Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ekspert: En plads på ghettolisten har konsekvenser

En plads på regeringens officielle ghettoliste kan have negative konsekvenser for udsatte boligområders udvikling.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ghetto.

Det tvivlsomme stempel fik 22 boligområder i 2017, da regeringens ghettoliste blev offentliggjort 1. december. Det laveste antal siden VK-regeringen lavede den første officielle ghettoliste i 2010.

Alligevel var de danske ghettoer et af hovedpunkterne i statsministerens nytårstale, da han præcis en måned efter satte sig ved skrivebordet for at byde danskerne velkommen til et nyt år.

»Vi skal sætte et nyt mål om at afvikle ghettoerne helt. Nogle steder ved at bryde betonen op. Rive bygninger ned. Sprede indbyggerne og genhuse dem i forskellige områder. Andre steder ved at tage en klar styring af, hvem der flytter ind«, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale.

Et stærkt budskab om, at man nu ville gøre op med det, som statsministeren kalder »årtiers fejlslagen politik«.

Nu viser det sig, at regeringen ikke brugte de nyeste tal for indvandreres medbragte uddannelse - nye tal, som ville have medført, at 11 boligområder kunne streges fra listen.

Og det er ikke kun et spørgsmål om semantik for de områder, der måske kunne have undgået at få ghetto-stemplet. Det kan nemlig have betydelige konsekvenser for et boligområde at blive betegnet som en ghetto, siger adjungeret professor Hans Skifter Andersen, der i årevis har forsket i udsatte boligområder.

»Et af de største problem for de her områder er jo, at det er svært for dem at tiltrække almindelige mennesker med almindeligt arbejde og indkomster. Det er blandt andet fordi, at de mennesker, der ikke kender områderne selv, de læser jo kun, hvad der står i aviserne, hvor der står ’ghetto’ eller lignende«, siger Hans Skifter Andersen.

Intentionen med ghettolisten er, at få udpeget de boligområder i Danmark, der har størst udfordringer, så myndighederne ved, hvor der er brug for at sætte ind for at skabe en positiv udvikling. Men ifølge Hans Skifter Andersen kan ghetto-listen ofte have den helt modsatte effekt for de udsatte boligområder.

»Jo mere dårlig omtale et område får, og jo mere politikerne skælder ud på det, jo sværere bliver det at tiltrække nye beboere, der kan give en mere blandet beboersammensætning, og på den måde få udtyndet problemerne. Og når et boligområde bliver sat på en ghettoliste, får det et endnu værre omdømme, end det havde i forvejen. Det betyder, at boligområdet skal gøre sig ekstra anstrengelser for at slippe af med det dårlige omdømme«.

Beboere vender det indad

Det er ikke kun de beboere, der måske kunne have flyttet til et område på ghettolisten, som man risikerer at skræmme væk. Ghetto-betegnelsen kan også have den konsekvens, at ressourcestærke beboere søger hurtigt væk, når de har muligheden.

»Det er noget beboerne vender indad, og konstaterer: ’Okay, jeg bor et dårligt sted’. Og det er også en af de faktorer, der betyder, at nogen flytter ud af områderne – de er trætte af at forsvare, at de bor hvor de bor. I et boligområde som Vollsmose, hvor der er meget stort gennemtræk, oplever man, at når beboere får arbejde, så er der mange, der flytter ud af området og i et billigt rækkehus i stedet«, siger Hans Skifter Andersen

Hans Skifter Andersens kritik af ghettolisten bygger sig mest på, hvordan sprogbruget er omkring listen, som for eksempel at man kalder områderne for ghettoer i stedet for udsatte boligområder.

»Jeg synes det er O.K., at man i ministeriet laver en oversigt over, hvor man tror, der er størst problemer. Men jeg kan ikke forstå, hvorfor man vil gå ud med brask og bram hvert eneste år og sætte nogle i gabestokken. Det forstår jeg ikke«, siger Hans Skifter Andersen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

  • Du lytter til Politiken

    Julian Assange og turen nedad
    Julian Assange og turen nedad

    Henter…

    WikiLeaks-stifteren Julian Assange blev i årevis hyldet for at starte en demokratisk revolution med sin whistleblower-platform. Siden da er han stukket af fra anklager om voldtægt i Sverige og blevet beskyldt for at samarbejde med russerne. Han har haft politisk asyl på Ecuadors ambassade i London i syv år, men i sidste uge blev han smidt på porten og anholdt af det britiske politi. Er Assange en helt eller en skurk? Og hvordan ser fremtiden ud?

Forsiden