Udlændingeminister Inger Støjberg og Somalias ambassadør, Ali Said Faqi.

Udlændingeminister Inger Støjberg og Somalias ambassadør, Ali Said Faqi.

Politik

Overblik: Hvad har Støjberg sagt? Og hvad siger Somalia nu?

Somalias ambassadør har et helt andet syn på hjemsendelsesaftale og fortrolighed, end udlændingeminister Inger Støjberg har.

Politik

Udlændingeminister Inger Støjbergs (V) forklaring stemmer ikke over ens med Somalias forklaring.

I dagens avis står Somalias EU-ambassadør i Bruxelles, Ali Said Faqi, frem og fortæller på vegne af Somalias regering, at der ikke eksisterer nogen aftale mellem Somalia og Danmark om, at somaliere kan hjemsendes.

Støjberg har ellers oplyst i fortrolighed til Folketinget, at der eksisterer en uformel aftale mellem Danmark og Somalia.

Hvad er op og ned, og hvem siger hvad? Få overblikket her.

Om mulig hjemsendelsesaftale

Hvad har Støjberg sagt?

  • Inger Støjberg har oplyst til Folketinget, at Danmark har en »uformel« aftale med Somalia. Ifølge Politikens oplysninger betyder det, at aftalen er mundtlig og ikke skriftlig.
  • I et fortroligt svar til Folketinget har Støjberg oplyst, at det i 2014 »lykkedes« at »opnå en uformel aftale med de somaliske myndigheder om udsendelse af fem afviste somaliske asylansøgere«. Videre står der, at der i maj 2015 blev »gennemført 4 tvangsmæssige udsendelser til Somalia«.
  • Efter udsendelserne var der en periode, som var »præget af skiftende udmeldinger fra de somaliske myndigheder«, men under et møde i maj sidste år lykkes det at »opnå enighed om et fortsat samarbejde«.
  • Ifølge Støjberg blev den enighed opnået i forbindelse med, at en somalisk delegation af embedsmænd var i København.
  • I relation til aftalen er regeringen - ifølge Politikens oplysninger - af den opfattelse, at max 12 somaliere kan udsendes årligt.

Hvad siger Somalia til det?

  • Somalias ambassadør, Ali Said Faqi, siger, at der slet ikke kan udsendes nogen somaliere.
  • Det skyldes ifølge ham, at der ikke eksisterer nogen hjemsendelsesaftale melllem Danmark og Somalia.
  • Ambassadøren kan ikke svare på, om den danske regering kan have haft uformelle drøftelser med de somaliske myndigheder eller kan have indgået en uformel aftale. Men han understreger, at eventuelle uformelle drøftelser ikke kan bruges til noget i dag.
  • For uformelle aftaler er ifølge Somalia »ulovlige« og forpligter hverken Danmark eller Somalia til at beskytte de mennesker, der vender tilbage, og sikre dem tag over hovedet.

Hvad siger Støjberg nu?

  • Støjberg afviser at stille op til interview og fastholder i et skriftligt svar sit ministeriums tidligere oplysning om, at »Danmark gennem længere tid« har »arbejdet på at etablere et samarbejde med Somalia«.
  • Hun »ønsker ikke at kommentere det nærmere indhold af dette samarbejde«.
  • Hun skriver videre, at hun »dog ikke skal lægge skjul på«, at hun »gerne ser, at at udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, hurtigst muligt bliver sendt tilbage til deres hjemlande. Det gælder også for somaliere uden lovligt ophold«.

Om mørklægning

Hvad har Støjberg sagt?

  • Udlændinge- og Integrationsministeriet har mørklagt al information om hjemsendelser til Somalia, og alle dokumenter om en eventuel hjemsendelsesaftale er fortrolige.
  • Støjbergs ministerium har ad flere omgange oplyst, at fortroligheden skyldes »et ønske fra de somaliske myndigheder«.
  • Støjberg har også i et skriftligt svar om hjemsendelsesaftale med Somalia oplyst til Folketinget, at hendes svar skulle behandles »fortroligt«. Det skyldtes ifølge Støjberg, at det efter ministeriets »vurdering« indeholdt oplysninger, det må »anses for nødvendigt at hemmeligholde af hensyn til Danmarks udenrigspolitiske interesser, herunder forholdet til andre lande«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad siger Somalia?

  • Ambassadøren siger, at Somalia ikke har noget ønske om fortrolighed. Hverken hvis der var en aftale, eller hvis der blev forhandlet om en aftale.
  • Ifølge ham vil der altid være fortrolige elementer i en aftale, men en regering kan ikke komme og sige, at den har underskrevet en fortrolig aftale. For at »holde ting hemmelige viser, at der er skummelt motiv for, hvorfor det sker«, siger han.
  • Han påpeger, at Somalia ønsker en åben og transparent diskussion om en hjemsendelsesaftale, og at det er vigtigt, at den ikke er hemmelig, fordi »det er relateret til mennesker og menneskeliv«.

Hvad siger Støjberg nu?

  • Politiken har spurgt hendes ministerium om, hvornår Somalia skal have ytret ønske om fortrolighed og i hvilken form. Det har ministeriet ikke svaret på.
  • I et skriftligt svar fastholder Støjberg, at »samarbejdet« med Somalia »foregår i fortrolighed« »efter somalisk ønske«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce