Thomas Rørdam er præsident i Højesteret
Foto: Finn Frandsen

Thomas Rørdam er præsident i Højesteret

Politik

Højesteretspræsident ser ingen fidus i at udfordre menneskerettighedsdomstol

Danmarks dommer ved menneskerettighedsdomstolen har tidligere opfordret Højesteret i Danmark til at udfordre menneskerettighedsdomstolens domme. Præsidenten for Højesteret, Thomas Rørdam, har svært ved at se hvordan.

Politik

Præsidenten for Højesteret i Danmark, Thomas Rørdam, ser ikke den store fidus i, at Højesteret skulle udfordre domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Netop dette har den danske dommer ved menneskerettighedsdomstolen, Jon Fridrik Kjølbro, ellers tidligere slået til lyd for.

Uenigheden mellem de to absolutte sværdvægts-dommere kom frem på en konference på Københavns Universitet i fredags om menneskerettighedsdomstolens fremtid.

Her henviste Thomas Rørdam i sin tale til et interview i Politiken fra juli i år, hvor Jon Fridrik Kjølbro blandt andet opfordrede nationale domstole, særligt de øverste domstole, til tydeligt at gøre opmærksom på, når de er uenige i menneskerettighedsdomstolens afgørelser. På samme måde som særligt den britiske højesteret ifølge Kjølbro har gjort.

»Når en sådan sag så kommer til os i Strasbourg, så er det vores praksis, der bliver udfordret på en positiv måde. Det er en dialog mellem de øverste domstole, og så vil en sådan fortolkning af vores praksis, der kommer til udtryk i nationale domstoles afgørelser, selvfølgelig indgå i vores overvejelser«, forklarede menneskerettighedsdommeren til Politiken i juli.

En udtalelse, som Rørdam altså havde bemærket. Men:

»Efter min opfattelse vil der næppe være meget vundet ved, at danske domstole udfordrer Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol på den måde, som har været foreslået«, forklarede højesteretspræsidenten i sin tale.

Tre kvadratmeter

Den Europæiske menneskerettighedsdomstols praksis – herunder den såkaldt dynamiske fortolkning af den knap 70 år gamle konvention – har længe været omdiskuteret. Blandt andet har kritikerne påpeget tilfælde, hvor Højesteret i Danmark – med henvisning til tidligere domme fra menneskerettighedsdomstolen mod andre lande – tidligere i år besluttede, at en gruppe rumænere ikke kunne hjemsendes til afsoning, fordi de under deres fængselsophold ikke kunne garanteres minimum tre kvadratmeters fængselsplads.

Lige præcis 3 kvadratmeter har menneskerettighedsdomstolen nemlig i en tidligere principiel dom mod Kroatien fastlagt som minimumskravet i fængsler. Ellers vil der være tale om et brud på Menneskerettighedskonventionens artikel 3, der kort og godt fastslår, at »Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller vanærende behandling eller straf«. En dom, som Højesteret efterfølgende måtte rette sig efter.

Sagen om de tre kvadratmeters fængselsplads brugte Rørdam i sin tale som eksempel, for han mener ikke, at den principielle dom fra Menneskerettighedsdomstolen om minimum tre kvadratmeter levner meget rum for fortolkning.

»Her kunne man selvfølgelig godt rejse spørgsmålet, om det virkelig kan være rigtigt, at det at sove i en fængselscelle på for eksempel 2,8 kvadratmeter otte timer hver nat og i øvrigt have mulighed for at bevæge sig frit omkring i løbet af dagen er værre end at være placeret i en celle på 3 kvadratmeter 20 timer i døgnet. Men præmisserne i dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er krystalklare. Og det må antages at være formuleret så klart for at undgå usikkerhed om retstilstanden. I betragtning af den krystalklare dom er det svært at at se, hvad godt det ville gøre at udfordre dommen, og på hvilket retsgrundlag udfordringen skulle foretages«, sagde Rørdam.

Den retspolitiske arena

Han tilføjede, at det i andre situationer meget vel kunne indebære en risiko for, at Højesteret bevægede sig væk fra traditionel retsanvendelse og »ind på den politiske arena«, hvis Højesteret begyndte at udfordre domme fra menneskerettighedsdomstolen.

Jon Fridrik Kjølbro, der også deltog i konferencen i fredags, fastholder dog over for Politiken, at der er eksempler på, at nationale domstole indgår i dialog med og forholder sig kritisk til menneskerettighedsdomstolen i konkrete sager.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce