Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Jens Dresling
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Overblik: Regeringen præsenterer tre store forslag denne uge - her er, hvad vi allerede ved

Store økonomiske planer præger ugen på Christiansborg. En del af indholdet kender vi allerede.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sommerferien på Christiansborg er for alvor overstået.

I denne uge præsenterer regeringen hele tre økonomiske forslag, som kommer til at få betydning for dansk økonomi - og for din pengepung.

Tirsdag præsenterer regeringen sit skatteudspil, onsdag præsenterer den sit vækstudspil, og torsdag kommer regeringens forslag til det samlede husholdningsbudget for næste år, finanslovsforslaget.

Men faktisk ved vi allerede ret meget om, hvad de tre pakker kommer til at indeholde. Her følger et overblik over det, vi ved, og det vi endnu ikke ved.

Skat

I sidste øjeblik har regeringen ændret på rækkefølgen, så skatteudspillet - der ellers skulle præsenteres på torsdag - bliver fremlagt som det første tirsdag klokken 10. Allerede i sidste uge kunne Politiken på baggrund af interne regeringsdokumenter fortælle om flere elementer i udspillet, der skal sænke skatten med 22 milliarder kroner:

  • Skat på arbejde

Regeringen vil indføre et nyt jobfradrag målrettet lavere indkomster og afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget. Det betyder reelt en skattelettelse op til sidst tjente krone på 2,7 procentpoint, og det vil især komme dem til gavn, der tjener over 330.000 kroner.

  • Topskat

Regeringen vil fremrykke en i forvejen planlagt forhøjelse af topskattegrænsen. Det betyder, at flere danskere undgår topskat i 2018.

  • Billigere biler

Regeringen vil sænke registreringsafgiften til 100 procent for alle personbiler. I dag er der to satser; en på 105 procent på værdien op 106.600 kroner og 150 procent på værdien derover.

  • Servicefradrag

Det nuværende håndværkerfradrag skal ifølge regeringen gøres permanent og målrettes serviceydelser. Fradragssatsen skal øges til 40 procent.

  • Pension

Endnu et fradrag for pensionsindbetalinger skal sørge for, at det i højere grad kan betale sig at spare op til alderdommen. Derudover vil regeringen fjerne skat på udbetaling af pension.

  • Det mangler vi fortsat svar på

Der er stadig uklarhed omkring finansieringen af skattelettelserne. Ifølge Politikens oplysninger vil regeringen bruge op mod 14 milliarder kroner fra det økonomiske råderum. Derudover er der sat penge af til skattelettelser fra den politiske aftale om jobreform I, som indførte integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Derudover kan der komme øvrige finansieringskilder på bordet, som kan ligne dem fra den tidligere V-regerings helhedsplan. Den lagde blandt andet op til en lavere børnecheck, en afskaffelse af grøn check og besparelser på SU’en.

Erhverv

Onsdag vil regeringen ifølge planen præsentere en række initiativer, der handler om erhverv og iværksættere. Flere tiltag er dog også allerede dryppet herfra:

  • Fri telefon

Regeringen vil ifølge BT afskaffe beskatningen af fri telefon. Oplysningen er bekræftet af økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøl.

  • Lav skat til højtuddannede udlændinge

Ifølge Berlingske skal den såkaldte forskerordning udvides, så højtuddannede udlændinge skal have lov til at betale lavere skat i syv år mod fem år i dag. Oplysningen er bekræftet af erhvervsminister Brian Mikkelsen.

  • Aktiesparekonto

Brian Mikkelsen vil også indføre en aktiesparekonto efter svensk forbillede. Den skal gøre det nemmere og billigere at handle med aktier, skriver Børsen.

  • Hjælp til iværksættere

Ifølge Politikens oplysninger vil regeringen lade iværksættervirksomheder udbetale op mod 100 procent af lønnen til ansatte i medarbejderaktier. Derudover vil regeringen have flere danskere til at skyde penge i mindre virksomheder ved at give et skattefradrag til deres investorer.

  • Lavere skat til sømænd

Regeringen vil også ifølge Politikens oplysninger udvide den såkaldte DIS-ordning, der i dag fritager en stor del af danske sømænd fra at betale skat.

Finanslov

Torsdag slutter regeringen sin perlerække af økonomiske forslag af med det helt store slagnummer: Sit finanslovsforslag for 2018.

Her er, hvad vi allerede med nogenlunde sikkerhed ved, at regeringens finanslovsforslag kommer til at indeholde:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

  • Væksten i det offentlige forbrug skal op på 0,5 procent

Berlingske kunne søndag fortælle, at regeringen, ifølge avisens oplysninger, lægger op til en vækst i det offentlige forbrug på 0,5 procent. Det betyder, at der vil blive brugt cirka 2,3 milliarder kroner mere på velfærd i 2018.

Det offentlige forbrug er den måske største knap, man kan dreje på i finansloven. Det er nemlig udtryk for alle de penge, staten bruger på velfærd i form af sygehuse, institutioner, skoler, politi, forsvar og så videre - med undtagelse af overførsler som SU, udviklingsbistand, kontanthjælp og investeringer.

I V-LA-K-regeringens grundlag står, at den ville lægge op til en vækst på 0,3 procent. Ifølge Finansministeriets seneste prognose vil det dog kræve en vækst på 0,6 procent at holde trit med udviklingen i befolkningen - det såkaldte demografiske træk.

  • 4,5 milliarder ekstra til fattige lande

12,6 milliarder kroner vil regeringen afsætte til udviklingsbistand i 2018, fortalte udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) Politiken lørdag. Det er et løft på 4,5 milliarder kroner i forhold til sidste års finanslov.

Stigningen skyldes, at regeringen regner med, at der vil komme halvt så mange asylansøgere til landet i forhold til sidste års skøn. Danmark bruger nemlig penge fra udviklingsbistanden til flygtningemodtagelse, og derfor betyder færre flygtninge herhjemme flere penge til fattige lande. Den samlede udviklingsbistand vil derfor ikke stige relativt, men udgør fortsat 0,7 procent af bruttonationalindkomsten.

  • 400 millioner til skattekontrol

Regeringen er parat til at bruge 400 millioner på en stærkere skattekontrol. 150 nye medarbejdere og flere digitale kontrolredskaber skal sikre, at skattereglerne bliver overholdt, har skatteminister Karsten Lauritzen fortalt Politiken.

  • 400 millioner mere til forskning og udvikling

Regeringen vil bruge små 400 millioner kroner mere på forskning og udvikling i 2018 i forhold til i år, fortalte uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) til Berlingske i weekenden. Det betyder et samlet offentligt forskningsbudget i 2018 på 22,2 milliarder kroner, hvoraf staten bidrager med 16,5 milliarder af pengene.

Den raserende bandekrig får også del i de ekstra 400 millioner kroner. Står det til regeringen, skal 20 millioner kroner således bruges til forskning i tidlig indsats - forskning i hvorfor børn og unge ender i bandemiljøer, og hvordan det kan forebygges.

Tidligere har V-regeringen dog sparet et milliardbeløb på netop forskning.

  • Flere penge til privatskoler skal hjælpe elever med særlige behov

Regeringen vil sende flere penge til privatskoler og samtidig målrette pengene til undervisning af elever med særlige behov, herunder handikappede og elever med diagnoser. Det sagde undervisningsminister Merete Riisager (LA) til Berlingske mandag.

De flere penge skal komme ved at øge den såkaldte koblingsprocent fra 75 til 76 procent. Koblingsprocenten er udtryk for, hvor mange penge privatskolerne modtager i statstilskud per elev sammenlignet med folkeskolernes gennemsnitlige tilskud.

  • Billigere broafgift

Prisen for at køre over Storebæltsbroen skal reduceres med 25 procent over de næste tre år.

  • Børnehospice kommer på finansloven

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Danmarks første og eneste børnehospice, Sankt Lukas Stiftelsen, skal som noget nyt med på finansloven, mener regeringen, der vil afsætte 3 millioner kroner til hospicet i 2018. Det fortalte børne- og socialminister Mai Mercado (K) til Kristeligt Dagblad mandag.

  • 100 millioner til lokale initiativer

En lille pulje på 100 millioner kroner skal fordeles ud til »mindre initiativer« rundt om i landet, viser et internt regeringsnotat, som Jyllands-Posten har fået fingre i. Pengene fordeles mellem de tre regeringspartier, hvor enkelte ordførere har fået lov at præsentere de små gaver til blandt andet et nyt center for lyst- og kystfiskeri i Assens og til Øresundsakvariet i Helsingør.

  • Det mangler vi fortsat svar på

Det tyder på, at der vil blive brugt masser af penge i regeringens finanslovsudspil. Derfor bliver det helt store spørgsmål, når udspillet præsenteres på torsdag, hvor pengene skal tages fra.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden