0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Støjberg leder efter familiesammenføringens columbusæg

Udlandsdanskere skal have nemt ved at vende hjem med deres kone. Mens det skal være svært for pakistanere.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringens mål for nye regler for familiesammenføring er egentlig ret enkelt: Hvis du som dansker vender hjem efter en årrække i udlandet, skal du uden videre besvær kunne tage din udenlandske ægtefælle med hjem.

Det skal derimod være temmelig svært for personer fra lande som Pakistan og Somalia at hente ægtefæller fra hjemlandet til Danmark.

Men det, der lyder enkelt, er alligevel kompliceret, erkender udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) efter et forhandlingsmøde med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fredag formiddag.

»Det er kompliceret, når man skal sikre, at de, der kommer hertil, skal bidrage, men på den anden side også meget gerne ser, at udlandsdanskeren kan få sin familie hertil«.

I dag gælder det såkaldte tilknytningskrav, som betyder, at et ægtepar samlet set skal have større tilknytning til Danmark end til et andet land.

Er positivt indstillet

Det volder imidlertid problemer for mange udlandsdanskere, der ønsker at vende hjem, men har stiftet familie, mens de har boet i et andet land.

Derfor vil regeringen skrotte kravet. I stedet skal en person opfylde minimum fire af de seks nye betingelser, hvis vedkommende skal få godkendt familiesammenføring.

Socialdemokratiet er i hovedtræk positivt indstillet over for regeringens forslag til nye betingelser. Mens Dansk Folkeparti taler for positive særrettigheder til danskere.

Udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) mener, at Socialdemokratiet og regeringen står med et selvskabt problem.

Sidste år afskaffede de nemlig den såkaldte 26-års-regel, der betød, at man ikke skulle leve op til tilknytningskravet, hvis man havde været dansk statsborger i mindst 26 år.

Det skete efter en dom fra menneskeretsdomstolen, der fastslog, at 26-års-reglen var diskrimination. Det burde Danmark ikke have rettet ind efter, mener DF.

»Det er svært at forstå, hvorfor man ikke må give positive særrettigheder til danskerne, når de vil hente en udenlandsk ægtefælle til Danmark«, siger Martin Henriksen.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden

Morten Langkilde

På sydfynsk ø spiller købmanden Chopin, mens du handler

Oldtidsgrave, vild natur, stolte søfartstraditioner og dansk mad:  Læserne viser vej til oplevelser i Det Sydfynske Øhav

Morten Langkilde

De sydfynske øer er bakketoppe i et sunket Atlantis