Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
i maj blev Mohammed og Fadhumo Abubakar med deres tre børn, Maida, Manal og Jabie fra Slagelse udvist af Danmark. Familien kommer oprindelig fra Somalia.
Foto: Martin Lehmann

i maj blev Mohammed og Fadhumo Abubakar med deres tre børn, Maida, Manal og Jabie fra Slagelse udvist af Danmark. Familien kommer oprindelig fra Somalia.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Overblik: De hemmelige udvisninger begyndte med brevene

Mørklægning. Lovbrud. Ingen kommentarer. Vi ruller sagen om Somalia ud fra begyndelsen.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De seneste måneder har flere hundrede somaliere modtaget breve, der har vendt op og ned på deres liv.

»Vi overvejer at inddrage din opholdstilladelse«, lyder de første ord i brevene, som er sendt fra Udlændingestyrelsen.

Med udlændingeminister Inger Støjberg (V) i spidsen genbehandler Udlændingestyrelsen i øjeblikket 800 herboende somalieres opholdsgrundlag og har foreløbig udvist 177 personer. Det har vakt international opmærksomhed og skarp kritik fra FN, eksperter og menneskerettighedsorganisationer.

Inger Støjberg har afvist kritikken og gjort det til en topprioritet at sende somaliere hjem. Bag lukkede døre.

Men må man godt bare sende flygtninge hjem? Hvem er de? Og hvordan begyndte det hele?

Lad os starte med det sidste.

Hvordan begyndte det?

Vi spoler tiden tilbage til efteråret, da både Udlændingestyrelsen og klageinstansen Flygtningenævnet i såkaldte prøvesager afgjorde, at en håndfuld somaliere ikke længere havde krav på beskyttelse i Danmark, fordi forholdene skulle være forbedret i Somalia. En af dem, der fik besked på at forlade Danmark, er en familie med ti børn, som boede i Solrød. De gik under jorden efter afgørelsen.

Sagerne banede vejen for, at flere kunne udvises. Myndighederne finkæmmede derfor sagerne og nåede frem til, at 800 somalieres asylsager skulle genbehandles. Og så blev brevene sendt ud.

Må vi sende flygtninge hjem?

Det korte svar er ja. I 2015 ændrede den daværende SR-regering loven, så flygtninge nu kan sendes hjem, hvis der blot er sket mindre forbedringer i deres hjemland. Men om det er tilfældet med Somalia, har været omdiskuteret. Ifølge Udlændingestyrelsen er det i overensstemmelse med loven og menneskerettighederne, men ifølge eksperter er forholdene fortsat så skrøbelige og uforudsigelige, at det er at »spille hasard« med somaliernes liv.

FN’s Flygtningehøjkommissariat advarer »indtrængende« mod at sende somaliere tilbage, fordi »civile fortsat bliver dræbt og såret«, og fordi der rapporteres om »udbredt seksuel og kønsbaseret vold mod kvinder og børn« og om »tvangsrekruttering af børn«.

FN’s vicehøjkommissær for flygtninge, Volker Türk, har i et direkte brev til Inger Støjberg kritiseret Danmark.

Hvad bygger det på?

Når myndighederne argumenterer for forbedrede forhold, bruger de en række rapporter samt en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som i 2015 afgjorde, at en mand godt kunne sendes til den somaliske hovedstad, Mogadishu. Ifølge eksperter er den dom dog ubrugelig i dag, fordi forholdene ifølge dem er forværret siden 2015.

To af de rapporter, myndighederne bruger, har embedsmænd fra Udlændingestyrelsen lavet i forbindelse med såkaldte fact-finding-missioner til Afrikas Horn. Ved den ene rapport opholdt de udsendte embedsmænd sig af sikkerhedshensyn én dag i Somalia og kun i lufthavnsområdet, mens de resten af tiden var i Kenya. I forbindelse med den nyeste rapport fra foråret 2017 var de udelukkende i Kenya.

Det har mødt markant kritik, at de bruger de rapporter for, hvor godt et billede de tegner af Somalia, når de primært er lavet fra Kenya, lyder det.

Hvem er det, der skal hjem?

Hovedparten er enlige mænd eller familier med børn, og de har boet i Danmark gennem flere år. Politiken har de forgangne måneder været i kontakt med mange af somalierne og gennemgået utallige sagsakter, som viser, at de typisk er i gang med arbejde, uddannelse eller fortsat er ved at tage danskkurser.

30-årige Ibrahim, som gik på VUC i København og drømmer om at blive kranfører, er en af dem. Han er nu gået under jorden. En anden er buschauffør Said Abdullahi, som bor i Viborg med sin kone og børn. Og så er der Mohamed og Fadhumo, der bor i Slagelse med deres tre børn, som er født i Danmark.

Fælles for dem alle er, at de ikke tør vende tilbage til Somalia. Mødrene og fædrene er især bange på deres børns vegne og bekymrede for deres fremtid. Og flere er bange for, at deres døtre vil blive omskåret i Somalia.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad er det med omskæring?

Det er en problematik, der har været diskuteret de seneste måneder. Eksperter og politikere har kritiseret Udlændingestyrelsen for ikke at undersøge risikoen for omskæring af pigerne i familierne godt nok, før de udviser dem – især når styrelsen ved, at næsten alle piger og kvinder er omskåret i Somalia.

Generelt tog Udlændingestyrelsen over en længere periode ikke eksplicit højde for, om børnene i familierne ville være i fare i Somalia. De røg med andre ord med i faldet, hvis forældrene blev udvist.

Men efter kritikken har styrelsen ændret praksis, så der nu bliver spurgt direkte ind til børnenes eventuelle risiko for at være i fare.

Er loven blevet overholdt?

Inger Støjbergs jurister er blevet kritiseret for at bryde loven i behandlingen af nogle af sagerne. Blandt andet for at være for ensidig og udelukke modstridende oplysninger, der taler imod at inddrage somaliernes opholdsgrundlag, hvilket er i strid med forvaltningsloven.

Heller ikke familiesammenførte somaliere har fået den behandling, loven tilsiger, mener eksperter.

Udlændingestyrelsen har afvist kritikken, og Inger Støjberg har udtrykt »fuld tillid« til styrelsens sagsbehandling.

Hvad siger regeringen og politiet?

Ikke ret meget. De sidste mange måneder har alle dokumenter og notater om hjemsendelser til Somalia været mørklagt, og hverken Inger Støjberg eller Rigspolitiet har ønsket at udtale sig om det. Når der har været samråd om sagen, er det foregået bag lukkede døre, og de fleste af ordene i de aktindsigter, ministeriet har udleveret, har været overstreget med sort tusch. Inger Støjberg begrunder mørklægningen med, at Somalia ønsker fortrolighed. Somalias EU-ambassadør, Ali Said Faqi, har i et interview med Politiken afvist dette.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad nu?

300 sager er afgjort. 177 skal forlade Danmark. Hvad der reelt kommer til at ske med de udviste somaliere, er uvist. De færreste af dem ønsker at rejse frivilligt til Somalia, og mulighederne for at udsende dem er meget begrænsede, oplyser kilder tæt på forløbet til Politiken.

Fortrolige dokumenter fra Udlændinge- og Integrationsministeriet tegner et billede af, at et begrænset antal kan udsendes hvert år. Men ifølge Somalias EU-ambassadør kan ingen udsendes, for der er »absolut« ingen aftale mellem Danmark og Somalia.

Trods markant kritik, afsløringer om lovbrud og begrænsede muligheder for at udsende somalierne er der på Christiansborg flertal for at fortsætte manøvren og behandle de sidste 500 sager. F

or regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, kan det næsten ikke gå hurtigt nok.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

  • Du lytter til Politiken

    Julian Assange og turen nedad
    Julian Assange og turen nedad

    Henter…

    WikiLeaks-stifteren Julian Assange blev i årevis hyldet for at starte en demokratisk revolution med sin whistleblower-platform. Siden da er han stukket af fra anklager om voldtægt i Sverige og blevet beskyldt for at samarbejde med russerne. Han har haft politisk asyl på Ecuadors ambassade i London i syv år, men i sidste uge blev han smidt på porten og anholdt af det britiske politi. Er Assange en helt eller en skurk? Og hvordan ser fremtiden ud?

Forsiden