1Enmandshær.Indrømmet, ledeordet er en smule misvisende. SF er ikke båret frem af en enmandshær. Nok snarere en enkvindehær. Partiformand Pia Olsen Dyhr overtog i 2014 et parti nær spærregrænsen, men de seneste målinger giver partiet 6,7 pct. af stemmerne, og dermed er det på højde med R og større end LA, K, og Alternativet.
Med knap 10.000 personlige stemmer er Pia Olsen Dyhr langt fra forgængeren Villy Søvndals suverænitet, men medlemsfald er vendt til medlemsfremgang, og partiformanden har i lyset af partiets relativt få profiler en stor del af æren for det.
2Det offentlige Danmark. Siden valget er SF gået benhårdt efter at tilbageerobre de offentligt ansatte, som forlod partiet under nedsmeltningen i 2014. I dag står partiet stærkere i ’pædagogland’ og tiltag som minimumsvurderinger i daginstitutioner, statsbetalt frokost til elever i folkeskolen og betoningen af en klassekamp mellem rig og fattig i Danmark har slebet partiprofilen til. En ’ro-på-reform’ finansieret via ny skat på formuer betaler for tiltag målrettet stress hos unge og voksne. Fordelingspolitisk rammer tiltagene kernesegmentet, men så er spørgsmålet, om partiet kan fastholde svingvælgerne, når både S og V indleder en velfærdsoffensiv til efteråret.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
