Udlændingemyndighederne fortsatte med at efterleve en ulovlig ordre om tvangsadskillelse af unge asylpar, selv om kronjuristerne i Justitsministeriet tidligt blev inddraget i sagen.
Det står klart på dagen, hvor udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg skal svare på en byge af spørgsmål i et åbent samråd i Folketinget.
Senest ni dage efter at ministeren gav sin ulovlige instruks, rådførte Udlændinge- og Integrationsministeriet sig med Justitsministeriet.
En aktliste med Justitsministeriets dokumenter viser således, at Udlændingeministeriet 19. februar 2016 sendte en kopi af Inger Støjbergs skriftlige instruks og bad om Justitsministeriets »uformelle bemærkninger« til sagen. Herefter leverede Justitsministeriets førende ekspert i lovafdelingen, Nina Holst Christensen, samme dag et svar til Inger Støjbergs ministerium.
Politiken har søgt aktindsigt i Justitsministeriets dokumenter i sagen, men ministeriet har afvist at udlevere de relevante dokumenter. Centrale kilder oplyser dog, at Justitsministeriet tidligt i forløbet har rådgivet Udlændingeministeriet til, at de unge asylpar skulle vurderes individuelt, før de kunne tvangsadskilles.
Justitsministeriet var med andre ord ikke i tvivl om lovens bogstav. Alligevel blev flere asylpar tvangsadskilt, efter at Justitsministeriet var blevet konsulteret.
Flere juridiske eksperter finder det derfor særdeles interessant, at Justitsministeriet allerede blev involveret i sagen ni dage efter den ulovlige instruks.
»Justitsministeriet kender udmærket til reglerne om individuel vurdering. Og hvis Justitsministeriet har oplyst Udlændingeministeriet om reglerne på området, vil det også medføre en pligt til at reagere«, siger juraprofessor Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet.
Lektor i forvaltningsret Sten Bønsing fra Aalborg Universitet kalder det »næsten utænkeligt«, hvis Justitsministeriet ikke 19. februar skulle have oplyst om reglerne. Han tilføjer, at der ikke er nogen tvivl om, at Nina Holst Christensen fra Justitsministeriet kender principperne.
»Det er i sig selv interessant, at Justitsministeriet har været inde over. Det signalerer, at Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at der er noget, de skal have kigget nærmere på. Det er helt oplagt, at Justitsministeriet selvfølgelig gør Udlændingeministeriet opmærksom på reglerne, når Justitsministeriet bliver spurgt«, siger han.
Spændinger i ministeriet
Politiken har tidligere beskrevet, hvordan embedsfolk i Udlændinge- og Integrationsministeriet i dagene op til udsendelsen af den ulovlige ordre forsøgte at advare om de juridiske problemer. Embedsmændene lagde i februar 2016 et endeligt udkast til en instruks op til udlændingeministeren, som rummede en afgørende juridisk undtagelse, som Støjberg selv fjernede.
Ifølge professor emeritus i forvaltningsret Steen Rønsholdt kan kontakten til Justitsministeriet være et udtryk for, at der var »spændinger i ministeriet«.
»Hvis der virkelig er tvivl mellem ministeren og embedsmændene, er det rigtigt at spørge, hvad Justitsministeriet mener om sagen. Hvis embedsmændene først har forsøgt at overbevise en minister om juridiske problemer og samtidig fået opbakning i Justitsministeriet, styrker det deres sag. Det fejer enhver tvivl til side«, siger han.
Vi ved ikke, hvem i Udlændingeministeriet, der ønskede at få Justitsministeriet engageret i sagen. Og det er stadig uvist præcist af hvilken årsag, Støjberg senere beslutter at rette ind. Det fremgår heller ikke af Justitsministeriets aktliste, om ministeriets svar blev videreformidlet personligt til Inger Støjberg. Men ifølge lektor Sten Bønsing vil det være usædvanligt, hvis ikke ministeren blev orienteret.
»Givet, at Justitsministeriet har været inde på det her tidspunkt, og at de kender reglerne, hvilket de må gøre, har Udlændingeministeriet handlet i strid med den rådgivning, man har fået. Og så har man handlet i ond tro.
