Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Socialdemokraternes Mogens Lykketoft var som formand for FN's generalforsamling med til at starte processen med den omstridte erklæring om migranter, som hans partiformand, Mette Frederiksen, nu udtrykker skepsis over for.
Foto: Jens Dresling

Socialdemokraternes Mogens Lykketoft var som formand for FN's generalforsamling med til at starte processen med den omstridte erklæring om migranter, som hans partiformand, Mette Frederiksen, nu udtrykker skepsis over for.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lykketoft startede proces om omstridt FN-erklæring, som Mette Frederiksen nu er skeptisk over

Lykketoft opfordrer til at bakke op om FN-erklæring, men vil »overhovedet ikke gå ind i nogen for for polemik med min formand«.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mens den socialdemokratiske formand, Mette Frederiksen, tirsdag meldte sig som en af skeptikerne i sagen om en omstridt FN-erklæring om migration, Global Compact for Migration, så bakker en af hendes forgængere på formandsposten, Mogens Lykketoft, nu varmt op om erklæringen, der skal behandles på et møde i Marokko i december.

Ja faktisk stod Lykketoft som en af sine sidste gerninger som formand for FN’s generalforsamling fra 2015-16 som en slags fadder til erklæringen.

»Jeg startede som formand for generalforsamlingen selv processen«, forklarer Lykketoft.

Jeg vil overhovedet ikke gå ind i nogen for for polemik med min formand

Ifølge ham var en af de sidste ting, han som formand for generalforsamlingen var med til at beslutte, at man skulle have en erklæring om migranter, »som så kommer til verden nu«.

»Et hav af misforståelser«

Lykketoft vurderer, at erklæringen ikke vil ændre på Danmarks forpligtelser i forhold til modtagelse af migranter, hvilket ellers særligt Dansk Folkeparti og de konservative har hævdet. Dermed lyder Lykketoft nærmest som et ekko af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der tirsdag i Folketingssalen forsvarede erklæringen.

»Jeg tror, der er et hav af misforståelser omkring, hvad det her er for noget. Det er jo ikke nogen ny konvention. Det er en erklæring om, hvad man kunne kalde gode spilleregler for migration. Det er ikke et dokument, som pålægger Danmark noget som helst ekstra omkring, hvem vi skal modtage som migranter«, siger Lykketoft og fortsætter:

»Det er en opfordring til, at man ordentligt regulerer spillereglerne for at være migrant rundt i verden. Der er jo nogen, der tror, at alting handler om Danmark. Det gør det jo altså ikke. Det handler om flere hundrede millioner mennesker i den her verden, der er migranter allerede, og spillereglerne for dem«.

Tirsdag lød det fra Mette Frederiksen, at det virkede som om, at regeringen har en dårlig sag med sin opbakning til erklæringen.

»Man skal bakke op om det«

Mogens Lykketoft så ikke selv sin partiformands udtalelser om erklæringen tirsdag, men om Dansk Folkepartis kritik af erklæringen siger han:

»Jeg mener ikke, der er noget som helst hold i Dansk Folkepartis anklager om, hvad det her er for et dokument. Og jeg synes også, det ville være pinagtigt, hvis Danmark ikke tiltrådte det, som det nu ligger«.

Burde din egen formand bakke varmt op om den i stedet for at sige, at det virker som om, regeringen har en dårlig sag?

»Jeg vil overhovedet ikke gå ind i nogen for for polemik med min formand. Jeg vil sige, at jeg synes, man skal bakke op om det. Og det er af den enkle grund, at jeg selv har været med til at sætte processen i gang, og at den ikke ændrer noget ved juraen omkring, hvad Danmark kan regulere«, svarer Mogens Lykketoft.

FN-erklæringen har i de seneste uger ikke kun i Danmark udviklet sig til et ophedet diskussionsemne. Det samme er sket i en række EU-lande. Statsministeren oplyste dog tirsdag, at det efter hans oplysninger alene er EU’s formandsland, Østrig, samt de centraleuropæiske ’Visegrad-lande’, der har bebudet et nej til migrationspagten.

I den forbindelse udtrykte han i Folketingets spørgetid forundring og kritik af, at den østrigske regering ikke er med om bord.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden