Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) offentliggør i dag, hvem der tager over for Esben Lunde Larsen og Søren Pind.
Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) offentliggør i dag, hvem der tager over for Esben Lunde Larsen og Søren Pind.

Politik

Løkke præsenterer nye ministre klokken 11

Regeringen skal ændres, efter at Esben Lunde Larsen og Søren Pind har meddelt, at de træder ud.

Politik

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterer nye ministre for dronningen klokken 11 onsdag, oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Det sker på baggrund af, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) og uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) tirsdag meddelte, at de ønsker at træde ud af regeringen.

Klokken 12.30 skal de afgående ministre i afskedsaudiens hos dronningen. Og klokken 13.30 er der overdragelse i de berørte ministerier, fremgår det af pressemeddelelsen.

Det fremgår ikke, om andre ministerier end Miljø- og Fødevareministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet vil få nye ministre.

Farvel til dansk politik

Søren Pind forklarede i et interview med Berlingske tirsdag, at han ikke alene siger farvel til ministerposten, men til dansk politik i det hele taget.

»Jeg føler mig tømt. Jeg har kæmpet med hver en fiber i min krop for dét, jeg troede på i alle år. Jeg har brugt enorme kræfter på det, og jeg mangler den sidste sultne energi1, sagde Søren Pind til Berlingske.

Esben Lunde Larsen har tænkt sig at fortsætte i Folketinget frem til næste valg. Men han vil ikke genopstille.

»Jeg har derfor stillet min ministerpost til rådighed, så statsministeren kan sætte det hold, som skal føre Venstre - og regeringen - til sejr ved næste valg«, skrev Lunde Larsen tirsdag på Facebook.

TV2 News erfarer, at det kun vil være Venstre, der skifter ud på ministerposterne. De to øvrige regeringspartier, Liberal Alliance og Konservative, vil beholde deres ministre på deres nuværende poster.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce