Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det svenske Feministisk Initiativ får en dansk pendant. Fra venstre: Muneeza Rosendahl, Marie Raasthøj Hansen og Maria Mortensen.
Foto: Louise Serup Herrche

Det svenske Feministisk Initiativ får en dansk pendant. Fra venstre: Muneeza Rosendahl, Marie Raasthøj Hansen og Maria Mortensen.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nyt feministisk parti: »Vi er ikke bare en flok sure kvinder, der vil have mænd ned med nakken«

Feministisk Initiativ vil sætte den feministiske ideologi på dagsordenen i Danmark.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark har fået et nyt feministisk parti. Det hedder Feministisk Initiativ, blev stiftet 5. juni i år og går nu ud i offentligheden med et værdiprogram. Hvis navnet virker bekendt, så er det fordi, der allerede er et Feministisk Initiativ i Norge, Finland og Sverige. I Sverige har partiet over 20.000 medlemmer og fik ved sidste Riksdagsvalg 3,12 procent af stemmerne.

Feminisme handler ikke bare om ligestilling, men om lige adgang for alle til samfundet. Det er en magtkritik og en borgerrettighedskamp

I Danmark består partiet indtil videre kun af 12 kvindelige bestyrelsesmedlemmer, men ambitionerne er store, og partiet har 5 kandidater klar til kommunalvalget i Københavns Kommune og 2 kandidater til Region Hovedstadens regionsråd. En af partiets kandidater og tre talspersoner er 36-årige Muneeza Rosendahl, der bor på Østerbro og arbejder som specialkonsulent i Frederikssund Kommune.

Når partiet hedder Feministisk Initiativ og ikke for eksempel Ligestillingspartiet, risikerer I så ikke at fremmedgøre potentielle støtter, fordi ordet ’feminisme’ er kontroversielt?

»Feminisme handler ikke bare om ligestilling, men om lige adgang for alle til samfundet. Det er en magtkritik og en borgerrettighedskamp. Det kan godt være, at ordet ’feminisme’ skræmmer folk væk i starten, men vi håber på, at vi kan vinde ordet tilbage. Vi vil gerne have, at folk forstår, at vi ikke bare er en flok sure kvinder, der vil have mænd ned med nakken, men at vi støtter ligestilling for både mænd og kvinder, og at vi også ønsker at højne mænds rettigheder«.

På jeres politiske program til kommunalvalget har I tiltag mod ansættelsesdiskrimination og et krav om lige barsel til både mænd og kvinder. Det har Alternativet også. Hvorfor ikke melde sig hos Alternativet?

»Vi er rigtig glade for, at vi ikke er de eneste, der synes, at det her er gode forslag. Men vi mener, at der er brug for lige præcis Feministisk Initiativ, fordi hele vores politik bygger på feministisk ideologi. I Alternativets 17 københavnermål indgår ordet feminisme ikke en eneste gang«.

I vil indføre kønskvoter i byrådene, fordi der i nogle udvalg er stor overvægt af enten mænd eller kvinder. Men afspejler den kønsforskel ikke bare, hvad kvinder og mænd selv vil eller interesserer sig for?

»Det er der nok mange, der vil mene. Det, vil vi gerne udfordre, fordi vi mener ikke, der er en biologisk årsag til, at kvinder bedst kan lide omsorgsudvalg, og mænd bedst kan lide tekniske udvalg. Det starter helt fra barnsben, at piger i børnehaven skal lege prinsesser, og drenge skal lege røvere og soldater. Så der er nogle normer og strukturelle retninger, som undertrykker og diskriminerer, og det er dem, vi vil gøre op med. Vi skal skabe et rum, hvor vi ikke ser mennesker som grupper, men ser dem som individer og giver dem individuelle valg«.

Men hvis alle byrådsudvalg skal bestå af minimum 40 procent af hvert køn, fratager man så netop ikke byrådsmedlemmerne deres ret til at vælge selv?

»Jo, når man indsætter kvoter, så begrænser man det individuelle frie valg, men omvendt kan man stille spørgsmålet, om der reelt er et frit valg nu, eller om det er strukturelt betinget, at kvinder og mænd ’vælger’ som de gør? Det har man forsøgt at løse med individuelle incitamenter, og det er endnu ikke lykkedes. Vi synes ikke, det kan være rigtigt, at et byrådsudvalg skal ligne et hjem fra 1950’erne«, siger Muneeza Rosendahl.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden