Det skal være billigere for familier med lav indkomst at sende deres børn på efterskole, og pengene skal tages fra familier med høj indkomst.
Sådan lyder et forslag fra SF, der møder opbakning i Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Dermed er der et flertal i Folketinget, der gerne vil ændre på fordelingen af støttekroner til efterskoleelever.
»Jeg vil gerne have, at flere børn fra familier, der ikke har så mange penge, får mulighed for at komme på efterskole«, siger uddannelsesordfører Jacob Mark (SF).
»Det er familier, som måske ofte ikke har kunnet tage på ferie, og hvor børnene ikke har kunnet opleve det samme som deres venner. De vil få enormt meget ud af at opleve det fællesskab, der er på en efterskole«.
Efterskolerne kan noget helt unikt i det danske undervisningssystem, og det bør man ikke være afskåret fra, bare fordi man er vokset op i et hjem, hvor pengene er få
Daniel Toft Jakobsen (S), efterskoleordfører
I forvejen er statens tilskud til efterskoleelever afhængigt af forældrenes indkomst. Jo højere lønninger, jo lavere tilskud, og omvendt. I dag får elever fra familier med en indkomst på over 855.000 kroner 581 kroner i tilskud om ugen.
SF foreslår, at det halveres til 290 kroner om ugen. De sparede penge skal i stedet fordeles til de elever, der kommer fra familier med en indkomst på under 340.000 kroner. Det er den gruppe, der også i dag får det højeste tilskud på 1.205 kroner om ugen. Familier med indkomst i mellemgruppen vil ikke blive påvirket af forslaget.
Jacob Mark peger på, at elevsammensætningen på efterskolerne har ændret sig i de senere år, og at det skaber et behov for politisk indblanding. Mens andelen af elever fra den lavtlønnede gruppe har ligget stabilt på omkring 24 procent, er andelen af elever fra den højtlønnede gruppe steget fra 16 procent i 2014 til 20 procent i 2017.
Hos Socialdemokratiet er partiets efterskoleordfører Daniel Toft Jakobsen »bestemt positiv« over for at omfordele pengene.
Præcis hvordan en fremtidig model bør se ud, og hvor beløbsgrænserne skal ligge, har partiet ikke lagt sig endeligt fast på, men han er enig i SF’s hensigt om at give fra de højtlønnede til de lavtlønnede.
»Det centrale er, at vi får gjort et efterskoleophold til en reel valgmulighed for flere børn, end tilfældet er i dag. Der er ganske enkelt for mange børn og familier i dag, som af økonomiske grunde ikke har den mulighed, og det er synd og skam«, siger Daniel Toft Jakobsen og tilføjer:
»Efterskolerne kan noget helt unikt i det danske undervisningssystem, og det bør man ikke være afskåret fra, bare fordi man er vokset op i et hjem, hvor pengene er få«.
Riisager: Op til skolerne selv
I Dansk Folkeparti møder SF’s forslag ligeledes opbakning. Uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen mener, at det »giver god mening«. Han vil drøfte forslaget i folketingsgruppen.
»Vi kunne godt tænke os, at flere børn fra lavindkomstfamilier kom på efterskole. Jeg tror, at mange unge mennesker kunne have godt af at komme væk i et års tid og få hanket op i selvværdet og selvdisciplinen og koncentrere sig om at lære og modne«, siger han.
Han understreger, at øvelsen ikke må koste penge, så derfor vil det være nødvendigt at skære i støtten til de mest velstillede, hvis andre skal have større beløb.
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) er dog uenig.
Det har ikke været muligt at få et interview med ministeren, men i en skriftlig kommentar lægger hun op til, at det i højere grad skal være op til efterskolerne selv at sammensætte en mangfoldig elevgruppe.
»Efterskolerne vil gerne i kontakt med elevgrupper, der i dag ikke søger den type skole, og det er godt. Men det er efterskolerne selv snarere end staten, der skal sørge for, at elever fra forskellige typer hjem kan få mulighed for et år på en efterskole. Derfor mener jeg ikke, at en ændring af elevstøtteskalaen er det bedst egnede redskab i værktøjskassen for efterskolerne«, skriver hun.
I Efterskoleforeningen vil man modsat gerne have politisk indblanding. Her har man tidligere foreslået en omfordeling af støtten fra vellønnede til lavtlønnede.
»Det er noget, vi over længere tid har bedt partierne om at se på. Elevstøtteskalaen har brug for et eftersyn«, siger formand Troels Borring.
