Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Statsrevisor om kvotesag: »Der er en skandale. Sådan noget vil vi ikke have på os«

Vi har ikke set noget lignende før, lyder det fra flere af Folketingets statsrevisorer, som netop nu mødes om Rigsrevisionens fiskekvote-rapport.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Folketingets statsrevisorer mødes onsdag for at drøfte Rigsrevisionens opsigtsvækkende rapport om den årelange kontrol - eller mangel på samme - med fiskekvoter.

Allerede inden statsrevisorerne er mødtes, er meldingen klar fra flere af dem.

Socialdemokratiets statsrevisor, Henrik Sass Larsen, kalder sagen en regulær »skandale«.

»Det er rystende, det man har set og den administration, der er foregået. Der er foregået ulovlig administration på områder, hvor vi normal har god skik og forventninger i Danmark om, at der er orden i tingene og i embedsapparatet«, mener Sass Larsen og fortsætter:

»Man kan læse, at der er foregået ting i administrationen, og der er forelagt ministre og departementet forkerte oplysninger. Der er en skandale. Sådan noget vil vi ikke have på os«.

Adspurgt, hvilke konsekvenser, det skal have, svarer Henrik Sass Larsen:

»Det skal vi ind og drøfte nu, men forhåbentlig har man taget de tilstrækkelige dispensationer i systemet og sikret, at de ansvarlige er blevet stillet til ansvar«.

Det er rystende, det man har set

Hvilken ende forventer du, at jeres kritik kommer til at ligge i?

»Det er det allerhøjeste«, svarer han.

Gade: Det har vi ikke set før

Sagen startede for alvor, da det i aftes kom frem, at Rigsrevisionen langede hårdt ud efter manglende kontrol i Miljø- og Fødevareministeriet med salg af fiskekvoter. De mange fejl har betydet, at der nu er mistanke om alvorlige lovbrud så som dokumentfalsk og stråmandsvirksomhed ved salg af fiskekvoter.

Sagen har allerede kostet to embedsmænd deres stilling og i sidste uge fik miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen frataget ansvar for fiskeri af statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Sagens alvor understreges af, at Sass Larsen som statsrevisor overhovedet udtaler sig, før statsrevisorerne i fællesskab har drøftet sagen. Også Venstres statsrevisor, Søren Gade, er på forhånd klar i sit syn på sagen.

»Skiftende ministre har talt om kvoter. Men der har været et problem omkring koncentrationen, og der har politikerne sagt, at det vil man undgå, men så er der sket det modsatte«, siger Søren Gade og tilføjer:

»Det er klart, at det her er overraskende læsning – også for mig. Det er svært for mig at sige, hvor hård kritik vi kommer til at levere, men som flere har sagt, så er det noget, som ikke er set og sket før«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden