Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Justitsministeriet var dybt inde i Støjbergs sag om unge asylpar

Udlændingeministeren fortsatte ulovlig praksis, efter at Justitsministeriet var blevet konsulteret om tvangsadskillelse af unge asylpar. Støjberg afviser at udlevere dokumenter til Folketinget.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udlændingemyndighederne fortsatte med at efterleve en ulovlig ordre om tvangsadskillelse af unge asylpar, selv om kronjuristerne i Justitsministeriet tidligt blev inddraget i sagen.

Det står klart på dagen, hvor udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg skal svare på en byge af spørgsmål i et åbent samråd i Folketinget.

Senest ni dage efter at ministeren gav sin ulovlige instruks, rådførte Udlændinge- og Integrationsministeriet sig med Justitsministeriet.

En aktliste med Justitsministeriets dokumenter viser således, at Udlændingeministeriet 19. februar 2016 sendte en kopi af Inger Støjbergs skriftlige instruks og bad om Justitsministeriets »uformelle bemærkninger« til sagen. Herefter leverede Justitsministeriets førende ekspert i lovafdelingen, Nina Holst Christensen, samme dag et svar til Inger Støjbergs ministerium.

Politiken har søgt aktindsigt i Justitsministeriets dokumenter i sagen, men ministeriet har afvist at udlevere de relevante dokumenter. Centrale kilder oplyser dog, at Justitsministeriet tidligt i forløbet har rådgivet Udlændingeministeriet til, at de unge asylpar skulle vurderes individuelt, før de kunne tvangsadskilles.

Justitsministeriet var med andre ord ikke i tvivl om lovens bogstav. Alligevel blev flere asylpar tvangsadskilt, efter at Justitsministeriet var blevet konsulteret.

Flere juridiske eksperter finder det derfor særdeles interessant, at Justitsministeriet allerede blev involveret i sagen ni dage efter den ulovlige instruks.

»Justitsministeriet kender udmærket til reglerne om individuel vurdering. Og hvis Justitsministeriet har oplyst Udlændingeministeriet om reglerne på området, vil det også medføre en pligt til at reagere«, siger juraprofessor Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet.

Lektor i forvaltningsret Sten Bønsing fra Aalborg Universitet kalder det »næsten utænkeligt«, hvis Justitsministeriet ikke 19. februar skulle have oplyst om reglerne. Han tilføjer, at der ikke er nogen tvivl om, at Nina Holst Christensen fra Justitsministeriet kender principperne.

»Det er i sig selv interessant, at Justitsministeriet har været inde over. Det signalerer, at Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at der er noget, de skal have kigget nærmere på. Det er helt oplagt, at Justitsministeriet selvfølgelig gør Udlændingeministeriet opmærksom på reglerne, når Justitsministeriet bliver spurgt«, siger han.

Spændinger i ministeriet

Politiken har tidligere beskrevet, hvordan embedsfolk i Udlændinge- og Integrationsministeriet i dagene op til udsendelsen af den ulovlige ordre forsøgte at advare om de juridiske problemer. Embedsmændene lagde i februar 2016 et endeligt udkast til en instruks op til udlændingeministeren, som rummede en afgørende juridisk undtagelse, som Støjberg selv fjernede.

Ifølge professor emeritus i forvaltningsret Steen Rønsholdt kan kontakten til Justitsministeriet være et udtryk for, at der var »spændinger i ministeriet«.

»Hvis der virkelig er tvivl mellem ministeren og embedsmændene, er det rigtigt at spørge, hvad Justitsministeriet mener om sagen. Hvis embedsmændene først har forsøgt at overbevise en minister om juridiske problemer og samtidig fået opbakning i Justitsministeriet, styrker det deres sag. Det fejer enhver tvivl til side«, siger han.

Vi ved ikke, hvem i Udlændingeministeriet, der ønskede at få Justitsministeriet engageret i sagen. Og det er stadig uvist præcist af hvilken årsag, Støjberg senere beslutter at rette ind. Det fremgår heller ikke af Justitsministeriets aktliste, om ministeriets svar blev videreformidlet personligt til Inger Støjberg. Men ifølge lektor Sten Bønsing vil det være usædvanligt, hvis ikke ministeren blev orienteret.

»Givet, at Justitsministeriet har været inde på det her tidspunkt, og at de kender reglerne, hvilket de må gøre, har Udlændingeministeriet handlet i strid med den rådgivning, man har fået. Og så har man handlet i ond tro.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det vil samtidig være meget, meget usædvanlig embedsbehandling i Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvis ikke de har forelagt svaret fra Justitsministeriet for ministeren«, siger han.

Datoen 19. februar 2016 kan således være et vigtigt tidspunkt i sagen.

»Selv om Inger Støjberg rent teoretisk, selv om jeg ikke anser det for sandsynligt, har fået topembedsværket i sit eget ministerium til at give hende et figenblad, såhun kan hævde, at hun har været i god tro, da hun afgav instruksen, har det stor betydning, at Justitsministeriet ni dage efter kommer med en vurdering. Det betyder, at hun også kan være kommet i ond tro efter 19. februar«, siger Jens Elo Rytter.

Særligt fra foråret 2016 blev Justitsministeriet engageret i sagen. I perioden fra 19. februar 2016 til 12. april 2017 har Justitsministeriet arkiveret ikke mindre end 70 akter, der alene vedrører kronjuristernes »bistand« til Udlændinge- og Integrationsministeriet i sagen. Det betyder, at også tidligere justitsminister Søren Pind blev orienteret om dele af sagen. Af aktlisten fremgår det eksempelvis, at Justitsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, 28. juni 2016 »vil orientere ministeren« om et element i sagen. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Søren Pind.

Også efter Søren Pape Poulsen (K) overtog justitsministerposten i november 2016, blev der regelmæssigt sendt dokumenter mellem de to ministerier i sagen. Flere af dokumenterne handler om Støjbergs »ministeransvar«. Det skyldes, at Dansk Folkeparti for et halvt år siden fremsatte et beslutningsforslag i Folketinget med næsten samme ordlyd som Støjbergs ulovlige instruks. Det fik Justitsministeriet til at reagere.

Ifølge aktlisten fik Søren Pape Poulsen 10. marts 2017 et såkaldt cover om »rådgivning af UIM om ministeransvar«. Justitsministeriet udarbejdede også et internt notat om »en mulig retlig pligt for udlændinge- og integrationsministeren til at reagere over for Folketinget«.

Få dage senere blev forslaget forkastet, fordi det var ulovligt. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Pape Poulsen til sagen.

Men Justitsministeriets involvering i sagen bliver nu et tema på samrådet.

»Vi kan se, at der er gået breve ind i Justitsministeriet og breve ud af ministeriet om sagen. Derfor er vi selvfølgelig meget interesserede i at se, hvad der står i dokumenterne«, siger Socialdemokratiets ordfører Mattias Tesfaye.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Enhedslisten mener, at oplysningerne er meget belastende for Inger Støjberg.

»Det her tyder på, at Inger Støjberg – langt tidligere, end ombudsmanden kommer med sin vurdering – er opmærksom på, at det er i strid med loven. Det er dybt alvorligt og i så fald i strid med ministeransvarlighedsloven«, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Inger Støjberg til sagen, men sent onsdag oversendte hun en række svar til Folketinget i sagen. Her afviste hun at udlevere interne dokumenter, som særligt oppositionspartierne har efterspurgt i sagen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden