Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Foto: Fernando Vergara/AP
Politik

Folketinget vil forbyde 500 euroseddel i kamp mod hvidvask

Den store euroseddel forbindes ofte med økonomisk kriminalitet, siger erhvervsordfører Hans Kristian Skibby.

Politik

Fremover skal det ikke længere være muligt at betale, veksle eller få udleveret en 500 euroseddel i Danmark.

Et flertal i Folketinget er nemlig klar til at forbyde den mest værdifulde euroseddel. Det oplyser Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby.

Formålet er at bekæmpe hvidvask og anden økonomisk kriminalitet.

»Med forbuddet tager vi et vigtigt skridt i kampen mod hvidvask og terrorfinansiering.

»Langt de fleste, der bruger 500 euro-sedler, er til økonomisk kriminalitet og hvidvask af penge på kryds og tværs af landegrænser«, siger Skibby.

Men det er ikke første gang, at 500 eurosedlen bliver gjort kædet sammen med økonomisk kriminalitet.

Den Europæiske Centralbank har bebudet, at den vil stoppe al produktion af den værdifulde seddel for at bekæmpe kriminalitet og terrorisme.

Det vil dog tage flere år at udfase alle sedlerne, der svarer til godt 2000 milliarder kroner, lyder det fra Hans Kristian Skibby.

Af den grund er det vigtigt, at Danmark allerede nu reagerer på, at pengesedlen typisk forbindes med kriminalitet.

»Man stopper med at lave flere pengesedler, og det betyder, at der vil blive færre og færre i takt med, at de bliver slidt op eller bliver inddraget«, siger han.

»Men det, vi gør her i Danmark, er at tage brug af de skærpede restriktioner, ved at vi allerede nu indfører et forbud mod at bruge, veksle og transportere dem, siger Skibby.

Enhedslisten er ikke med

Det er den finansielle forligskreds, der består af alle partier foruden Alternativet og Enhedslisten, som onsdag er nået til enighed om et forbud under et møde med erhvervsminister Rasmus Jarlov (K).

Mødet om stramninger af hvidvaskreglerne kommer, efter at Danske Bank onsdag morgen har offentliggjort intern rapport om hvidvask i bankens estiske filial i perioden 2007-2015.

Forbuddet mod den store euroseddel er kun et blandt flere initiativer, som skal sikre, at lignende sager bliver undgået, lyder det fra Hans Kristian Skibby.

»Der er blandt andet en fast-track-model for at få de underlige transaktioner, som kommer løbende ind i vores hvidvaskregister, hurtigere igennem, hvis det er nødvendigt«, siger han.

»Men spørgsmålet er, om det er nok for at kunne bekæmpe hvidvask effektivt. Der vil jeg ikke afvise, at vi skal have flere instrumenter i anvendelse«, siger han.

Dansk Erhverv, Nationalbanken og Finans Danmark støtter et forbud, oplyser Erhvervsministeriet.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce