Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Ifølge Radikale Venstre bør børn og unge lære teknikker inden for mindfulness som et alternativ eller supplement for at håndtere mistrivsel.
Arkivfoto:: Kim Agersten

Ifølge Radikale Venstre bør børn og unge lære teknikker inden for mindfulness som et alternativ eller supplement for at håndtere mistrivsel.

Politik

Radikale vil give stressede børn mindfulness på recept

Børn og unge skal have tilbud om mindfulness som alternativ eller supplement til medicin, mener Radikale Venstre. Ekspert advarer.

Politik

En tur igennem psykiatrien med dertil hørende medicin er ikke nødvendigvis den rigtige måde at hjælpe børn, der lider af angst, depression, stress eller andre former for mistrivsel.

Det mener Radikale Venstre, som nu foreslår, at sundhedsvæsenet skal tilbyde børn og unge teknikker inden for såkaldt mindfulness som et supplement eller et alternativ til psykiatrisk medicin.

»I stedet for bare at reparere på symptomerne, nemlig stress, skal vi lære børn og unge at kunne håndtere det pres, de bliver udsat for«, siger Lotte Rod, der er sundhedsordfører for Radikale Venstre.

»Lige nu ser vi en eksplosion i antallet af børn og unge, som får diagnoser, og jeg tror på, at vi vil kunne hjælpe nogle af de børn bedre ved at lære dem disse teknikker. De burde slet ikke komme i børne- og ungdomspsykiatrien«, siger hun.

På fem år er antallet af patienter i børne- og ungdomspsykiatrien steget med 44 procent fra 21.047 patienter i 2010 til 30.383 i 2015. Samtidig er antallet af børn, der får medicin mod deres psykiske lidelser, steget støt. I denne måned kom det frem, at antallet af unge mellem 15 og 24 år, der får sovemedicinen melatonin, steg med næsten 20 procent fra 2015 til 2016.

Derfor bliver Radikale Venstres forslag taget positivt imod. Hos de sindslidendes talerør, Sind, kalder landsformand Knud Kristensen forslaget »en rigtig god idé«.

»Jeg tror ikke, at mindfulness kan helbrede psykisk sygdom, når den er blevet alvorlig nok, men mindfulness kan være forebyggende, og den kan også være gavnlig, selv når man er blevet meget syg«, siger Knud Kristensen og tilføjer:

»Det har ikke nogen negative bivirkninger, så jeg synes, det ville være en rigtig god idé at tilbyde det«.

»Massiv forskning« bag

For at kunne måle virkningen foreslår Radikale Venstre at begynde mindfulnessbehandlingen som forsøg i et samarbejde mellem Sundhedsministeriet og fem udvalgte kommuner. Det forsøg vil partiet afsætte 30 millioner kroner til fra satspuljemidlerne.

Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, kalder forslaget »interessant«, og også Venstre er positiv. Ingen af de to partier vil dog åbne for forhandlingerne om satspuljemidlerne, før de går i gang til efteråret.

»I Venstre er vi indstillet på at drøfte alle gode forslag og initiativer, som kan forebygge, at vores unge bliver psykisk syge. Mindfulness kan jo være en af mange veje, man kan gå. Har de radikale et konkret forslag, så synes jeg, de skal lægge det på bordet, når vi ses til satspuljeforhandlingerne«, siger Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann.

Radikale Venstre peger blandt andet på programmet mindfulnessbaseret stressreduktion (MBSR), der blev udviklet i USA i 1979, som en af de teknikker, der kan hjælpe børn og unge. Ifølge Lone Fjorback, der er centerchef og overlæge ved Dansk Center for Mindfulness på Aarhus Universitet, viser »massiv forskning«, at netop MBSR kan nedsætte symptomer på stress, angst og depression.

Vi skal lære børn og unge at kunne håndtere det pres, de bliver udsat for

»Ligesom du kan træne din fysiske udholdenhed ved at løbe en tur, så kan du bruge de her teknikker til at styrke din mentale sundhed«, siger Lone Fjorback.

Hun kalder Radikale Venstres forslag »fantastisk«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Når så mange mennesker bliver ved med at få stress, angst og depression, så kan det ikke bare være, fordi de mangler serotonin (som modvirker depression, red.) i hjernen, og derfor skal på medicin«, siger hun og understreger, at unge er det helt rigtige sted at starte.

Også ledende overlæge i Region Syddanmarks børne- og ungdomspsykiatri Klaus Müller-Nielsen kalder forslaget »virkelig godt«. Hans afdeling bruger allerede mindfulness som behandling, og han håber på udbredelse til hele landet.

Radikale Venstres håb om at hjælpe børn til at håndtere samfundets stigende tempo får ham dog til at rejse et rødt flag.

»Hvis vi træner folk til at holde trit med hamsterhjulet, så hurtigt som det kører nu, så bidrager vi bare til, at hamsterhjulet kommer til at køre endnu hurtigere«.

Ud over at bruge mindfulness som behandling foreslår de radikale, at unge i psykiatrien tilbydes teknikkerne i overgangen fra behandling til hverdag for at undgå tilbagefald. I 2015 var hver fjerde indlæggelse i børne- og ungdomspsykiatrien en genindlæggelse af en patient

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce