Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Jens Dresling
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sofie Carsten Nielsen: »Det virker, som om det sejler«

De Radikale undrer sig over modsatrettede oplysninger fra Danmark og Somalia. Dansk Folkeparti opfordrer ministeren til at handle hurtigt.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I al fortrolighed orienterede udlændingeminister Inger Støjberg (V) Folketinget om en aftale med Somalia om tvangshjemsendelser.

Sideløbende satte de danske udlændingemyndigheder skub i genbehandlingerne af de herboende somalieres opholdstilladelser.

Knap er aftalen taget i brug, før de somaliske myndigheder nu afviser, at den i det hele taget eksisterer.

»Det virker som om, at det sejler. Ellers er det bare ministeren, som blæser tonen an i ministeriet«, lyder det fra De Radikales udlændingeordfører, Sofie Carsten Nielsen.

I et interview i onsdagens Politiken, fortæller Somalias EU-ambassadør i Bruxelles, Ali Said Faqi, »at der absolut ikke er nogen aftale mellem Danmark og Somalia om ufrivillige tilbagesendelser af flygtninge«.

Men som Politiken tidligere har kunnet afsløre, er regeringen af den opfattelse, at man har en »uformel« aftale med Somalia, som udlændingeminister Inger Støjberg (V) udtrykte det i et svar til Folketinget.

Svaret blev holdt fortroligt med henvisning til et ønske om fortrolighed fra somaliske myndigheder, men også det afviser Somalias ambassadør.

»Jeg ved snart ikke, hvad man skal regne med fra Udlændingeministeriet. Først kan vi slet ikke få oplysninger, så henviser ministeren til, at der er en aftale med Somalia, som er hemmelig, og det bliver så fuldstændig afkræftet nu«, siger Sofie Carsten Nielsen og betoner alvoren i de nye oplysninger:

»Jeg må minde om, at det ikke er lovligt at spærre mennesker inde på et udrejsecenter, uden at der er reel mulighed for udsendelse. Det synes ikke at være tilfældet her«.

»Begge dele kan godt være sandt«

I Dansk Folkeparti når indfødsretsordfører Christian Langballe en noget anderledes konklusion:

»Begge dele kan godt være sandt. Problemet er, at der er nogen, som har lækket til pressen, at der er en uformel aftale, og trækker Somalia følehornene til sig og siger, at der ikke er en aftale«.

Somalias ambassadør stiller jo op til interview med Politiken. Kan man virkelig stole på den forklaring, at det var på Somalias ønske, at orienteringen blev holdt fortrolig?

»Jeg ved ikke, hvordan det spil fungerer dernede (i Somalia, red.). Når informationer, der gives i fortrolighed uden videre bliver lækket til pressen, så er det i sig selv et meget stort problem, fordi jeg mener, at man underminerer landets muligheder for at handle«.

Opholdsgrundlaget for omkring 800 herboende somaliere tage i øjeblikket op til genbehandling hos de danske udlændingemyndigheder. Det har foreløbig resulteret i inddragelse af opholdstilladelsen for 74 personer.

2 er endeligt udvist og skal og skal forlade Danmark senest på lørdag. Men uden en aftale om tvangshjemsendelser, vil de danske myndigheder få meget svært ved at udsende dem, hvis ikke de frivilligt forlader landet.

Alle midler skal i brug

Det får indfødsretsordføreren til at opfordre ministeren til at tage alle tænkelige midler i brug for at få en hjemsendelsesaftale på plads hurtigts muligt.

»Folk skal kunne udvises«, siger han og bringer muligheden for repressalier i spil:

»Hvis ikke, så må vi jo se på den udviklingsbistand, der bliver givet til Somalia og andre lande, fordi jeg mener simpelthen, at de har pligt til at tage i mod deres egne borgere. Så enkelt er det«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvor langt skal ministeren gå for at få en hjemsendelsesaftale på plads?

»Ministeren har et ansvar for at gøre alt, hvad der er i hendes magt for at få de hjemsendelsesaftaler bragt i stand. Det er med alle mulige midler. Det kan være ved forhandlinger, men det kan også være ved at se på den udviklingsbistand, der bliver givet til Somalia«.

Utilfredshed med tingenes tilstand

Er du tilfreds med ministerens indsats for at sikre de her hjemsendelser, når nu vi tilsyneladende ikke har en hjemsendelsesaftale med Somalia?

»Jeg vil sige det på en anden måde. Jeg er ikke tilfreds med tingenes tilstand. Igennem årtier har vi haft både blå og røde regeringer, som ikke har formået at løse det her problem«.

»Nu er tiden kommet til, at vi tager livtag med det her og får tingene til at ske. Jeg mener, at der er en hel del, der er skyld i slapheden i det her spørgsmål«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden