Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste


    Thomas Rørdam er præsident i Højesteret
Foto: Finn Frandsen

Thomas Rørdam er præsident i Højesteret

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Højesteretspræsident ser ingen fidus i at udfordre menneskerettighedsdomstol

Danmarks dommer ved menneskerettighedsdomstolen har tidligere opfordret Højesteret i Danmark til at udfordre menneskerettighedsdomstolens domme. Præsidenten for Højesteret, Thomas Rørdam, har svært ved at se hvordan.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Præsidenten for Højesteret i Danmark, Thomas Rørdam, ser ikke den store fidus i, at Højesteret skulle udfordre domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Netop dette har den danske dommer ved menneskerettighedsdomstolen, Jon Fridrik Kjølbro, ellers tidligere slået til lyd for.

Uenigheden mellem de to absolutte sværdvægts-dommere kom frem på en konference på Københavns Universitet i fredags om menneskerettighedsdomstolens fremtid.

Her henviste Thomas Rørdam i sin tale til et interview i Politiken fra juli i år, hvor Jon Fridrik Kjølbro blandt andet opfordrede nationale domstole, særligt de øverste domstole, til tydeligt at gøre opmærksom på, når de er uenige i menneskerettighedsdomstolens afgørelser. På samme måde som særligt den britiske højesteret ifølge Kjølbro har gjort.

»Når en sådan sag så kommer til os i Strasbourg, så er det vores praksis, der bliver udfordret på en positiv måde. Det er en dialog mellem de øverste domstole, og så vil en sådan fortolkning af vores praksis, der kommer til udtryk i nationale domstoles afgørelser, selvfølgelig indgå i vores overvejelser«, forklarede menneskerettighedsdommeren til Politiken i juli.

En udtalelse, som Rørdam altså havde bemærket. Men:

»Efter min opfattelse vil der næppe være meget vundet ved, at danske domstole udfordrer Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol på den måde, som har været foreslået«, forklarede højesteretspræsidenten i sin tale.

Tre kvadratmeter

Den Europæiske menneskerettighedsdomstols praksis – herunder den såkaldt dynamiske fortolkning af den knap 70 år gamle konvention – har længe været omdiskuteret. Blandt andet har kritikerne påpeget tilfælde, hvor Højesteret i Danmark – med henvisning til tidligere domme fra menneskerettighedsdomstolen mod andre lande – tidligere i år besluttede, at en gruppe rumænere ikke kunne hjemsendes til afsoning, fordi de under deres fængselsophold ikke kunne garanteres minimum tre kvadratmeters fængselsplads.

Lige præcis 3 kvadratmeter har menneskerettighedsdomstolen nemlig i en tidligere principiel dom mod Kroatien fastlagt som minimumskravet i fængsler. Ellers vil der være tale om et brud på Menneskerettighedskonventionens artikel 3, der kort og godt fastslår, at »Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller vanærende behandling eller straf«. En dom, som Højesteret efterfølgende måtte rette sig efter.

Sagen om de tre kvadratmeters fængselsplads brugte Rørdam i sin tale som eksempel, for han mener ikke, at den principielle dom fra Menneskerettighedsdomstolen om minimum tre kvadratmeter levner meget rum for fortolkning.

»Her kunne man selvfølgelig godt rejse spørgsmålet, om det virkelig kan være rigtigt, at det at sove i en fængselscelle på for eksempel 2,8 kvadratmeter otte timer hver nat og i øvrigt have mulighed for at bevæge sig frit omkring i løbet af dagen er værre end at være placeret i en celle på 3 kvadratmeter 20 timer i døgnet. Men præmisserne i dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er krystalklare. Og det må antages at være formuleret så klart for at undgå usikkerhed om retstilstanden. I betragtning af den krystalklare dom er det svært at at se, hvad godt det ville gøre at udfordre dommen, og på hvilket retsgrundlag udfordringen skulle foretages«, sagde Rørdam.

Den retspolitiske arena

Han tilføjede, at det i andre situationer meget vel kunne indebære en risiko for, at Højesteret bevægede sig væk fra traditionel retsanvendelse og »ind på den politiske arena«, hvis Højesteret begyndte at udfordre domme fra menneskerettighedsdomstolen.

Jon Fridrik Kjølbro, der også deltog i konferencen i fredags, fastholder dog over for Politiken, at der er eksempler på, at nationale domstole indgår i dialog med og forholder sig kritisk til menneskerettighedsdomstolen i konkrete sager.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden