En helt bestemt dato har stor økonomisk konsekvens for krigsveteraner

Den 14. august 1996 er en dag, der for langt de fleste mennesker ikke har nogen betydning. For mange veteraner danner den imidlertid grundlaget for, at de ikke har samme økonomiske rettigheder som soldater, der var udsendt efter denne dato.

Det drejer sig om aktstykkerne 425 og 426. Der er tale om henholdsvis en livslang pensionsydelse for soldater såret i tjeneste og en kulancemæssig godtgørelse for svie og smerte. Den første blev indført 1996. Den anden i 2015.

Begge bruger datoen som skæringspunkt for, hvornår en soldat har ret til ydelserne, der ikke gives med tilbagevirkende kraft, hvilket en højesteretsdom i 2015 bestemte var helt i tråd med loven.

Blandt andet med henvisning til dette har politikerne hidtil afvist at ændre på, at kun soldater udsendt fra 1996 og frem har ret til ydelserne, som både fagforbund og veteranorganisationer har kritiseret som urimelig forskelsbehandling.

»Jeg kan slet ikke forstå, at det er udsendelsestidspunktet og ikke tidspunktet for sygdomsudbrud, der er afgørende for udbetaling af ydelsen«, siger Åse Lindman, der er jurist med fokus på arbejdsskader hos Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF).

»Det var soldater udsendt før august 1996, der lå til grund for, at ordningen blev indført. Derfor giver det ingen mening, at de ikke også har ret til at modtage ydelsen«, fortsætter hun.

Også hos Centralforeningen for Stampersonel (CS) finder man praksis urimelig. Formand Jesper K. Hansen siger, at man længe har forsøgt at råbe Christiansborgs politikere op.

Politikerne skal betale deres gæld

Forskelsbehandlingen vækker ligeledes kritik hos de veteranorganisationer, som Politiken har været i kontakt med. Den største hedder Danmarks Veteraner og har 3.000 medlemmer.

»Det er jo diskrimination. Der bør være lige vilkår for lige tjeneste, så det mest rimelige er jo, at man giver alle soldater, der har været udsendt siden 1948, de samme rettigheder«, siger landsformand Niels Hartvig.

Ifølge Forsvarsministeriets Personalestyrelse er omkring 200 veteraner ramt af 1996-kriteriet i forbindelse med aktstykke 425. Den vurderer, at det ville koste omkring 850 millioner kroner at inkludere alle veteraner, men påpeger dog, at beregningen er behæftet med en vis usikkerhed.

»Jeg kan godt se, at det er svært at finde 800 millioner. Men den diskussion var der ikke, da de sendte os ud. De tøver aldrig med at betale regningen inden krig, kun efter. Og så går det ud over veteranerne«, siger Claus Stenberg, der er talsmand for organisationen Veteranalliancen og i begyndelsen af 1990’erne selv var udsendt til Balkan.

»Det er ikke os, der har stiftet denne her gæld, det er politikerne. Og det er ikke en gæld, de bare kan smutte fra. Det godt være, at der er fokus på veteraner i dag. Men der er stadig et stort efterslæb fra dengang, hvor der ingen hjælp var at få«, fortsætter Claus Stenberg.

Skal løses ved forsvarsforlig

Fra politisk hold er der hos Dansk Folkeparti opbakning til at ændre loven, så alle veteraner ligestilles.

»Her er jo tale om en urimelig forskelsbehandling, og for mig at se er der ikke noget i vejen for, at man fra politisk side bliver enig om at lave det om«, siger partiets veteranordfører, Jeppe Jakobsen.

Henrik Dam Kristensen (S) han godt kan forstå, hvorfor veteranerne føler sig urimeligt forskelsbehandlet.

»Beløbsstørrelsen gør dog under alle omstændigheder, at det skal løses ved et forsvarsforlig. Så det synes jeg, vi skal kigge på under de kommende måneders forhandlinger«, siger forsvarsordføreren, med henvisning til det forsvarsforlig der skal forhandles til efteråret.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) ønsker ikke at udtale sig om sagen, og Venstres forsvarsordfører, Peter Juel Jensen, vil hverken afvise eller love ændringer eller penge. Det står partierne frit for at bringe emnet op i de kommende forhandlinger, understreger han.

»Men jeg vil gerne høre det fra deres egen mund, for det er ikke noget, jeg har hørt dem tage op før«, siger han.