0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Løkke føler sig tryg ved aftale om skat og udlændinge: »Vi når hinanden efter juleferien«

VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti kan nå en aftale om skat og udlændinge i det nye år, siger Lars Løkke.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Nanna Navntoft
Foto: Nanna Navntoft

»Jeg føler mig helt tryg ved, at vi et roligt forhandlingstempo når hinanden efter juleferien,« siger statsminister Lars Løkke Rasmussen om en kommende skatteaftale med DF. Billedet er taget tirsdag aften lige inden statsministerens pressemøde om samme sag.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk Folkeparti er ikke så langt fra at indgå en aftale om skattelettelser, som det måske kan lyde i medierne.

Sammen med regeringen har Dansk Folkeparti nemlig allerede fundet nogle af pengene til skattelettelser for lavtlønnede og for danskere, som sparer op til pensionen.

Sådan lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V):

»Vi er ikke enige, for så havde vi bare lavet en aftale. Men jeg føler mig helt tryg ved, at vi i et roligt forhandlingstempo når hinanden efter juleferien«, siger Lars Løkke Rasmussen, da han onsdag mødte pressen på Christiansborg.

Tirsdag aften droppede regeringspartneren Liberal Alliance truslen om ikke at stemme for finansloven, når den er til afstemning i Folketingssalen fredag.

Det sker nu uden dramatik på fredag, selv om Liberal Alliance havde truet med det modsatte, hvis ikke en skatteaftale var faldet på plads inden.

Regeringen og DF forhandler nu videre om en skatteaftale og yderligere udlændingestramninger i det nye år.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl skrev onsdag i sit ugebrev til DF-baglandet, at støttepartiet er klar til at forhandle skat i det nye år.

Men at forudsætningen er, at der samtidig kommer en aftale, som vil være et»paradigmeskift« i udlændingepolitikken.

Tirsdag aften ærgrede statsministeren sig på et pressemøde i Statsministeriet over, at Dansk Folkeparti kobler udlændingestramninger med skattelettelser.

På spørgsmålet om, hvad Løkke mener om støttepartiets krav om, at de to ting hænger sammen, svarer han:

»Jeg ved ikke, hvad det er for en konflikt, du forsøger at køre op«.

»Jeg har meget klart og detaljeret og grundigt gjort rede for det hele på mit pressemøde (tirsdag aften, red.) og sagt, at den bedste måde at fremme tingene på er at få vedtaget finansloven«.

Regeringen og Dansk Folkeparti genoptager forhandlingerne om skat og udlændinge i begyndelsen af januar.

ritzau

Læs mere: