0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

S-profil nævnes blandt Europas mest indflydelsesrige personer

Mattias Tesfaye er kommet på Politicos liste over 28 af de mest indflydelsesrige personer i Europa.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Olivia Loftlund
Foto: Olivia Loftlund

Mattias Tesfaye, er mest kendt som Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører. Nu er han kommet på det politiske netmedie Politicos liste over 28 personer, som forventes at forme Europa det kommende år.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Herhjemme er han kendt som Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører.

Nu har udlandet også lagt mærke til Mattias Tesfaye. Han er således kommet på det politiske netmedie Politicos liste over 28 personer, som forventes at forme Europa det kommende år.

»Jeg tolker det som et udtryk for, at Socialdemokratiet i Danmark er lykkedes med at komme med et nyt ogholdbart bud på, hvordan man kan føre en solidarisk udlændingepolitik«, siger han.

Personerne på listen menes at kunne »skabe, ryste og flytte Europa«. Tidligere har EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, også været på listen, som udkommer hvert år.

Jeppe Tranholm-Mikkelsen, generalsekretær i EU's ministerråd, er endnu en dansker, som tidligere har været på listen.

Politico har også lavet en række underkategorier blandt de 28 personer. Her er Tesfaye nummer to i kategorien »disruptors«.

»Det er fornemt selskab, så det er jeg beæret over. Men jeg ved ikke, hvor meget det handler om mig eller om Socialdemokratiets udlændingepolitik, som der er stor interesse omkring i Europa«, siger Tesfaye.

Har optrådt i mange europæiske medier

Han nævner, at flygtningekrisen fra 2015 har fået en masse udenlandske medier til at interessere sig for, om der er socialdemokrater i Europa, der rent faktisk har en bred folkelig opbakning.

Og det har Socialdemokratiet i Danmark, lyder det fra Tesfaye. Han henviser til, at Socialdemokratiet er Folketingets største parti.

»Det skaber interesse, og derfor har jeg optrådt i mange medier, som ikke fylder meget i Danmark, men som er toneangivende i Tyskland, England, Holland, Frankrig og andre steder«.

»Det er via den vej, at mit navn er poppet op«, siger Tesfaye.

Det er nødvendigt at kontrollere indvandringen for at bevare velfærdsstaten, mener han.

»Der er store diskussioner i hele Europa om og en erkendelse af, at flygtningepolitikken reelt er brudt sammen. Det skaber en enorm debat i mange af vores søsterpartier«.

»Mange socialdemokrater i hele Europa er meget enige i det, vi mener i Danmark, men det er ikke alle steder, at de er toneangivende«, siger han.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har de seneste år dikteret udlændingepolitikken i Danmark.

ritzau

Læs mere: