Finansloven for 2018 indeholder både surt og sødt, fremgår det af kommentarer fra økonomer til fredagens aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
Blandt hovedpunkterne er en udvidelse af boligjobordningen, der desuden gøres permanent. Dermed er der fortsat fradrag at hente i forbindelse med service- og håndværksydelser i hjemmet.
Men det element bryder Mads Lundby Hansen, cheføkonom for den liberale tænketank Cepos, sig ikke om.
»Jeg kan ikke se nogen grund til at subsidiere boligforbrug frem for andet forbrug. Desuden er der mangel på arbejdskraft i byggeriet«, skriver han i en kommentar.
Hans kollega hos Nykredit, cheføkonom Tore Stramer, er enig i, at videreførelsen af ordningen øger risikoen for flaskehalse.
Omkring hver tredje virksomhed i byggesektoren melder ifølge Stramer om mangel på arbejdskraft.
»Det betyder, at der er en reel risiko for mere alvorlige flaskehalsproblemer i byggeriet, der kan sprede sig til resten af økonomien. Den risiko er ikke blevet reduceret med videreførelsen af boligjobordningen«, skriver Tore Stramer.
At ordningen er gjort permanent kan dog vise sig at være godt for dansk økonomi på sigt, mener han. Ordningen kan mindske brugen af sort arbejdskraft og øge arbejdsudbuddet.
Men den præmis køber Dansk Byggeri ikke.
»De ser tallene på en forkert måde«, siger administrerende direktør Lars Storr-Hansen.
Han forklarer, at tallene som udgangspunkt passer. Men i opgørelsen tælles kun virksomheder med, som har mere end fem ansatte.
Og ifølge Lars Storr-Hansen gælder det cirka halvdelen af alle danske håndværkervirksomheder.
»Det er især husholdningerne, der gør brug af boligjobordningen, og det er derfor typisk de små- og mellemstore virksomheder, der får glæde af det«, siger han.
Finanslov kan mindste risikoen for overophedning
Overordnet er Tore Stramer godt tilfreds med finansloven, fordi den mindsker risikoen for en overophedning af økonomien.
»Når det er sagt, så er der kun tale om en beskeden stramning af finanspolitikken, der vil dæmpe bnp-væksten i 2018 med i omegnen af 0,1-0,2 procent i 2018, skriver han.
Et andet hovedpunkt i finansloven er en afskaffelse af skat på fri telefon.
»Det er sikkert populært, men det er desværre ikke et forslag, der er meget ekstra beskæftigelse i«, lyder det fra Cepos.
Fri telefon gavner flest højtlønnede
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) mener, at den rigeste del af danskerne får mest ud af finansloven.
Ifølge analysechef Jonas Schytz Juul har langt de fleste højtlønnede adgang til fri telefon, mens det kun gælder et fåtal blandt lavtlønnede.
»Samtidig bruges boligjobordningen først og fremmest af personer med de højeste indkomster, mens personer med lave indkomster ifølge Skatteministeriet stort set ikke bruger boligjobordningen, skriver Jonas Schytz Juul.
»Så her er det altså lykkes regeringen at komme i mål med en skattelettelse til de rigeste«, mener han.
ritzau