Theresa May, Brexit og konservative skænderier
Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN

Theresa May, Brexit og konservative skænderier

Politik

Holger K. kalder briternes Brexit-debat forløjet og hysterisk: »Jeg tror, at det går helt galt for dem«

Danmark kunne først i 1990’erne være havnet i samme kaotiske situation som briterne. Vi har spurgt politikeren bag det nationale kompromis, Holger K. Nielsen fra SF, om han ikke gamblede med landets fremtid dengang.

Politik

Hvad ville du stille op med Brexit, hvis du sad i det britiske parlament?

»Jeg ville arbejde for få skabt en bredere koalition og en forhandlingsløsning. Det burde nogen have gjort for længst. En løsning, der rækker ind over midten, så regeringen får fat i nogle af Labours medlemmer. Det var faktisk det samme, vi gjorde herhjemme i 1992 med det nationale kompromis. Storbritanniens befolkning og politikere er delt over på midten, og et land kan ikke køre videre, når det er så splittet. Man er nødt til at finde et samlingspunkt«.

I 1992 sagde Holger og konen og 50,7 procent af vælgerne nej til unionen. Fortryder du det i dag?

»Nej, det gør jeg ikke. Det var en rigtig beslutning at sige nej i 1992, for hverken dengang eller i dag ønsker jeg et føderalt Europa, og der var nogle helt klare føderale træk i Maastrichttraktaten (som vælgerne stemte om, red.). Det mente SF ikke, at danskerne var villige til, og det var de så heller ikke. Vi ønskede og ønsker stadigvæk et praktisk orienteret EU-samarbejde med udgangspunkt i nationalstaterne, så man kan løse grænseoverskridende problemer. Men det var også godt, at vi samlede op efter nejet og havde en plan i modsætning til briterne«.

Var du bange for i 1992, at Danmark kunne ryge ud af det daværende EF?

»Ja, helt bestemt. Det var jeg oprigtigt bekymret for. Vi havde givet vælgerne et løfte om, at det ikke ville ske, og sagt, at de trygt kunne stemme nej til Maastrichttraktaten, uden at det ville få konsekvenser for vores medlemskab af det europæiske fællesskab«.



1992. Formanden for SF Holger K. Nielsen er sammen med fru Kirsten og datteren Ida på vej til at stemme om EF-Unionen.
Foto: Morten Langkilde

1992. Formanden for SF Holger K. Nielsen er sammen med fru Kirsten og datteren Ida på vej til at stemme om EF-Unionen.

Hvordan kunne I garantere, at det blev et ja ved den anden folkeafstemning i 1993? Er sagen ikke, at SF gamblede med vores EU-medlemskab, og vi kunne være endt som briterne?

»Nej, det synes jeg ikke. Det er klart, at der var en risiko. Men vi var overbeviste om, at det grundlag, vi havde fundet med ja-siden, kunne bære igennem. Vi var nødt til at sende det til en ny folkeafstemning. Efter nej’et i 1992 kunne vi ikke gøre andet, og jeg var ikke i tvivl om, at vi kunne få en løsning og skaffe flertallet. Og det blev også et klart ja«.

Hvad var der sket, hvis vi også havde stemt nej i 1993, tror du?

»Jeg ved ikke, hvad der var sket. Så kunne vi godt have røget ud. Det ville jeg have været ked af – også dengang«.

Hvornår skiftede du holdning til EU?

»Det gjorde jeg i 1980’erne. Jeg arbejdede i Europa-Parlamentet fra 1979 til 1981, og allerede dengang begyndte vi at tale om i SF, at det var udsigtsløst at forlade EF. I stedet gjaldt det om at påvirke fællesskabet indefra. Men jeg skiftede for alvor holdning under krigen på Balkan. Før havde vi ikke taget det særlig alvorligt, at EF var et fredsprojekt. Dengang var det Sovjet og USA, der udgjorde fronten. Men da Berlinmuren faldt (i 1989, red.), blev der alligevel krig i Europa, og her var det vigtigt at forhandle i stedet for at hugge hovederne af hinanden. Her kunne EF bruges til at skabe mere stabilitet«.

Er du i dag tilhænger af Danmarks 4 forbehold i EU?

»Jeg er stadig tilhænger af euroforbeholdet, men ikke af forsvarsforbeholdet. Det mener jeg godt, at vi kunne opgive. SF støttede også, at retsforbeholdet skulle væk ved folkeafstemningen«.

Forbeholdene var SF’s pris for at anbefale et ja ved folkeafstemningen i 1993. Så stod I det forkerte sted?

»Nej, for dengang vidste vi ikke, hvad EU ville udvikle sig til. Vi var ikke interesseret i at få en Europa-hær, der skulle hjælpe franskmændene med at føre krig i Afrika. Men siden har EU jo udviklet sig totalt anderledes. På forsvarsområdet er det i stedet blevet en begrænset kapacitet, der rydder miner og er med i piratjagt og andre fornuftige operationer. Det kan vi godt deltage i«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det lyder nærmest, som om du i dag er parat til at tage EU-sokkerne på ligesom tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen(V)?

»Jeg er sgu stadig ikke til EU-sokker med gule stjerner. Jeg er tilhænger af samarbejdet og mener, det er nødvendigt. Det er ikke ud fra en ideologisk opfattelse, men ud fra en erkendelsen af, at vi står over for en klimakrise, flygtningeproblemer og økonomiske problemer. Vi er simpelthen nødt til at have et stærk internationalt samarbejde, og der er EU er del af løsningen. EU-sokker er jeg ligeglad med«.

Er du tilhænger af folkeafstemninger om EU?

»Jeg synes ikke, det er nogen god ide, og det illustreres fint af den britiske situation. Men efter Grundloven herhjemme er folkeafstemninger et krav ved afgivelse af suverænitet, med mindre der er 5/6-flertal i Folketinget. Efter min mening skal vi kun have dem, når grundloven kræver det. Ellers ikke. Men folkeafstemningen i 1992 førte til, at vi fik en diskussion, og at trykket blev taget af debatten«.

Har nej-sigere ikke en tendens til aldrig at opstille realistiske alternativer? Eller blot et alternativ?

»Det gjorde vi netop i 1992. Vi viste, at der kunne nås et nationalt kompromis. Men ellers har du ret. Hvis man ser på Brexit-afstemningen, er det skamløst, hvordan tilhængerne har kørt deres kampagne med løgn og bedrag og gyldne løfter, der ikke kunne holdes. Derfor står briterne i en håbløs situation. I Danmark havde vi også en polariseret debat, fordi folkeafstemninger er enten ja eller nej. Ja-siden gik nu også hårdt til den med, hvad det ville få af negative konsekvenser for økonomien og beskæftigelsen, hvis man stemte nej«.

Hvad er forskellen på situationen i Storbritannien og Danmark dengang?

»Den afgørende forskel er, at debatten i Storbritannien har været forløjet og hysterisk i flere år. Samtidig har briterne et politisk system, hvor de ikke er vant til at arbejde hen over midten. Situationen er fuldstændig absurd: Mens landet står i sin største krise siden Anden Verdenskrig, bruger man kræfterne på at vælte sin premierminister. Politikerne kører i alle mulige retninger uden at se, at de er nødt til at have en samlet strategi. I stedet går alt op i partitaktiske og magttaktiske dagsordener. Men det skyldes sikkert, at landet er en gammel imperiemagt og tror, at verden stadig regeres fra London. Det er utroligt, så provinsielt briterne diskuterer«.

Hvad tror du, der kommer til at ske? Finder de et nationalt kompromis, eller kommer der en ny folkeafstemning?

»Jeg tror, at det går helt galt for dem. Det ender i et hårdt Brexit, med mindre man kommer helt ud på kanten og kigger ned på sin egen undergang. Så kan det godt være, at man finder på noget til sidst. Men jeg er meget pessimistisk«.

Hvad håber du for briterne?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg håber for både dem og os, at der kommer en eller anden form for aftale. Premierminister Theresa Mays aftale er nok det, der kan lade sig gøre, eller måske en norsk løsning. Men det bedste ville selvfølgelig være, hvis de fik en ny folkeafstemning og blev i EU. Det ville jeg foretrække, og det ville være det bedste for alle parter«.

Har Brexit styrket eller svækket EU?

»Briterne har utvivlsomt satset på at få splittet de 27 lande, men det er imponerende nok ikke lykkedes. Men EU er ikke stærkere, for det svækker unionen på en lang række områder, at Storbritannien går ud. Men vi har ikke fået den dominoeffekt, som DF og andre havde håbet på. Ingen andre i EU skal nyde noget af at prøve det samme som briterne«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce