Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Finn Frandsen
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringens skatteudspil giver omkring 20.000 danskere højere gevinst ved at tage et arbejde

Regeringen forventer, at skatteudspil vil mindske antallet af danskere, der kun får lidt ud af at tage et arbejde, med omkring 20.000 personer, viser interne regeringspapirer. Dermed indfrier regeringen en del af sin målsætning.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det skal kunne betale sig at arbejde’.

Det var Anders Fogh Rasmussen, der for alvor tog patent på frasen i 00’erne, men siden har Lars Løkke Rasmussen cementeret det som Venstres mantra. Og mantraet spiller stadig en central rolle for V-LA-K-regeringen.

Ifølge interne regeringspapirer, som Politiken er i besiddelse af, vil skattereformen, der præsenteres tirsdag, nemlig mindske antallet af personer med et såkaldt lavt forskelsbeløb – altså personer, der har ingen eller lille gevinst ved at tage et arbejde – med i omegnen af 20.000 personer.

Forskelsbeløbet er udtryk for, hvor stor økonomisk gevinst en person vil få, hvis vedkommende går fra overførselsindkomst til arbejde. Ved at gøre denne forskel større, er antagelsen, at flere vil komme i arbejde.

Hos tænketanken Kraka anerkender vicedirektør Jens Hauch, at de 20.000 færre personer er et godt indhug.

»Man vil i så fald have indfriet en væsentlig del af regeringens målsætning om, at det skal kunne betale sig at arbejde«, siger han, men understreger, at det ikke nødvendigvis betyder, at beskæftigelsen vil stige meget:

»Hvor meget det reelt kommer til at betyde for beskæftigelsen, er stadig tvivlsomt. Der er nogle, der vil tage et arbejde ved udsigten til en større økonomisk gevinst, men der er også nogle, som vil blive på overførselsindkomst, uanset hvor stor en økonomisk gevinst der vil være ved at tage et arbejde«.

83.000 har forskelsbeløb under 2.000 kroner

Det fremgår ikke af regeringspapirerne, hvilket beløb betegnelsen ’et lavt forskelsbeløb’ dækker over. I sine tidligere udspil har regeringen dog taget udgangspunkt i et forskelsbeløb på under 2.000 kroner, og Skatteministeriet bekræfter, at det er den normale målestok, man vil bruge.

I 2015 havde 113.000 danskere et forskelsbeløb på under 2.000 kroner, og en fremskrivning fra Økonomi- og Indenrigsministeriet viser, at det tal er på små 83.000 i dag. Hvis det er den gruppe, regeringen vil mindske med omkring 20.000, er det en væsentlig andel, mener også Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den liberale tænketank Cepos.

»Det vil være meget signifikant at formindske antallet med omkring 20.000, og det ville også give udslag i beskæftigelsen. Det er i sig selv positivt«, siger han.

Cepos frygter jobfradrag

Politiken løftede torsdag sløret for en stor del af regeringens skatteudspil – også på baggrund af interne regeringspapirer. Udspillet vil lette skatter og afgifter for op mod 22 milliarder kroner, og det er de lettelser, der vil give danskere i arbejde flere penge mellem hænderne og derfor også øge forskelsbeløbet.

Hvilke af initiativerne, der vil mindske antallet af personer med et lavt forskelsbeløb med cirka 20.000, fremgår ikke af nogen af de papirer, som Politiken er i besiddelse af.

Hvor meget det reelt kommer til at betyde for beskæftigelsen, er stadig tvivlsomt

Det fremgår dog, at regeringen vil indføre et jobfradrag til de danskere, der tjener mindst. Forslaget om et jobfradrag var også en del af regeringens 2025-plan fra sidste efterår, men forslaget blev ikke vedtaget.

Hos Cepos frygter Mads Lundby Hansen, at det er samme jobfradrag, der skal gøre, at 20.000 danskere får større incitament til at arbejde.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis det er det samme jobfradrag, som Lars Løkke præsenterede i efteråret, hvor skattelettelserne aftrappes, når du tjener mere end 300.000 kroner om året, er det ren Ebberød Bank. Det vil betyde, at marginalskatten stiger for mere end en million danskere med middelindkomster, og at beskæftigelsen, ifølge vores beregninger, ikke stiger, men derimod falder med 1.600 personer«, siger Mads Lundby Hansen.

S: Velfærd først, så skattelettelser

Også Liberal Alliances Joachim B. Olsen har tidligere kritiseret jobfradraget. Adspurgt, hvad han mener om de omkring 20.000 færre personer med et lavt forskelsbeløb, svarer han:

»Det er lidt svært for mig at kommentere et udspil, som ikke er offentliggjort endnu, men hvis det viser sig at være rigtigt, er det et godt skridt på vejen«.

Heller ikke Socialdemokratiets Jesper Petersen vil forholde sig direkte til tallet, fordi han ikke kender metoden bag.

»Hvis man for at opnå det har brugt alle de penge, der burde bruges på at sikre kvaliteten i velfærden, på vækstinitiativer og på skattelettelser først, er det ikke positivt. Men jeg har jo ikke noget imod, at skatten bliver lettet for almindelige mennesker, hvis der er råd. Det skal vi bare se først, om der er«, siger den socialdemokratiske skatteordfører, der kalder regeringens skatteudspil »pilskævt«.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden