.

Politik

Regeringen erkender, at beskæringerne på udviklingsbistanden skete for tilfældigt, da flygtningeudgifterne voksede og medførte aflysninger af ellers for længst planlagte ulandsprojekter. Derfor bebuder finansminister Kristian Jensen (V), en ny forsinkelsesprocedure for uforudsete asyludgifter.

»Hvis vi skal have mulighed for at planlægge udviklingsbistanden fremadrettet, så skal der være en større sikkerhed omkring udviklingsbistanden«, siger finansministeren.

Som udenrigsminister oplevede Kristian Jensen på nært hold, hvordan det pludselig var nødvendigt at gennemgå alle tilsagn om midler for at finde dem, der juridisk var mulighed for at slippe ud af.

Et eksempel er et dansk løfte om at sikre bedre levevilkår for de aller fattigste i de pakistanske grænseområder til Afghanistan. Det måtte aflyses i de dage, hvor flygtningstrømmen tog den til fods på motorvejen i de danske grænseområder. For selv om de pakistanske grænseboere havde fået en positiv tilkendegivelse fra det danske udviklingskasse, om at støtten var på vej, var det pludselig nødvendigt at trække i land.

Danmark havde nemlig ikke givet et formelt juridisk bindende tilsagn, og regeringen stod med uforudsete udgifter for lidt over 1,5 milliarder kroner.

»Det var uholdbart«, siger Kristian Jensen i dag.

Derfor vil han sammen med udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) sikre ro omkring udviklingsbistanden med en ny reguleringsmekanisme, der betyder, at det beløb, der afsættes for det enkelte år, også er det beløb, som udbetales.

Tørner sammen med SF fredag

SF har fredag et beslutningsforslag i folketingssalen om udviklingsbistand, og regeringen vil bruge anledningen til at præsentere den nye procedure, som går ud på, at pengene til at dække merudgifterne til ekstra flygtninge først skal findes på finansloven to år senere. Kommer der omvendt færre end forventet, bliver pengene løbende ført tilbage til Udenrigsministeriets budgetter.

Kristian Jensen husker selv, at han ærgrede sig over at måtte skære kraftigt i en FN-bevilling om uddannelse til børn.

»Det var noget af det, jeg selv prioriterede ret højt. Jeg ville gerne understøtte børns uddannelse, og det har været dansk politik igennem længere tid, men det var bare nødvendigt at sige, at dér var der ingen juridiske forpligtelser, og derfor kunne der godt reduceres, og det blev der så«.

Han kalder helst ikke fravalgene for »tilfældige«, men er heller ikke bleg for at indrømme, at »det bare er en uholdbar måde at prioritere på«.

Ingen hemmelighed

Det er ingen hemmelighed, at pengene til flygtninge fortsat skal hentes i udviklingsbistanden.

»Selvfølgelig«, siger Ulla Tørnæs: »Men med det her sker det bagudrettet, og ikke som det hidtil har været, hvor tilsagnene pludselig skal trækkes«.

I SF kalder udviklingsordfører Holger K. Nielsen forslaget »meget fornuftigt. Bortset fra at man stadig bruger for mange ulandspenge til flygtninge- og asylmodtagelse«.

»Når det nu endelig er sådan, så er det da meget fornuftigt, at der er bedre tid til at planlægge, og at der ikke længere tvivl om, at pengene kommer tilbage til ulandene, hvis alle pengene ikke er brugt til flygtningemodtagelsen«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Et punkt undrer

Seniorforsker på DIIS Lars Engberg-Pedersen mener også, at det giver god mening at udskyde uforudsete ekstraudgifter til flygtninge.

»Det er udmærket, at bistanden, der går til udvikling i fattige lande først skæres to år senere«, siger han.

Han undrer sig dog over, at eventuelt overskydende midler skal bruges med det samme, hvis flygtningestrømmen bliver lavere end forventet.

»Det kan være fint nok, hvis det er nødhjælp pengene skal bruges på, der kan de nemlig bare sendes af sted med det samme«. »Men det er ikke fint nok, hvis man forestiller sig, at pengene skal bruges på langvarrigt udviklingssamarbejde, så skal man til at opfinde projekter på meget kort tid, og det er ikke særlig godt for kvaliteten i projekterne«.

Derfor foreslår seniorforskeren, at eventuelt overskydende midler ved en lav flygtningestrøm også sættes til siden til senere år.

»Så ville det være muligt at planlægge, hvordan pengene bruges bedst muligt«, siger han og konkluderer, at der er tale om en »halv sejer«.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden