Statsminister Lars Løkke Rasmussen og minister for offentlig innovation Sophie Løhde præsenterede i dag 'Bedre balance II - statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder'.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix/Ritzau Scanpix

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og minister for offentlig innovation Sophie Løhde præsenterede i dag 'Bedre balance II - statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder'.

Politik

Udflytning af arbejdspladser: Her er vinderne og taberne

Op til afsløringen af flytteplanerne for 1.824 statslige arbejdspladser, har flere kommuner forsøgt at rage styrelser og andet til lokalområdet. Men langt de fleste kommunerne har ikke fået de arbejdspladser, der stod på ønskesedlen. Region Midtjylland er den region, der får tilført flest arbejdspladser, mens Region Nordjylland ligger i bunden med 399 arbejdspladser.

Politik

Dagen i dag har kommunerne ventet længe på. I flere måneder op til regeringens nye plan om udflytning af statslige arbejdspladser har op til hver anden kommune kæmpet en indædt kamp for at gøre sig så attraktive som muligt over for regeringen og minister for offentlig innovation Sophie Løhde.  Men lige som i enhver konkurrence, er det ikke alle, der kan vinde.

Klokken 13 præsenterede regeringen sin nye plan for udflytning af statslige arbejdspladser, der skal etablere 4.024 jobs uden for de store byer. 1.824 arbejdspladser skal rykke ud af København, mens de resterende skal oprettes fra ny.

Odense er den kommune, der får tilført flest arbejdspladser, da bl.a. Miljøstyrelsens flytning sikrer kommunen hele 465 arbejdspladser. Styrelsen er samtidig en af de tungeste arbejdspladser, der bliver tilført provinsen.

Borgmester i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel (S), er meget begejstret for regeringens beslutning, selvom arbejdspladsen ikke stod på kommunens ønskeliste.

»Jeg er sikker på, at de kan blive et godt match, og så synes vi, at der er en vis retfærdighed i, at vi nu også får mulighed for at uddanne endnu flere til lokalområdet – vi har uddannet til københavnsområdet i mange år«.

Borgmesteren roser samtidig regeringens mod.

»Det er modigt, at de vil flytte så stor en enhed. Odense er aldrig langt væk, så vi tror på, at vi kan løfte opgaven og tiltrække den rette arbejdskraft«, siger Peter Rahbæk Juel.

Både Lemvig og Skive kommuner havde på forhånd annonceret, at de gerne så Miljøstyrelsen i deres lokalområde.

Her får de flest arbejdspladser

Kigger man i stedet på, hvor mange arbejdspladser de enkelte regioner har fået, er Region Midtjylland den klare vinder, der kan se frem til 1.082 statslige arbejdspladser. Blandt sværvægterne har regionen bl.a. fået tilføjet Patientklagestyrelsen (141) og dele af Gælds- og Skattestyrelsen (171).

Selvom regionen ikke har fået tildelt en eneste af de statslige arbejdspladser, 19 kommuner på forhånd havde forsøgt at gøre sig attraktive for, så er Regionsrådformand Anders Kuhnan godt tilfreds.

»Når vi ser det samlede billede, så synes jeg, det ser rigtig fornuftigt ud. Der er jævn geografisk fordeling, og brancherne passer fint med, hvad vi har af kompetencer«.

»Vi skal ikke kun kigge på typen af arbejdspladser, det er i sig selv en styrke, at vi har fået så mange arbejdspladser», siger Anders Kuhnan.

De statslige arbejdspladser, der var allermest rift om var bl.a. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Energistyrelsen. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen gik til Ribe Kommune i Region Syddanmark, der kan se frem til 40 nye arbejdspladser. Både Frederica, Ballerup og Billund havde ellers på forhånd skrevet styrelsen på deres ønskeliste.

Mens dele af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (95) gik til Holbæk, der i forvejen havde meldt sig selv som kandidat.

Det er store byer som Odense (465), Aarhus (306), Roskilde (264) og Aalborg (156), der er de store regionale vindere og står til at få flest stillinger.

Her er de største tabere:

Omvendt er Region Nordjylland den region, der kan se frem til færrest statslige arbejdspladser med kun 399 nye jobs, der bl.a. udgøres af dele af Motorstyrelsen og Gældsstyrelsen.

Selvom regionen fik tilført 476 arbejdspladser til Hjørring og Aalborg i sidste udflytningsrunde, så er Regionsrådformand Ulla Astman (S) ikke tilfreds med den nye fordeling.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Nordjylland får igen en mindre del af det, vi burde have i forhold til vores udfordringer og befolkningens størrelse. Man siger, at man gerne vil tilgodese yderområderne og skabe vækst og balance, og det synes jeg ikke helt man gør med den fordelingsnøgle«, siger Ulla Astman.

Regionen har i månederne op til regeringens plan forsøgt at lægge billet ind på statslige arbejdspladser til fem forskellige kommuner, hvor de specifikt har efterspurgt Fiskeristyrelsen og Landbrugsstyrelsen til Morsø Kommune.

Lolland er en af de kommuner, der har siddet med krydsede fingre op til afsløringen af planen. Ved seneste udflytning blev de nemlig forbigået. Efter afsløringen stod det klart, at kommunen nu kan se frem til mere end 100 statslige arbejdspladser de kommende år som følge af udflytning.

Borgmester udtaler til flere medier, at han er tilfreds med fordelingen.

Det er langt mindre end regionens andre store kommuner, som Roskilde og Næstved, der kan se frem til henholdsvis 264 og 189 nye arbejdspladser. Mens antallet af arbejdspladser også er mindre end, hvad kommunen på forhånd havde lagt op, da de havde ønsket at både Sundhedsdatastyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Patientombuddet, Statens institut for strålebeskyttelse og Kriminalforsorgen skulle have ny bopæl i kommunen.

Mens det er jyske byer som Brønderslev (4), Vejle (5) og Kolding (5), der har fået tildelt færreste arbejdspladser i denne udflytningsrunde.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce