0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Messerschmidt stemte imod øget indsats mod svindel i EU

Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti kritiseres for at stemme imod EU-lov om ekstra antisvindelindsats.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Flindt Mogens
Foto: Flindt Mogens

Morten Messerschmidt fotograferet ved et grundlovsmøde i Frederikssund sidste år.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, der selv er ved at blive undersøgt for misbrug af EU-midler, stemte i maj imod et forslag i EU-Parlamentet, der skal styrke indsatsen mod svindel med EU-midler.

Det skriver Berlingske.

Jens Rohde, der sidder i EU-Parlamentet for de radikale, kalder det for både sjovt og grotesk:

»Det er lidt sjovt, når man tænker på, at Morten Messerschmidt skrev en bog for EU-midler om svindel og svig og gik til valg på at bekæmpe det«.

»For mig at se er det jo helt grotesk, at man så stemmer imod. Når man har sådan en mærkesag, står man jo bedst ved at stemme for«, siger Jens Rohde til Berlingske.

Afstemningen foregik 3. maj og var det, der bliver kaldt en initiativ-afstemning. Parlamentet kan ikke selv fremsætte lovforslag, men bruger initiativafstemninger til at sende et signal til EU-Kommissionen om, hvad man gerne ser bragt til bords.

Messerschmidt siger nej til anklagemyndighed under EU

Forslaget, der var til afstemningen, handlede om at give EU's antisvindelorgan OLAF flere beføjelser, så det kan styrke indsatsen mod svindel med EU-midler.

Morten Messerschmidts rådgiver fortæller til Berlingske, at man stemte imod sammen med Dansk Folkepartis gruppe i parlamentet, ECR. Men flere medlemmer af gruppen stemte for forslaget.

I en mail til Berlingske skriver Morten Messerschmidt, at han stemte imod, fordi forslaget indeholder oprettelsen af en anklagemyndighed under EU. Og det modsætter man sig, da man mener, at den myndighed skal ligge nationalt.

»Vi ønsker ikke, at den udøvende magt overdrages fra Danmark til EU. Det betyder selv sagt ikke, at man ikke kan støtte andre initiativer i rapporten. Men når der i én stemme stemmes om den samlede rapport, så må sagen gøres op«, skriver han til Berlingske.

Morten Messerschmidt bliver undersøgt for uberettiget at have brugt EU-penge gennem partiet Meld og fonden Feld til at føre valgkamp for sig selv og Dansk Folkeparti i Danmark.

ritzau

Annonce

Uden for citat