Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Jeg har ikke meldt mig med udsigten til at blive sendt i krig« Kilde: Politiken / Johannes Skov Andersen

Værnepligtig ved Livgarden: »Jeg meldte mig ikke for at blive udsendt«

Rekrutterne hos Den Kongelige Livgarde er i øjeblikket ved at lære soldaterhåndværkets basale principper. Her møder udsigten til at kunne udsende værnepligtige ikke opbakning.

At blive soldat er lidt ligesom at lære, hvordan du kører bil: Det sker helt fra bunden, og i starten foregår det på en hakkende og usikker måde. Men jo længere tid du gør det, desto bedre bliver du.

Efter en masse kilometer gør du det instinktivt og uden at tænke over det. Det er blevet en forlængelse af, hvem du er.

For tre uger siden var rekrutterne i Den Kongelige Livgarde håndværkere, studenter og computerspillende teenagere. Nu sidder de rundtomkring i morgensolen, imens sergenterne lærer dem at smøre sløringscreme i ansigtet.

»Få et godt og tykt lag i hovedet. Også på halsen, ned i nakken og på jeres ører«, siger en af gruppeførerne.

»Hr. sergent, ser mit ansigt okay ud?«.

»Det ved jeg sgu ikke helt, om det gør. Men sløringen er fin«.

Ved hver soldat ligger hans udrustning, et M/95-gevær og en kæmpestor rygsæk.

De har været værnepligtige i tre uger, men har indtil nu kun været på kasernen. Her har de lært at marchere i takt, har haft førstehjælpsundervisning og fundet ud af, at når der bliver råbt ’GAS!’, så skal det gå hurtigt med at få gasmasken på.

Det er fandeme vigtigt, det her. Hvis ikke I holder fjenden nede, så pløkker han jeres venner

I dag skal de ud på deres første dag i felten, hvor de skal marchere med rygsæk, lære, hvad en bakke hedder på soldatersprog, og så skal de tage de første spæde skridt imod at kunne slås med en fjende.

Kort sagt skal de en tur i kravlegården for at lære, hvor koblingspunktet sidder.

Vagttjenesten trækker mest

Klokken er kun lidt over 9, men allerede nu tegner det til at blive en varm dag. Ikke en vind rører sig, og solen skinner ned over på hovederne på os, hvor en helikopter kredser rundt med en flaprende lyd.

Efter omkring tre måneders 'grøn tjeneste' har rekrutterne fra den Kongelige Livgarde en måned til at blive uddannet til 'blå tjeneste', som vagten ved kongehusets installationer hedder. Det skal de så bruge de sidste fire måneder af værnepligten på, som i alt er otte måneder lang.
Foto: Henriette Dæhli

Efter omkring tre måneders 'grøn tjeneste' har rekrutterne fra den Kongelige Livgarde en måned til at blive uddannet til 'blå tjeneste', som vagten ved kongehusets installationer hedder. Det skal de så bruge de sidste fire måneder af værnepligten på, som i alt er otte måneder lang.

Under udrustningen og rygsækken er rekrutterne iklædt tunge uniformer, der holder al kropsvarme inde. De lader ikke til at påskønne de naturskønne omgivelser, vi går igennem.

»Fuck, jeg koger«, mumler en af dem, mens han mekanisk sætter den ene fod foran den anden.

Efter 5 kilometer får de besked på at tage hjelmen af og få noget vand. Sløringscremen i deres ansigter glinser af sved. De fleste af drengene – som der i livgarden er flest af på grund af minimumshøjdekravet på 1,75 meter – er enten i slutningen af deres teenageår eller i starten af 20’erne. Og i øjeblikket er alle frivillige.

Her er værnepligten 8 måneder, hvilket er dobbelt så lang tid som ved andre regimenter. De sidste 4 består dog af vagttjeneste ved kongehuset, hvilket også har tiltrukket mange af rekrutterne.

Adspurgt, om de også ville have meldt sig, hvis værnepligten var 4-6 måneder længere, som Konservative og Dansk Folkeparti har foreslået, er der delte meninger blandt rekrutterne.

»Hvis det var den grønne tjeneste, der var længere, er jeg ikke sikker på det. Det er vagttjenesten ved kongehuset, der trækker mest«, siger rekrut Nicklas.

Samme holdning har rekrut Hans. Til gengæld valgte rekrut Jørgensen netop livgarden, fordi værnepligten var længere: »Med 4 måneder føler jeg dårligt, du når at komme ind, før du skal ud igen. Så jeg havde helt klart stadig meldt mig, hvis den var længere«, siger han.

»Vi har altid ild i målet«

Ude i øvelsesterrænet har rekrutterne fået lidt luft til hovedet og er blevet delt op i to hold for at starte dagens undervisning.

»Felttjeneste er det fede ved at være soldat«, siger en af instruktørerne til de forsamlede rekrutter, imens han slår hånden ud over landskabet. »Det er det her, der giver mig et smil på læben resten af dagen og gør, at jeg går i seng om aftenen med stiv pik«.

Længere nede ad vejen er resten af delingen i gang med første lektion i det, som skåret ind til benet er soldatens primære opgave: Hvordan de nedkæmper fjenden og slår ham ihjel.

Rekrut Hans ved ikke, om han også havde meldt sig frivilligt, hvis værnepligten havde været 4-6 måneder længere. Han ville i hvert fald skulle overveje det lidt mere, som han siger.
Foto: Henriette Dæhli

Rekrut Hans ved ikke, om han også havde meldt sig frivilligt, hvis værnepligten havde været 4-6 måneder længere. Han ville i hvert fald skulle overveje det lidt mere, som han siger.

»Vi har altid ild i målet, når vi bevæger os. Det ene hold skyder, det andet hold løber. Og det er fandeme vigtigt, det her. Hvis ikke I holder fjenden nede, så pløkker han jeres venner, så snart de rejser sig«, siger instruktøren, mens han kigger rundt på de unge knægte.

Hvis det står til Konservative og Dansk Folkeparti, vil en udvidelse og forlængelse af værnepligtens tid betyde, at soldaterne når et højt nok niveau til, at de i nødstilfælde kan sendes til Baltikum i tilfælde af en russisk aggression. Også selv om det sker under tvang.

Det vækker ikke blot opsigt blandt forsvarseksperter. Også hos Den Kongelige Livgarde synes de, det lyder voldsomt.

»Jeg mener ikke, jeg har meldt mig med udsigten til at blive sendt i krig. Medmindre nationens sikkerhed er i alvorlig fare«, siger rekrut Hans, der møder opbakning fra rekrut Nicklas:

»Værnepligten skal klargøre folk til at kunne videreuddanne sig i forsvaret. I mine ører lyder det derfor ikke rigtigt at ville udsende dem«, siger han.

Efter et par timer samler instruktørerne rekrutterne. De har tonset rundt i marken og skudt med løst krudt, og sløringscremen er halvt opløst af sved.

Denne dag i felten er blot den første af mange. Rekrutterne skal desuden på flere øvelser, hvor de er ude i flere dage.
Foto: Henriette Dæhli

Denne dag i felten er blot den første af mange. Rekrutterne skal desuden på flere øvelser, hvor de er ude i flere dage.

De har dog alle et smil på læben og føler sig for første gang som rigtige soldater. Også selv om deres ild og bevægelse var lidt som en køreelev, der var uden for kravlegården første gang.

Men instruktørerne er tilfredse, for energi og niveau er stadig højt. Desuden har ingen værnepligtige nogensinde været elitesoldat fra første dag. Det kræver mange timers træning, kolde nætter i våde skyttehuller og lang tids sammentømring med kollegaerne.

»Det var larmende, ikke? Og forvirrende?«, spørger instruktøren.

»Så forestil jer, at I skyder med skarpt, og at overlydsknaldene fra fjendens kugler smælder omkring jer. Det er højt. Det er kaos. Så husk nu at få noget ild i målet«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce