Finansminister Kristian Jensen (V), skatteminister Karsten Lauritzen (V), økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøl (LA) og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) præsenterer tirsdag regeringens skatteudspil.
Foto: Jacob Ehrbahn

Finansminister Kristian Jensen (V), skatteminister Karsten Lauritzen (V), økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøl (LA) og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) præsenterer tirsdag regeringens skatteudspil.

Politik

Kristian Jensen: »Jeg kender mange på overførselsindkomst, der også gerne vil have en bil«

Regeringen vil give skattelettelser for 23 milliarder kroner, men vil først fremlægge den fulde finansiering på torsdag

Politik

Ni forskellige tiltag skal lette skatten på arbejde, biler og pension for i alt 23 milliarder kroner.

Regeringen har fremlagt sit bud på, hvordan en fremtidig skattereform skal se ud. Men i udspillet, der har fået titlen 'Sådan forlænger vi opsvinget', står der meget lidt om, hvordan skattelettelserne skal betales.

Efter såkaldt tilbageløb og adfærd, som er de effekter, Finansministeriet regner med, at tiltagene vil have, lyder regningen på 15 milliarder kroner. Kort fortalt fordi nogle af skattelettelserne tjener sig selv hjem.

»Noget af det har vi gennem aftaler, vi allerede har indgået. Noget af det er finansieret af finansloven. Noget af det skal finansieres ved at justere på overførselsindkomster. Og det, der er tilbage, skal tages fra det råderum, der er skabt af tidligere tiders reformer«, siger finansminister Kristian Jensen (V).

Kan du sige, hvor meget af råderummet, der skal bruges på den her skattereform?

»Vi kommer tilbage til spørgsmålet omkring råderummet, når vi præsenterer finanslov på torsdag«.

Folk på overførselsindkomst får ikke noget ud af den her skattereform, men nogle af dem skal betale en del af regningen. Hvem er det?

»Jeg kender mange på overførselsindkomst, der også gerne vil have en bil. Rigtig mange har faktisk en bil. Med billigere biler bliver der også noget i den her reform til gavn for folk, der er uden for arbejdsmarkedet. Men sagen er jo, at for rigtig mange, der er uden for arbejdsmarkedet, er den største gevinst, de kan få, at der bliver skabt et job«.

»Det er det både økonomisk, men det er det i høj grad også socialt og i forhold til at kunne bruge sine evner og få et stærkere netværk. Derfor er det vigtigt, at flere mennesker kommer i arbejde. Det er vores målsætning«.

Kan du ikke svare på, hvem på overførselsindkomst, det er, der skal betale regningen?

»Det er blandt andet et spørgsmål om, at vi gerne vil have nogle flere optjeningsprincipper, så mennesker, der kommer til Danmark, i højere grad skal optjene retten til at modtage de velfærdsydelser, der er i det danske samfund. Vi mener, at man skal yde, før man kan nyde, og derfor er der behov for at udvide antallet af optjeningsprincipper«.

Hvad er det for optjeningsprincipper, der skal i spil?

»Det vil vi vende tilbage til«.

Minder ikke om topskat

Hvilket tiltag i udspillet er du gladest for?

»Jeg er gladest for det målrettede jobfradrag, der er med til at gøre forskelsbeløbet mellem at være i beskæftigelse og ikke i beskæftigelse markant større. Det er med til at skabe en rimelighed i vores skattesystem. Jeg mener, at det er rimeligt, at de mennesker, der er på arbejde, får en større gevinst og får lov til at beholde mere af det, de tjener, end de gør i dag«.

Jobfradraget er målrettet personer i arbejde med relativt lave indkomster og vil ifølge regeringens egne beregninger give en skattelettelse på op til 4.500 kroner.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad siger du til de økonomer, der har påpeget, at en afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget, som I også foreslår, er en topskattelettelse i forklædning?

»Vi forklæder ingenting. Det eneste, vi gør med topskatten, er, at vi tager de lettelser, som Helle Thorning-Schmidt og Mette Frederiksen foreslog, da de sad i regering, og rykker dem frem til at komme nu i stedet for over de næste par år«.

Men er du enig i, at effekten af at afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget minder om en topskattelettelse?

»Det tiltag vil gavne 1,1 millioner danskere, der tjener mindre end topskatten i dag. Derfor kan du slet ikke sammenligne det med en ændring af topskatten. Det rammer langt bredere, det gavner mange flere danskere og giver dem en motivation til at arbejde«.

Vil det være rimeligt at lave et målrettet jobfradrag, hvis man ikke også ændrer på loftet over beskæftigelsesfradraget?

»Det vil være problematisk, hvis man laver en pakke, der betyder, at nogen grupper vil få en højere marginalskat. Det kan man risikere at gøre, hvis man ikke både ændrer på beskæftigelsesfradragets loft og indfører et jobfradrag. Så der er nogle udfordringer, hvis man kun tager det ene af de to forslag«.

Dansk Folkeparti vil ikke fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget.

»Nu har vi præsenteret vores politik. Så forhandler vi«.

Billigere biler

I forhold til registreringsafgiften, hvorfor laver I så ikke en model, der også tager højde for miljøaftryk og sikkerhed, som bilbranchen har efterlyst?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der er allerede i det nuværende registreringsafgiftssystem taget hensyn til både miljø og til sikkerhed. Hvis du har den højeste rating i sikkerhed, så får du et fradrag i din registreringsafgift, det vil du fortsat have. Hvis du kører langt på en liter brændstof, så får du et fradrag i din registreringsafgift, det vil du stadigvæk have. Så vi har allerede et system, der tager højde for sikkerhed og miljø«.

Men hvorfor ikke gøre det i højere grad, som også Dansk Folkeparti efterlyser?

»Jeg har noteret mig Dansk Folkepartis ønsker. Vi har lagt det frem, som vi mener er en rimelig måde at beskatte på. Noget af det, der er problematisk i Danmark, er, at med en høj afgift er der rigtig mange, der har forsøgt at finde kreative veje uden om den. Ved at sætte afgiften ned, er vi også med til at imødegå nogle af de forsøg på at svindle med afgiften, som vi har set«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden