0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Støjberg aflægger tirsdag besøg hos smadret bageri

Et raseret bageri i Københavns Nordvestkvarter får tirsdag besøg og støtte fra integrationsministeren.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) besøger tirsdag det bageri i Tingbjerg i København NV, som flere gange er blevet udsat for hærværk.

Med sig har hun en direkte besked til de maskerede personer, som smadrede bageriet. De er uønskede i Danmark ifølge ministeren:

»Hvor ville jeg dog ønske, at I havde mod og mandshjerte til at komme forbi, så jeg kunne sige det direkte til jer, men I gemmer jer jo kujonagtigt bag elefanthuer og hættetrøjer«.

Ministeren aflægger bageriet Kaj besøg klokken 14, skriver hun på Facebook.

Har et princip om ikke at betale

Kaj Bageri er flere gange blevet raseret, efter at ejeren har nægtet at betale beskyttelsespenge. Senest blev ruderne i forretningen smadret søndag.

Ejer Ali Parnian har fortalt, at det er en principsag for ham ikke at betale en krone.

»Det påkalder respekt, når bageren i Tingbjerg, Ali Parnian, og andre flittige erhvervsdrivende nægter at betale beskyttelsespenge til en flok afstumpede kriminelle«, skriver ministeren.

Hun mener, at både blå og røde regeringer har svigtet ved ikke at tage 'fat ved nældens rod', når det gælder opgøret med parallelsamfund i Danmark.

»Ali Parnians far sagde så rigtigt i TV2-nyhederne i aftes, at det (er, red.) netop den slags kultur og forbrydelser, som han og andre kæmpede mod i hjemlandene, og at det derfor selvsagt ikke skal forekomme i Danmark«, skriver hun.

Københavns Politi har sikret sig flere spor i sagen. Bageren i Tingbjerg har i den seneste tid været udsat for flere episoder af chikane og hærværk.

Men der er fortsat ikke anholdt nogen mistænkte gerningsmænd.

Den konservative folketingspolitiker Mette Abildgaard var hurtig til at starte en indsamling til fordel for bageren. Mandag aften var den oppe på 265.000 kroner ifølge gruppeformanden.

ritzau

Annonce

Uden for citat

  • Jens Dresling

    Uden For Citat

    Henter…

    Bliv klar til en politisk superweekend: Hør om kaffeklubber, MeToo-partiet og den nye Schlüter

  • Finn Frandsen

    Uden For Citat

    Henter…

    Statsministeren valgte pligt frem for lyst, Støjberg gik med hunden, og Pia K. slog i bordet