Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Danske hvidvaskbøder bliver ottedoblet

Politisk aftale er faldet på plads, efter at Danske Bank har præsenteret intern undersøgelse af hvidvasksag.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et flertal i Folketinget er enige om at ottedoble bøderne for hvidvask for de største banker, oplyser erhvervsminister Rasmus Jarlov (K).

»Dermed får Danmark formentlig det højeste bødeniveau i Europa«, siger ministeren.

Aftalen kommer, efter at Danske Bank torsdag har præsenteret en advokatundersøgelse af en omfattende sag om hvidvask i bankens estiske afdeling.

»Vi har arbejdet med aftalen et stykke tid, men har afventet offentliggørelsen af Danske Banks undersøgelse i dag, men selvfølgelig ligger der et større arbejde bag«, forklarer Jarlov.

Jarlov forklarer, at med de nye bødestørrelser ville en bank, der havde tjent 1,5 milliarder på hvidvask, få en bøde på 24-30 milliarder kroner mod i dag omkring tre milliarder kroner.

Det er partierne i den finansielle forligskreds - der blandt andet står bag bankpakkerne - der har indgået aftalen. Det vil sige regeringen, Dansk Folkeparti, De Radikale, Socialdemokratiet og SF.

»For SF har det været vigtigt, at vi får en af de hårdeste og strammeste lovgivninger i Europa, og at vi sikrer en langt bedre whistleblowerordning end i dag«, siger erhvervsordfører Lisbeth Bech Poulsen (SF).

Morten Bødskov (S), der er formand for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, siger:

»For Socialdemokratiet har det været vigtigt, at bødeniveauet ikke bare skærpes, men skærpes markant«.

Bødskov forsikrer, at der vil være de nødvendige ressourcer til Bagmandspolitiet og Finanstilsynet, så de kan komme helt til bunds i sagen om hvidvask i Danske Bank.

»Så forældelse ikke bliver et spørgsmål, og de spor, der måtte være i Danske Banks egen rapport, bliver udforsket«, siger han.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden