0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Allerede i 80'erne blev udlændinge placeret på danske øer

Både Livø og Middelgrunden har tidligere været brugt til at placere udlændinge på, ligesom regeringen nu vil placere personer på tålt ophold på en ø. Her kan du læse om gidseltagning på Livø, helikopterindsættelse og 'dødsmarchen' over en tilfrosset fjord.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Styrelsen for Dataforsyning og E/Ritzau Scanpix
Foto: Styrelsen for Dataforsyning og E/Ritzau Scanpix

Øen Lindholm i Stege Bugt

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det har vakt opsigt både her til lands og i udlandet, at regeringen og Dansk Folkeparti vil placere udlændinge på tålt ophold på øen Lindholm, er par kilometer ude i Stege Bugt. Og mindelserne gik 18 år tilbage til dengang, den daværende socialdemokratiske indenrigsminister, Karen Jespersen, fik massiv kritik og måtte opgive sit forslag om at placere kriminelle asylansøgere på en øde ø.

Men faktisk er det langt fra nyt, at udlændinge placeres på danske øer med besværlige adgangsforhold. Det viser et kig i Dansk Røde Kors’ 25 års-jubilæumsskrift fra 2009.

Her beskrives det indgående, hvordan man tilbage i 1980’erne på grund af et stort behov for pladser til asylansøgere måtte indrette centre på øerne Middelgrunden ud for København og Livø i Limfjorden.


Ifølge bladet havde de nye beboere på Middelgrunden »en flot udsigt over Københavns havn især om aftenen, når lysene er tændt«.

»Men det opvejer ikke deres følelse af at være hensat til fængselslignende tilstande. Middelgrundsfortet bliver snart omdøbt til Alcatraz blandt beboerne og i pressen. Til gengæld er her en kok, som forstår at tilpasse maden til beboerne. Der dufter så godt fra hans køkken, at det flere gange lykkedes ham at afbryde en påbegyndt sultestrejke«, lyder det videre.

I december 1984 åbnede Center Livø. Og det sted skulle efterfølgende opnå stor opmærksomhed i pressen.

»På Livø er der virkelig tale om isolation og afsondring fra det omgivende samfund. Der bor elleve personer på øen. Fire af dem er den lokale færgemand, hans kone Doris Thygesen, som bliver Røde Kors-medarbejder og deres to børn«, som det fremgår af bladet.

Et af problemerne var angiveligt, at den lille færge blot havde plads til 12 personer om bord, så beboerne kunne ikke komme og gå som de ville, for færgen sejlede kun fire gange om dagen.

Støjberg vil også have få færgeovergange

Og så vender vi for en stund tilbage til nutiden og planerne om et center på Lindholm. Netop færgesejlads er en af de ting, som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) vil forsøge at skrue sammen på en måde, så det ikke bliver rart at være på tålt ophold.

»Færgen skal gå så sjældent som muligt, og prisen skal være så høj som muligt – men så vi holder os inden for konventionernes rammer«, som hun forleden forklarede i Politiken.

Hun kunne dog ikke svare på, om det vil blive ulovligt for organisationer som eksempelvis Venligboerne at sponsere både til de kommende beboere på Lindholm.

Adgangen var i særdeleshed også et problem på Livø i vinteren 1984-85, fremgår det af Røde Kors-bladet. Vinteren var nemlig så hård, at øen var decideret afskåret af et tykt lag is. Der måtte ligefrem indsættes en helikopter for bringe forsyninger over til øen.

»Efterhånden er der ringe mulighed for, at de cirka 150 beboere kan komme i land og i løbet af vinteren bliver både beboere og personale totalt isoleret og rammes snart af ’ø-kuller’«, som det er beskrevet.

Med tiden begyndte der også at komme spændinger mellem visse af grupperne på øen.

Den lokale Røde Kors afdeling i Løgstør forsøgte ganske vist at lave aktiviteter for beboerne, men det var ikke helt nok for alle.

’Dødsmarch’ og gidseldrama

Flere af centrets unge mænd ville ind til fastlandet på diskotek for at møde lokale, nordjyske piger.

»Da vinteren slår til, beslutter en gruppe unge fyre sig en aften for at liste over isen i deres tynde ’balsko’ i bælgravende mørke. Det tager en time at krydse vandet, og der er adskillige huller i isen. Alligevel lykkedes det at komme frem og tilbage uden ulykker, så fra da af gør flere beboere og også medarbejdere dem kunsten efter«, som det beskrives i bladet.

Og naturligvis havde pressen også dengang fokus på forholdene asylansøgerne. Og turene over isen fra Livø gav eksempelvis følgende overskrift i Ekstra Bladet:

»Flygtninge tvunget på dødsmarch«.

I bladet er der også omtalt et gidseldrama, der udspillede sig Livø. Nemlig da en gruppe libanesere tog en del af personalet som gidsler og truede med at lave en gaseksplosion, hvis ikke de fik asyl.

Episoden endte dramatisk med, at omkring 50 politifolk diskret i gummibåde sneg sig over til øen og fik overmandet gidseltagerne.

Efter planen skal det kommende Center Lindholm tages i brug i 2021.

Læs mere:

Annonce

Madsen & Magten

  • Mads Nissen

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten er tilbage: Er statsministerens vaccine-turisme lidt for smart?
    Madsen & Magten er tilbage: Er statsministerens vaccine-turisme lidt for smart?

    Henter…

    Mette Frederiksen gør sig i dag klar til noget af det, mange af os drømmer om: En flyvetur sydpå. Hun er på vej til Israel for at skaffe flere vacciner til danskerne. Turen er blevet mødt med en del kritik, og spørgsmålet er, om det er smart eller egentlig lidt for smart? Det svarer Kristian Madsen på.

    Derefter tager vi en kort afstikker, vi skal ikke længere end til Middelfart, hvor de også taler om vaccine. Og hvad det nu var for et lille hul, borgmesteren pludselig fik i armen.

    Dagens sidste skud falder passende i det danske forsvar, hvor ministeren og generalerne i et stykke tid har ligget i krig - ikke med fjenden, men med hinanden. Handler det om magt, eller forfængelighed?

  • Jens Dresling

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten er tilbage: Om statsministerens svære toer, hendes makrelmadder og den blå borgerkrig
    Madsen & Magten er tilbage: Om statsministerens svære toer, hendes makrelmadder og den blå borgerkrig

    Henter…

    Madsen & Magten er tilbage fra coronapause - og taler stadig om corona.

    I denne udsendelse kan du høre om genåbningen af Danmark, der blev annonceret i går. For størrelse betyder noget, men ingen kan rigtigt blive enige om, hvor på skalaen vi befinder os. Til gengæld er alle enige om farven på genåbningen, den er rød, for de blå partier er ikke med. Betyder det, at oppositionen nu har fundet et svagt punkt hos Mette Frederiksen?

    Så skal vi videre med statsministeren - og hvad hun laver derhjemme. Det handler blandt andet om madvaner og rengøring, men også om politisk kommunikation, mener Kristian Madsen.

    Til sidst handler det om oppositionen, og hvem der egentligt er chef for den del af det politiske Danmark. I et lille stykke tid var det Jakob Ellemann, men nu styrtbløder Venstres vælgere, og Søren Pape er lige så stor – eller større end Ellemann. Og Pernille Vermund er faktisk tæt på. Så hvem er blå statsminister-kandidat, eller er det i virkeligheden lige meget?

Annonce

For abonnenter