Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Jens Dresling
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Løkke opgiver at hæve pensionsalderen: »Når kort og terræn ikke passer sammen, må man tilpasse sig terrænet«

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kan ikke finde opbakning til regeringens ambition om at hæve pensionsalderen.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) dropper at hæve pensionsalderen.

Han opgiver dermed at komme igennem med et af regeringens helt centrale mål, allerede inden forhandlingerne er gået i gang. Regeringen kan ganske enkelt ikke kan finde opbakning til projektet. Det har han netop sagt i 21-Søndag på DR1.

»Jeg må konstatere, at partierne har låst sig på det her område. Det gælder Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, og i stedet for at slå en rambuk ind i det, så er det bedre at konstatere tingenes tilstand«, siger han og fortsætter:

»Vores mål er det samme, for skal vi have sammenhæng i tingenes tilstand, skal vi blive lidt længere på arbejdsmarkedet«.

Den markante udmelding kommer efter et fællesseminar mellem regeringspartierne søndag, og aftenen før Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet havde planlagt at gå imod regeringens planer ved et fælles arrangement i Cirkusbygningen i indre København.

Vil undersøge positiv tilskyndelse

Regeringen vil i stedet præsentere et nyt politisk udspil til, hvordan man på anden vis kan få seniorerne til at blive på arbejdsmarkedet.

Udspillet vil blive præsenteret sammen med regeringens nye økonomiske 2025-plan i løbet af den kommende uge.

»Når kort og terræn ikke passer sammen, må man tilpasse sig terrænet. Nu kigger vi på, hvordan vi med mere positiv tilskyndelse kan få flere til at blive på arbejdsmarkedet«, siger Lars Løkke Rasmussen til DR1.

Han understreger dog også, at manglen på opbakning til at hæve pensionsalderen kommer til at gå ud over det råderum, man ellers ville have haft i 2025-planen.

»Det her kommer til at betyde, at vi ikke har helt så meget til velfærd, som vi ellers ville have. Men regeringen vil fortsat komme med forslag til, hvordan vi kan forbedre vores samfundsøkonomi«, siger han.

Danskerne lever længere end forventet

For bare et halvt år siden skrev regeringen bestående af Venstre, Liberal Alliance og Konservative ambitionen om at hæve pensionsalderen i sit regeringsgrundlag.

Her er ingen konkrete bud på, hvor meget den i så fald skulle stige, men ambitionen er et resultat af, at levetiden de seneste 20 år er steget langt mere end forventet.

»Vi vil bede dem, der kan, om at blive lidt længere tid på arbejdsmarkedet«, skriver partierne.

Sidste gang politikerne på Christiansborg regulerede danskernes pensionsalder var i 2015, hvor man hævede den til 68 år fra 2030.

Mange vil dog allerede mærke en højere pensionsalder i 2022, hvor en politisk beslutning om at hæve pensionsalderen fra 65 til 67 år træder endeligt i kraft.

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden