0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om KV21

DF kræver redegørelse for bonusser til offentlige chefer

Direktør fik 100.000 kroner for implementeringen af udskældt it-system. DF kræver redegørelse fra regeringen.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En bonus for implementering af det udskældte it-system Sundhedsplatformen og bonusser til direktører i Banedanmark skriger til himlen.

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, der kræver en redegørelse fra regeringen om, hvorfor man giver bonusser til chefer i det offentlige.

»Jeg synes, at det er rimeligt, at regeringen giver en redegørelse for den udvikling, vi har set, hvor bonusser åbenbart er en fast bestanddel af arbejdet inden for den offentlige sektor«, siger han.

Gruppeformanden afviser dog ikke helt bonusser i det offentlige.

»Det bør være i situationer, hvor der er sket en helt fantastisk, gunstig udvikling inden for det pågældende område - og ikke steder, hvor det virkelig har været under al kritik«.

Ifølge DR Nyheder fik den direktør i Region Hovedstaden, som stod for implementeringen af Sundhedsplatformen, en bonus på 100.000 kroner i november.

I aftalen om bonussen fremgår det, at direktøren fik den for 'det særlige ansvar for Sundhedsplatformens samtidige implementering i Region Hovedstaden og Region Sjælland'.

Meget kritik

Bonussen er givet på trods af, at det nye it-system har fået meget kritik. Eksempelvis har Berlingske skrevet, at fejl i systemet har betydet, at fem kræftsyge børn har fået for høj eller lav dosis af kemobehandling.

»Jeg står uforstående over for, at man får en bonus for at have implementeret et system, som har betydet mange ærgrelser og problemer for både patienter og medarbejdere i Region Hovedstaden«, siger Peter Skaarup.

Jens Gorden Clausen, der er koncerndirektør i Region Hovedstaden, har underskrevet bonussen med direktøren. Han skriver i et skriftligt svar til DR Nyheder blandt andet, at direktøren 'har leveret Danmarkshistoriens største sundheds-it-system til tiden og inden for den økonomiske ramme'.

Nyheden om bonussen på 100.000 kroner kommer, efter at DR Nyheder også har skrevet, at seks direktører i Banedanmark i 2016 fik udbetalt bonusser på mellem 100.000 og 125.000 kroner.

Bonusserne blev udbetalt, selv om tre af direktørerne ikke nåede de fastsatte mål, som var opsat for at udbetale en bonus.

Det har fået flere partier til at kræve transportminister Ole Birk Olesen (LA) i samråd.

ritzau

Annonce