Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Der er mange, der ikke kan følge med boligpriserne i blandt andet København. Det skal der gøres noget ved, mener Mette Frederiksen (S).
Foto: Finn Frandsen

Der er mange, der ikke kan følge med boligpriserne i blandt andet København. Det skal der gøres noget ved, mener Mette Frederiksen (S).

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Socialdemokratiet vil sænke husleje for almene boliger med flere tusinde kroner

Staten står til at spare milliarder af kroner på boliglån, som S-formand Mette Frederiksen vil bruge på at sænke de dyreste huslejer i den almene boligsektor. Det afhænger af finansloven, skriver boligministeren.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med mindre end en måned til kommunalvalget disker Socialdemokratiet op med et boligudspil på 10 punkter, hvor det mest markante handler om at nedsætte huslejen i almene boliger med op til flere tusinde kroner om året for dem, der i dag betaler en høj husleje.

Det samlede mål med udspillet er at gøre almene boliger billigere og nemmere at bygge, sådan at borgere med små eller mellemstore indkomster fortsat har relativt let adgang til en bolig i ikke mindst de fire største byer.

For partileder Mette Frederiksen (S) er det nemlig et »skrækscenario«, hvis København og andre store byer i Danmark udvikler sig til et sted, hvor folk med små og mellemstore indkomster har svært ved at få råd til at bo.

»Jeg ønsker et land med en stor sammenhængskraft«, siger Mette Frederiksen.

Konkret vil Socialdemokratiet derfor oprette en pulje, som kommunerne og de almene boligselskaber skal udmønte, sådan at de højeste huslejer i den almene boligsektor bliver sat ned. De penge vil partiet tage fra den besparelse, som staten ventes at få, fordi V-LA-K-regeringen vil ændre på finansieringen af den almene boligsektor, så den i højere grad udgøres af statslån end lån hos realkreditinstitutterne.

Der er mange, der ikke kan følge med i de boligpriser, der er i blandt andet København

Allerede om få år ventes det at spare staten for flere hundrede millioner kroner om året, og når ordningen er fuldt indfaset, drejer det sig om en besparelse i størrelsesordenen 1,6 til 1,7 milliarder kroner om året.

Det skyldes, at renten på statslån er lavere end renten på realkreditlån, som staten i forvejen stiller garanti for. Herudover kan der spares gebyrer forbundet med låntagning hos realkreditinstitutterne. I Socialdemokratiets udspil står der intet håndfast om, hvor stor puljen til at lette huslejen på de almene boliger skal være, fordi partiet vil lade det være op til forhandling. Men partiets forslag er ledsaget af et regnestykke, hvor det fremgår, at 500 millioner om året vil give en huslejenedsættelse på cirka 9.000 kroner om året i gennemsnit til alle almene boliger opført efter år 2000. Det svarer til godt 750 kroner om måneden.

Videnscenter: Nyt er faktisk dyrt

Det er i sidste ende en politisk prioritering, hvorvidt man vil bruge provenuet fra den nye finansiering af den almene boligsektor til at nedsætte huslejen, men forslaget fra Socialdemokratiet vil uden tvivl gøre markedet mere tilgængeligt for personer med små og mellemstore indkomster, siger direktør Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videncenter under Realdania.

For selv om almene boliger er relativt billige i forhold til andre boligformer, så fremhæver Curt Liliegreen, at især almene boliger af nyere dato koster en anselig sum hver måned i København og omegn samt Aarhus. Med andre ord er det først ad åre, at de virkelig bliver relativt billigere end så mange andre boliger.

»Der er et behov for at udjævne forskellen i huslejen inden for den almene sektor mellem nybyggeri og de ældre afdelinger«, siger han og understreger, at politikerne skal sætte en bred stribe af initiativer i værk, hvis de i det hele taget vil dæmme op for mangel på boliger og høje priser i især København.

Hos Socialdemokratiet har man løbende haft fokus på at sikre de almene boliger. Så sent som i forbindelse med liberaliseringen af planloven sagde partiet nej til en afskaffelse af den regel, der betyder, at kommuner kan kræve en vis mængde almene boliger i nye boligområder. Derfor fik reglen lov til at bestå trods liberaliseringen. Og nu vil Mette Frederiksen altså på ny favorisere den almene boligsektor.

Mette Frederiksen, den almene boligsektor er i forvejen begunstiget på flere måder. Først og fremmest holdes huslejen nede, fordi den er bestemt af omkostningerne. Hvorfor skal beboere i almene boligselskaber tilgodeses endnu mere end i dag?

»Fordi vi har behov for en blandet hovedstad. Der er mange, der ikke kan følge med i de boligpriser, der er i blandt andet København«, siger Mette Frederiksen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er ikke sikkert, at der er flertal for jeres forslag. Vil du garantere, at I gennemfører forslaget om en pulje til lavere husleje og de ni andre punkter i jeres udspil, hvis I får flertal efter næste valg?

»Nej, det kan jeg selvfølgelig ikke. Det afhænger af, hvordan de andre partier stiller sig til det her«.

Boligminister Ole Birk Olesen (LA) har også påpeget, at et generelt problem med stigende boligpriser ikke bliver mindre af et fokus på almene boliger. Ventelister betyder nemlig, at mange stadig skal ud at finde sig en andelslejlighed, en privat udlejningsbolig eller en ejerlejlighed. Har han ikke en pointe i det?

»Liberal Alliance har aldrig været nogen fortaler for almene boliger. Det er vi til gengæld. Når det er sagt, så kan den almene sektor ikke stå alene. Blandt andet i København er der også et meget stort privat boligmarked, og her er det en rigtig tanke, at vi i det hele taget sikrer, at der bliver bygget flere boliger. Men det ændrer ikke ved, at den almene sektor er afgørende for, om vi har en sammenhængende boligmasse eller ej«, siger Mette Frederiksen.

Selv om København er fyldt med byggepladser, så er politikerne i høj grad enige om, at der er for få boliger, som efterlader et problem med mangel og høje priser. På den baggrund har Ole Birk Olesen blandt andet sat gang i en ekstern konsulentanalyse, der skal kortlægge behov og barrierer på boligmarkedet i hovedstaden. Den ventes færdig omkring årsskiftet.

I forvejen har ministeren dog fremhævet, at der eksempelvis i København er lige lovlig strikse regler, som sætter grænser for, hvor højt man må bygge, og hvor små lejlighederne må være. Ikke mindst det sidste kan skræmme private investorer væk. Den diskussion hilser Mette Frederiksen velkommen.

Hvad har I ellers at byde ind med på den front, altså andelsboliger og det private ejermarked i øvrigt?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er så et spørgsmål om, hvordan vi i det hele taget driver boligpolitik i København og de andre større byer, hvor der er boligmangel. Det, vi kommer med her, er et forslag, der vedrører den almene sektor, og er der nogen, der har gode ideer til, hvordan vi kan fremme anden form for boligbyggeri, så indgår jeg gerne i en diskussion om det«.

Det har ikke været muligt for Ole Birk Olesen at stille op til interview i løbet af onsdag eftermiddag. Men i en skriftlig kommentar gør han opmærksom på, at det er en del af forhandlingerne om finansloven, hvordan provenuet fra omlægningen af lånene i den almene boligsektor skal benyttes, »og jeg har derfor ingen kommentarer til sagen«, skriver han i en mail.

Hvorvidt Socialdemokratiet ender med at være med i en finanslov, er usikkert. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Dansk Folkeparti, der til gengæld forventes at være med ved forhandlingsbordet fra start til slut.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden