0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

LA vil fjerne uddannelsesloftet efter valget

Liberal Alliance holder torsdag sommergruppemøde. Her vil partiet præsentere et nyt uddannelsesudspil.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Unge skal have mulighed for at tage mere end én uddannelse.

Det mener Liberal Alliance, som vil gå til valg på at afskaffe det såkaldte uddannelsesloft. Det siger partiets politiske ordfører, Christina Egelund, på dagen hvor Liberal Alliance møder pressen efter partiets sommergruppemøde.

»Staten skal ikke bestemme, hvordan man sætter sin uddannelse sammen,« siger Christina Egelund.

Liberal Alliance har været skeptisk over for indførelsen af uddannelsesloftet, men stemte dog for forslaget som følge af de aftaler, der blev lavet, da partiet gik i regering med Venstre og De Konservative.

Christina Egelund understreger, at Liberal Alliance vil stå ved den nuværende aftale frem til det kommende folketingsvalg. Men efter valget vil Liberal Alliance arbejde for at få ændret loven:

»At være liberal handler i høj grad om frihed. Om at værne om borgernes rettigheder og at sørge for en balance mellem staten på den ene side, og civilsamfund, privatliv og marked på den anden side«.

»Vi har hørt om unge mennesker, der er kommet i klemme på grund af uddannelsesloftet, fordi de har valgt forkert. Sådan skal det selvfølgelig ikke være. Vi skal væk fra sådan en one size fits all-logik«, siger Egelund.

Dermed følger Liberal Alliance nu i Socialdemokratiets fodspor.

Kritik fra studerende

Under Folkemødet på Bornholm i juni meddelte Socialdemokratiet, at man også ønsker at afskaffe uddannelsesloftet, der begrænser unges mulighed for at tage mere end én uddannelse

Uddannelsesloftet blev indført for at få unge hurtigere igennem uddannelsessystemet og for at spare penge.

Loftet skaber dog en urimelig usikkerhed for de unge og rammer studerende, som vælger den forkerte uddannelse, har kritikken lydt fra de studerende.

Liberal Alliance har endnu ikke fremlagt en finansiering for afskaffelsen af uddannelsesloftet. Udspillet er en del af et større uddannelsesudspil, som partiet vil løfte sløret for torsdag.

Liberal Alliance holder sit pressemøde efter sommergruppemødet klokken 14:00 på Blox.

ritzau

Annonce

Madsen & Magten

  • Finn Frandsen

    Masserne & Magten

    Henter…

    Torpedo fra fortiden kan sænke Løkkes lystyacht

  • Jens Dresling

    Masserne & Magten

    Henter…

    Hopper de radikale over midten, lærer Enhedslisten noget af Sverige, og tør Pape gå efter guldet?