0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ministeren er ved at tabe »det hele på gulvet«: S og DF afviser aftale om kommunal udligning

Regeringen er ved at tabe reformen af den kommunale udligning på gulvet. Både S og DF melder nu fra.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Andreas Haubjerg
Foto: Andreas Haubjerg

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) er ved at smide en aftale om udligningen på gulvet, mener S og DF. (arkiv)

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen får ingen aftale om kommunal udligning med Socialdemokratiet. Regeringens udspil er alt for socialt skævt og rammer kommuner som Frederikshavn, Horsens og Sønderborg for hårdt.

Det siger Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen.

»Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille har sat tirsdag som deadline for at lave en aftale om udligning. Men det ser ud, som om han taber det hele på gulvet«, siger Nicolai Wammen.

»Det indtryk, der står tilbage, er, at regeringen hverken har evnen eller viljen til at lave en aftale, som kan samle. Fra Socialdemokratiet ser vi gerne, at der kommer en aftale. Men den skal have et fornuftigt indhold«.

S: Kommuner får gok i nøden

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) har kaldt det en »bunden opgave« at rette udligning op. I 2015 blev statens tilskud ændret til kommunerne på beskæftigelsesområdet.

Der blev oprettet et finansieringsudvalg, som i februar 2018 offentliggjorde en rapport med fem modeller til et nyt system. Regeringen har valgt en mellemvej mellem model tre og fem i forhandlingerne.

»Det, regeringen har lagt på bordet, betyder, at man i en række kommuner, hvor man i forvejen har det svært, vil få et kæmpe gok i nødden«, siger Nicolai Wammen.

»Det betyder, at man får dårligere velfærd for vores børn og ældre. Sådan en aftale kan vi naturligvis ikke gå med til«.

Så aftalen er for socialt skæv?

»Ja. Regeringen har været alt for optaget af give skattelettelser og passe nogle af de kommuner i Nordsjælland, som har den allerbedste økonomi«, siger Nicolai Wammen.

»Den har været langt mindre optaget af, hvordan vi kan skabe et Danmark i balance.«

DF: Svært at nå i dag

Dansk Folkeparti vender også tommelfingeren nedad, siger finansordfører René Christensen.

»S'erne har meldt, at det ser rigtigt svært ud at nå en aftale. Når vi kigger på det, synes vi også, at det ser rigtig svært ud. Aftalen skal sådan set nås i dag (tirsdag)«, siger René Christensen.

Mens der ikke bliver en ny aftale om kommunal udligning, rettes fejlen om udlændinges uddannelse. Det har kostet nordjyske kommuner 700 millioner kroner, mens hovedstadskommuner har sparet, forklarer finansordføreren.

»Den ene fejl flytter over 700 millioner kroner rundt i Danmark. Hovedsagelig fra hovedstadsområdet til provinsen. Men Dansk Folkeparti ville gerne have lavet en større aftale«, siger René Christensen.

Den kommunale udligning har skabt gnister. Hovedstadskommunerne har i avisannoncer afvist at sende flere kroner til Jylland. Mens alliancer af kommuner i provinsen har krævet større udligning.

»Vi vil over en årrække flytte penge fra vækstområderne til provinsen«, siger René Christensen.

ritzau