Politik

Thulesen Dahl lover kage ved udlændingestramning nr. 100

Dansk Folkeparti kræver flere stramninger i udlændingepolitikken, siger DF's leder Kristian Thulesen Dahl.

Politik

Det var kontroversielt, da integrationsminister Inger Støjberg (V) fremviste en kage på Facebook ved stramning nummer 50 i udlændingepolitikken.

Men Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, giver kage, når Folketinget når det dobbelte antal.

Det siger han onsdag i Folketingets afslutningsdebat, hvor udlændingepolitik vejer tungt.

»De 45 forbedringer fra 2011 til 2015, som (De Radikales leder) hr. Morten Østergaard kaldte dem, som altså var lempelser, er nu afløst af næsten 100 stramninger«, siger Kristian Thulesen Dahl.

»Jeg vil gerne her fra Folketingets talerstol i dag sige, at når vi når nummer 100, så giver vi kage. Integrationsministeren og er selvfølgelig velkommen. Så kan man komme til Dansk Folkeparti og spise kage«.

Morten Østergaard kritiserer kageprojektet

De radikales Morten Østergaard kritiserer Kristian Thulesen Dahl udmelding:

»Jeg ved godt, at der skal være plads til et smil på læben. Men jeg har det svært med, at man skal spise kage, når man laver stramninger over for mennesker, der er på flugt. Vi fejrer ikke andre menneskers ulykke, men der kan man være så forskellig«, siger Morten Østergaard.

Thulesen Dahl siger:

»Vi fejrer, at det Danmark vi kender kan bestå. Og at de værdier, der har kendetegnet vores opvækst, fortsat vil præge Danmark«.

DF ønsker loft over antallet af familiesammenføringer

DF's leder glæder sig over, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil undersøge, om Danmark kan lægge loft over familiesammenføringer ligesom Tyskland.

Den tyske indenrigsminister Horst Seehofer fra CSU, vil begrænse familiesammenføringer til 1.000 om måneden for syriske krigsflygtninge, som ikke er personligt forfulgt efter flygtningekonventionen.

»Vi er også interesseret i, at vi får indført et loft i Danmark«, siger Kristian Thulesen Dahl.

Det tyske loft svarer til 67 udlændinge om måneden i Danmark, påpeger DF's leder.

Partiet stemmer også imod indfødsretsloven. Partiet vil højst give dansk statsborgerskab til 1000 udlændinge årligt.

DF vil sikre, at asylsøgere sendes tilbage, forklarer Kristian Thulesen Dahl.

Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, talte også om udlændinge fra talerstolen.

»Hvis danskerne betror os ansvaret, så vil en ny socialdemokratisk ledet regering gøre to ting: Fastholde den stramme udlændingepolitik forankret i et bredt flertal her i Folketinget. Og samtidig føre en mere retfærdig og grønnere velfærdspolitik«, sagde hun og blev mødt med kritik fra både Enhedslisten og Venstre.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce