Politik

Ekspert: En plads på ghettolisten har konsekvenser

En plads på regeringens officielle ghettoliste kan have negative konsekvenser for udsatte boligområders udvikling.

Politik

Ghetto.

Det tvivlsomme stempel fik 22 boligområder i 2017, da regeringens ghettoliste blev offentliggjort 1. december. Det laveste antal siden VK-regeringen lavede den første officielle ghettoliste i 2010.

Alligevel var de danske ghettoer et af hovedpunkterne i statsministerens nytårstale, da han præcis en måned efter satte sig ved skrivebordet for at byde danskerne velkommen til et nyt år.

»Vi skal sætte et nyt mål om at afvikle ghettoerne helt. Nogle steder ved at bryde betonen op. Rive bygninger ned. Sprede indbyggerne og genhuse dem i forskellige områder. Andre steder ved at tage en klar styring af, hvem der flytter ind«, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale.

Et stærkt budskab om, at man nu ville gøre op med det, som statsministeren kalder »årtiers fejlslagen politik«.

Nu viser det sig, at regeringen ikke brugte de nyeste tal for indvandreres medbragte uddannelse - nye tal, som ville have medført, at 11 boligområder kunne streges fra listen.

Og det er ikke kun et spørgsmål om semantik for de områder, der måske kunne have undgået at få ghetto-stemplet. Det kan nemlig have betydelige konsekvenser for et boligområde at blive betegnet som en ghetto, siger adjungeret professor Hans Skifter Andersen, der i årevis har forsket i udsatte boligområder.

»Et af de største problem for de her områder er jo, at det er svært for dem at tiltrække almindelige mennesker med almindeligt arbejde og indkomster. Det er blandt andet fordi, at de mennesker, der ikke kender områderne selv, de læser jo kun, hvad der står i aviserne, hvor der står ’ghetto’ eller lignende«, siger Hans Skifter Andersen.

Intentionen med ghettolisten er, at få udpeget de boligområder i Danmark, der har størst udfordringer, så myndighederne ved, hvor der er brug for at sætte ind for at skabe en positiv udvikling. Men ifølge Hans Skifter Andersen kan ghetto-listen ofte have den helt modsatte effekt for de udsatte boligområder.

»Jo mere dårlig omtale et område får, og jo mere politikerne skælder ud på det, jo sværere bliver det at tiltrække nye beboere, der kan give en mere blandet beboersammensætning, og på den måde få udtyndet problemerne. Og når et boligområde bliver sat på en ghettoliste, får det et endnu værre omdømme, end det havde i forvejen. Det betyder, at boligområdet skal gøre sig ekstra anstrengelser for at slippe af med det dårlige omdømme«.

Beboere vender det indad

Det er ikke kun de beboere, der måske kunne have flyttet til et område på ghettolisten, som man risikerer at skræmme væk. Ghetto-betegnelsen kan også have den konsekvens, at ressourcestærke beboere søger hurtigt væk, når de har muligheden.

»Det er noget beboerne vender indad, og konstaterer: ’Okay, jeg bor et dårligt sted’. Og det er også en af de faktorer, der betyder, at nogen flytter ud af områderne – de er trætte af at forsvare, at de bor hvor de bor. I et boligområde som Vollsmose, hvor der er meget stort gennemtræk, oplever man, at når beboere får arbejde, så er der mange, der flytter ud af området og i et billigt rækkehus i stedet«, siger Hans Skifter Andersen

Hans Skifter Andersens kritik af ghettolisten bygger sig mest på, hvordan sprogbruget er omkring listen, som for eksempel at man kalder områderne for ghettoer i stedet for udsatte boligområder.

»Jeg synes det er O.K., at man i ministeriet laver en oversigt over, hvor man tror, der er størst problemer. Men jeg kan ikke forstå, hvorfor man vil gå ud med brask og bram hvert eneste år og sætte nogle i gabestokken. Det forstår jeg ikke«, siger Hans Skifter Andersen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce